Nævnet meddelte i maj 2019 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Eritrea. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk tigrinya, kristen ortodoks og født i Eritrea. Familien udrejste til Sudan, da klageren var omkring et år gammel. Klageren har ikke siden været i Eritrea. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Eritrea frygter, at han vil blive tvunget til at aftjene militærtjeneste, idet han ikke ønsker at slå mennesker ihjel. Videre har klageren henvist til, at han frygter, at han vil blive udsat for overgreb fra myndighederne grundet sin fars politiske konflikt. Endelig har klageren henvist til, at han frygter, at han ved en tilbagevenden til Eritrea vil blive straffet for illegal udrejse. [I sommeren] 2015 meddelte Udlændingestyrelsen klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. [I foråret] 2016 blev klageren idømt fængsel i ni måneder for forsøg på røveri, jf. straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, hvoraf tre måneder af straffen ansås for udstået med varetægtsfængslingen, jf. straffelovens § 58, stk. 1, og § 86, mens seks måneder af straffen blev gjort betinget, jf. straffelovens § 56, stk. 1. Klageren blev endvidere udvist af Danmark med indrejseforbud for seks år efter udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 2, jf. § 32, stk. 3. Klagerens opholdstilladelse bortfaldt som følge heraf, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1. Flygtningenævnet behandlede sagen [i efteråret] 2017 og fandt, at klageren isoleret set var omfattet af Udlændingelovens § 7, stk. 1. Vedrørende udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt. udtalte Flygtningenævnet: ”Flygtningenævnet bemærker, at klageren har været i Danmark i godt tre år, og at han i betydelig grad har lært dansk. Det forhold, klageren er dømt for, er et enkeltstående forhold, der er begået, da klageren var 15 år gammel. Der var tale om en forsøgshandling, og størstedelen af straffen på fængsel i ni måneder blev gjort betinget. På trods af, at klageren kun i begrænset omfang har opnået tilknytning til det danske samfund, finder nævnet, at proportionalitetsafvejningen i overensstemmelse med Flygtningekonventionen fører til, at der foreligger sådanne særlige grunde, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at klageren kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet lægger herved betydelig vægt på klagerens meget unge alder på gerningstidspunktet.” Ved dom af [nærmere bestemt dato i efteråret] 2018 afsagt af [nærmere bestemt byret] blev klageren idømt fængsel i seks måneder for overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1, og bekendtgørelsen om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag liste A nr. 1, og udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år, jf. udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og § 24, nr. 2, jf. § 32, stk. 3, hvorved klagerens opholdstilladelse bortfalder, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1, 1. pkt. Ved dom af [nærmere bestemt dato i efteråret] 2018 afsagt af Vestre Landsret blev byrettens dom af [nærmere bestemt dato i foråret] stadfæstet. [I slutningen af] 2018 blev klageren afhørt af politiet om udsendelsesspørgsmålet, hvor han oplyste, at han ikke ønskede at medvirke til udsendelse til Eritrea. [I foråret] 2019 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at klageren ikke kan udsendes til Eritrea, jf. udlændingelovens § 49 a, jf. § 31. Udlændingestyrelsen traf videre afgørelse om, at klageren isoleret er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, men at han er udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt.
Flygtningenævnet finder på samme måde som Udlændingestyrelsen, at klageren fortsat isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ved afgørelsen af, om der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at klageren på trods af kriminaliteten kan meddeles opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., skal der foretages en proportionalitetsafvejning mellem grovheden af den begåede forbrydelse i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at give klageren opholdstilladelse. Proportionalitetsafvejningen skal foretages i overensstemmelse med flygtningekonventionen.. Flygtningenævnet bemærker, at klageren var 14 år gammel, da han uledsaget indrejste i Danmark [i efteråret] 2014. Ansøgeren taler dansk og var i gang med en uddannelse som fisker, der imidlertid blev afbrud i forbindelse med afsoning af fællestraffen på 6 måneders fængsel. Ansøgeren har en dansk kæreste og har stadig jævnlig kontakt med vedkommende, der var beskikket som midlertidig forældremyndighedsindehaver. Det taler imod at meddele klageren opholdstilladelse, at han på ny er fundet skyldig i et strafbart forhold. Det nye forhold, klageren er dømt for, er et enkeltstående forhold, der er begået, da klageren var 17 år gammel. Nævnet må lægge til grund, at den overtrædelse af straffelovens § 244 som klageren blev fundet skyldig i blev begået efter forudgående uoverensstemmelser mellem klageren og en væsentligt ældre beboer på opholdsstedet, og at volden var uden betydende skadevirkninger. Den samlede straf i de to domme udgør 9 måneders fængsel, og den helt overvejende del af straffen vedrører en forsøgshandling begået, da klageren var 15 år gammel. På trods af, at klageren kun i begrænset omfang har opnået tilknytning til det danske samfund, finder nævnet, at proportionalitetsafvejningen i overensstemmelse med flygtningekonventionen fører til, at der foreligger sådanne særlige grunde, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at klageren kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Erit/2019/1/CHPE
