Nævnet stadfæstede i maj 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt seks medfølgende børn, der har oplyst at være bidoonere (statsløse) fra Kuwait. Indrejst i henholdsvis 2015 og 2017.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne har oplyst at være etnisk arabere, shia-muslimer og bidoonere fra […], Kuwait. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive, men den mandlige ansøger har deltaget i en demonstration i 2013, fordi han gerne ville have statsborgerskab i Kuwait. Den mandlige ansøger var i den forbindelse tilbageholdt af myndighederne i fire-fem dage. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at blive fængslet i fire-seks år, fordi han har solgt grøntsager på gaden. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i 2013 deltog i en demonstration for bidooneres rettigheder. Han blev tilbageholdt af myndighederne i fem dage, hvorunder han blev udsat for vold i form af slag. Han blev løsladt mod, at han underskrev en erklæring om ikke at deltage i flere demonstrationer. Han var senere anholdt i tre til fire dage i [vinteren] 2016, fordi han solgte grøntsager på gaden. Han var herunder udsat for vold i form af spark og lussinger. Han blev løsladt mod at underskrive en erklæring om, at han ikke længere ville gøre det. Efter løsladelsen fortsatte han alligevel med at sælge grøntsager på gaden, og han blev anholdt igen i [vinteren] 2017. Han var på ny tilbageholdt, formentlig otte eller ni dage, hvorefter han blev løsladt mod kaution. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun frygter overgreb fra myndighederne, dels fordi hun er udrejst illegalt af Kuwait, dels som følge af den mandlige ansøgers konflikt med myndighederne. Ansøgerne har endvidere henvist til de generelle forhold for bidoonere i Kuwait. Efter udlændingelovens § 40, stk.1, påhviler det en asylansøger at meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en opholdstilladelse i henhold til loven kan gives. Det følger heraf, at en udlænding, der søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, må sandsynliggøre sin identitet og det asylgrundlag, han eller hun påberåber sig. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort hverken deres identitet eller deres asylmotiv. Flygtningenævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at ansøgernes kendskab til deres angivelige hjemområde og generelle viden om Kuwait under asylsagens behandling har fremstået meget mangelfuld. Ansøgerne har endvidere forklaret divergerende om deres bopælsadresse i Kuwait. Forklaringerne herom har været divergerende både hver for sig og indbyrdes og tillige i forhold til forklaringen fra den mandlige ansøgers søsters forklaring. Ansøgerne har endvidere forklaret divergerende om beliggenheden af en sundhedsklinik i Kuwait, som ansøgerne angiveligt benyttede sig af i betydeligt omfang, og om hvorvidt benyttelsen af sundhedsklinikken var gratis eller ej. Ansøgerne har endvidere forklaret divergerende om, hvorledes deres udrejse blev finansieret, ligesom den kvindelige ansøger og den mandlige ansøgers søster har forklaret divergerende om udrejsen i øvrigt. Nævnet bemærker tillige, at den mandlige ansøger under forklaringen for nævnet har oplyst, at hans seneste tilbageholdelse varede otte eller ni dage, hvorimod han tidligere har forklaret, at det var fire eller fem dage. Flygtningenævnet finder derfor, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, ikke er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” hjem/2019/31/CMA
