Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig ansøger, der har oplyst at være bidoon (statsløs) fra Kuwait. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren har oplyst, at han er statsløs, etnisk bidoon og shiamuslim fra Kuwait City, Kuwait. Ansøgeren har deltaget i en demonstration for bidooneres rettigheder i Kuwait. Derudover har ansøgeren ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait som statsløs bidoon frygter, at han vil blive fængslet og udsat for fysiske overgreb af myndighederne, idet han har deltaget i en demonstration. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter de generelle forhold for statsløse bidoonere i Kuwait. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han er vokset op i [Kuwait]. Ansøgeren har videre oplyst, at han [i vinteren 2013/2014] deltog i en demonstration for bidooneres rettigheder, i hvilken forbindelse han blev anholdt og tilbageholdt i to uger. Ansøgeren blev løsladt under betingelse af, at han underskrev et dokument, hvorved han tilkendegav, at han havde deltaget i en demonstration, der havde til formål at vælte den kuwaitiske regering, og at han under demonstrationen havde angrebet politiet og fornærmet emiren. Efter løsladelsen havde ansøgeren meldepligt hver anden uge på den lokale politistation i [ansøgerens hjemby], hvor han angav falske navne og falske adresser på bidoonere, der angiveligt planlagde demonstrationer. En uge inden sin udrejse blev ansøgerens bopæl opsøgt af politiet. Ansøgeren var ikke hjemme, og frem til udrejsen [i vinteren 2015/2016] opholdt han sig hos sin fars [ven]. Han udrejste med et pas, der tilhørte en mand, som lignede ansøgeren. Flygtningenævnet har ved vurderingen af ansøgerens forklaring lagt til grund, at ansøgeren ifølge det oplyste er analfabet. Det følger af udlændingelovens § 40, at en udlænding skal meddele de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om den pågældende er omfattet af udlændingelovens § 7. Det følger heraf, at en udlænding, der søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, må sandsynliggøre den identitet og det asylgrundlag, udlændingen påberåber sig. Efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring og de i sagen i øvrigt foreliggende oplysninger finder Flygtningenævnet, at nævnet ikke kan lægge ansøgerens forklaring om sin identitet eller sit asylmotiv til grund. Ved vurderingen af ansøgerens identitet og generelle troværdighed har Flygtningenævnet tillagt det vægt, at ansøgeren til de græske myndigheder har oplyst, at hans navn er [A], at han er født [i vinteren 1994/1995], og at han er irakisk statsborger. Endvidere har ansøgeren overfor Udlændingestyrelsen benægtet, at han har oplyst det angivne navn og fødselsdato til de græske myndigheder, mens han har erkendt, at han har ladet sig registrere sig som irakisk statsborger i Grækenland for at kunne rejse videre gennem Grækenland. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret upræcist og divergerende om sin bopæl og det område, hvor ansøgeren påstår at have boet, herunder divergerende om ansøgerens naboer. Vedrørende ansøgerens asylmotiv har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvem han deltog sammen med i demonstrationen, antallet af demonstranter samt tilstedeværelsen af både politi og specialstyrker. Endvidere finder Flygtningenævnet, at det forekommer usandsynligt, at ansøgeren blev pålagt meldepligt, men at ansøgerens far ikke blev pålagt meldepligt, særligt henset til ansøgerens alder, og at det forekommer usandsynligt, at ansøgeren i mere end halvandet år til politiet skulle have angivet falske navne og adresser på bidoonere, og at politiet først reagerede herpå en uge før ansøgerens udrejse. Derudover har ansøgeren forklaret divergerende om, hvorfor han blev opsøgt af politiet, og om hvem der bistod ham med udrejsen af Kuwait. Flygtningenævnet tilsidesætter på denne baggrund ansøgerens forklaring om sin identitet og sit asylmotiv som konstrueret og utroværdig. Den foretagne sproganalyse, der konkluderer, at ansøgerens dialekt er i overensstemmelse med den dialekt, der tales i et område omkring Den Persiske Golf, kan ikke føre til en anden vurdering. Det forhold, at ansøgeren for nævnet har fremlagt dokumenter, der angiveligt er udstedt i Kuwait, kan heller ikke medføre en anden vurdering, da det efter nævnets baggrundsoplysninger er enkelt at fremskaffe falske dokumenter i og fra Kuwait. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerens forklaring om, hvordan han har fremskaffet dokumenterne samt sin kontakt med familien i Kuwait, fremstår utroværdig. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sin identitet eller sit asylmotiv, og ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” hjem/2019/24/mme
