came20191

Nævnet stadfæstede i maj 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt to medfølgende børn fra Cameroun. Indrejst i 2011.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er katolik fra [landsby], Cameroun. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Cameroun frygter, at hun vil blive slået ihjel af sin tidligere ægtefælle og dennes familie. Ansøgeren har videre henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af sin far i forbindelse med et ritual. Ansøgeren har til støtte for konflikten med sin tidligere ægtefælle og dennes familie oplyst, at hun kom til Danmark i 2011 som medfølgende ægtefælle til sin tidligere ægtefælle. Efter parrets skilsmisse i foråret 2015 opsøgte den tidligere ægtefælle ansøgerens bopæl uanmeldt og var ubehagelig over for ansøgeren. Ved en enkel lejlighed truede han hende med en kniv. I efteråret 2015 bortførte ansøgerens tidligere ægtefælle deres to fælles børn og rejste til Cameroun med dem, hvor de fortsat opholder sig hos den tidligere ægtefælles familie. Familien har flere gange truet ansøgeren, idet de beskylder hende for, at den tidligere ægtefælle har skullet afsone en fængselsdom i Danmark på grund af børnebortførelsen. Familien vil aldrig lade ansøgeren få sine børn igen. Ansøgerens far har ligeledes tilkendegivet, at børnene bør være hos den tidligere ægtefælles familie, idet ansøgeren svigtede sin tidligere ægtefælle, da hun lod sig skille fra ham. I forbindelse med straffesagen vedrørende bortførelsen af ansøgerens børn har ansøgerens tidligere familie i samarbejde med ansøgerens far sendt to breve til de danske myndigheder, hvoraf det fremgår, at de har indgået en aftale om, at ansøgerens døtre skal forblive i Cameroun. Til støtte for konflikten med sin far, har ansøgeren oplyst, at hendes bror, [A], døde i 2014, og at familien mistænker ansøgerens far for at have udført et ritual med broren, der førte til hans død. En spåkone har efterfølgende bekræftet dette, hvilket har medført, at ansøgerens anden bror, [N], rejste til Canada. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Cameroun risikerer forfølgelse eller overgreb fra sin far omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet lægger herved til grund, at det alene beror på ansøgerens formodning, at broderens død skyldes et ritual udført af faderen, som beror på udtalelser fra en spåkone. Endvidere lægger nævnet vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om broderens død, idet hun til oplysnings- og motivsamtalen [i efteråret] 2016 oplyste, at hun havde talt med broderen to dage forinden, hvor han havde det fint, at han efterfølgende kom på hospitalet med høj feber, og at familien i starten troede, at han døde af naturlige årsager, indtil lægerne på baggrund af en skanning sagde, at alle broderens organer var rådnet. Til samtalen [efteråret] 2017 forklarede ansøgeren derimod, at ansøgerens far tog broderen med sig i live fra det hospital, hvor han var indlagt, mens hendes mor forsøgte at modsætte sig, og at broderen efterfølgende døde i faderens varetægt. Under asylsamtalen har ansøgeren endvidere forklaret, at broderen under telefonsamtalen to dage før sin død næsten ikke kunne tale, fordi han havde det så dårligt. Flygtningenævnet lægger lige som Udlændingestyrelsen til grund, at ansøgeren er i et modsætningsforhold til sin eksmand omkring parrets to fællesdøtre, som eksmanden har bortført til Cameroun, men Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Cameroun risikerer forfølgelse eller overgreb fra eksmanden eller hans familie omfattet af udlændingelovens § 7 som følge af denne konflikt, fordi ansøgerens forklaring herom fremstår utroværdig. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om antallet af trusler fra ekssvigerfamilien, idet hun til samtalen [i efteråret] 2016 oplyste, at der var tale om i alt tre mundtlige og en skriftlig trussel, hvorimod hun til samtalen [i efteråret] 2017 oplyste, at der på tidspunktet for oplysnings- og motivsamtalen var tale om fire mundtlige og fire skriftlige trusler. Hertil kommer, at ansøgeren ikke har dokumenteret de skriftlige trusler mod hende, der efter det oplyste skulle være fremsat pr. sms og via Facebook. Endvidere har ansøgeren ikke omtalt truslerne i asylansøgningsskemaet. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret udbyggende om årsagen til truslerne i forhold til oplysningerne i asylansøgningsskemaet, idet hun deri oplyste, at truslerne skyldtes eksmandens fængsling i Danmark, mens hun til oplysnings- og motivsamtalen oplyste, at truslerne også havde andre årsager. Endelig finder Flygtningenævnet, at de generelle forhold i Cameroun ikke i sig selv kan begrunde asyl. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Came/2019/1/CRT