Nævnet stadfæstede i maj 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tadsjik og sunni-muslim af trosretning fra en landsby i [D1]-distriktet, Oruzgan-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af de afghanske myndigheder, fordi de mistænker ham for at samarbejde med Taliban. Ansøgeren frygter også at blive slået ihjel af Taliban, fordi han har arbejdet for de afghanske myndigheder, og fordi han flygtede, mens han var tilbageholdt hos dem. Derudover frygter ansøgeren familierne til sine afdøde kolleger, fordi de beskylder ham for at stå bag deres død. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at han har gjort tjeneste i det afghanske militær i perioden fra [sommeren] 2013 til [foråret] 2016. Ansøgeren var først konstabel og sidenhen sergent i Farah-provinsen. [I foråret] 2016 var ansøgeren på vej ud for at hente nogle talebanere, som hans kolleger havde tilbageholdt. Ansøgeren kørte afsted sammen med flere af sine kollegaer i to biler, hvor ansøgeren befandt sig i den bagerste bil. Undervejs blev bilerne angrebet af Taliban, og ansøgeren mistede flere af sine kolleger under angrebet. Herefter blev ansøgeren taget til fange af Taliban i [D2]-distriktet i perioden fra [foråret] 2016 til [sommeren] 2016. Mens ansøgeren var tilbageholdt af Taliban, udførte han opgaver for dem, blandt andet rengøring, reparationer af bygninger og udgravning af en skyttegrav. Ansøgeren var bange for, at Taliban ville slå ham ihjel, så han forsøgte at blive gode venner med talebanerne. Ansøgeren spurgte blandt andet talebanerne om, hvorvidt de kendte en mullah [M1] eller [M2], som ansøgeren havde set på nogle plakater på sit arbejde, og som han foregav var en af hans fars bekendte. Taliban blev interesseret i ansøgeren, da han fortalte, at hans bror, [B], var vicedirektør i et fængsel, hvor flere talebanere var tilbageholdt. Ansøgeren ringede til [B] for at finde ud af, om de kunne løslade talebanerne, hvis Taliban løslod ansøgeren, men det var [B]s chefer ikke interesserede i. Efterfølgende deltog ansøgeren i et angreb med Taliban. Ansøgeren skulle give koordinater til talebanerne, så de kunne ramme deres mål, men han gav dem de forkerte koordinater, så de skød forkert. I forbindelse med angrebet var der meget røg, og det lykkedes ansøgeren at flygte hen til et skur, hvor han gemte sig. Da det begyndte at blive lyst og stille, forlod ansøgeren skuret og flygtede til en landsby ved navn [L], hvorfra han hoppede på en lastbil, som kørte til Herat. I Herat fik ansøgeren telefonisk kontakt til [B], som sagde til ansøgeren, at han ikke skulle komme tilbage, fordi myndighederne mistænker ansøgeren for at samarbejde med Taliban, og at Taliban ligeledes eftersøger ham, fordi han er flygtet. Herefter udrejste ansøgeren til Iran. Efterfølgende har ansøgeren gentagne gange talt med [B], som oplyser, at ansøgeren fortsat er efterstræbt. Ansøgeren har også talt med sine forældre, som har oplyst, at de er flyttet som følge af Talibans tilstedeværelse i området. Flygtningenævnet kan ligesom Udlændingestyrelsen lægge til grund, at ansøgeren er uddannet i militæret og har haft rang af sergent. Flygtningenævnet finder imidlertid, at væsentlige dele af ansøgerens forklaring omkring hans konflikt med Taliban og med de afghanske myndigheder på centrale punkter fremstår usandsynlig, påfaldende og konstrueret til lejligheden, hvorfor Flygtningenævnet ikke kan lægge ansøgerens forklaring herom til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det ikke fremstår sandsynligt, at ansøgeren skulle havde opnået en sådan position som fange hos Taliban, at Taliban tog ansøgeren med til kamphandlingerne og lod ham hjælpe dem, henset til at ansøgeren havde arbejdet for militæret, herunder bekæmpet Taliban, og at ansøgerens bror arbejdede for de afghanske myndigheder. Flygtningenævnet har i den forbindelse endvidere lagt vægt på, at ansøgeren kun havde været tilfangetaget i omkring 85 dage af Taliban, og at Taliban ikke havde et nærmere kendskab til ham. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at det ikke fremstår sandsynligt, at ansøgeren i forbindelse med kamphandlingerne, hvor han angiveligt bistod Taliban, efter angrebet fra regeringsstyrkerne kunne flygte fra Taliban uden at blive opdaget, og at ansøgeren kunne skjule sig i nærheden og flygte næste morgen. Flygtningenævnet har tillige lagt vægt på, at det ikke fremstår sandsynligt, at ansøgeren skulle være efterstræbt af de afghanske myndigheder. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det ikke fremstår troværdigt, at ansøgerens chef skulle mistænke ham for at samarbejde med Taliban alene fordi, han var den ansvarlige for bilerne, og fordi ansøgeren hverken var død eller såret, ligesom de fleste af ansøgerens kollegaer angiveligt blev ved angrebet. Flygtningenævnet bemærker i den forbindele, at det fremstår påfaldende, at ansøgeren ikke forsøgte at kontakte sin chef i militæret, efter at ansøgeren flygtede fra Taliban, således at ansøgeren kunne forklare situationen. Flygtningenævnet har derudover lagt vægt på, at det ikke fremstår troværdigt, at ansøgeren skulle være efterstræbt af de afghanske myndigheder henset til, at ansøgeren har uploadet et større antal billeder af sig selv iført uniform fra det afghanske militær, og at flere personer iført militæruniformer har "liket" disse billeder af ansøgeren. Flygtningenævnet har i den forbindelse videre lagt vægt på, at det ikke fremstår troværdigt, at ansøgeren skulle være efterstræbt af de afghanske myndigheder henset til, at ansøgeren har "liket" en gruppe på Facebook for den afghanske general [G]. Flygtningenævnet bemærker også, at det forhold, at ansøgeren har forklaret, at han frygter familierne til ansøgerens tidligere kollegaer, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet ansøgeren har forklaret udbyggende herom, ligesom det ikke har været nævnt i forbindelse med mødet i Flygtningenævnet. Flygtningenævnet bemærker endelig, at nævnet ved vurderingen af ansøgerens forklaring har taget de af advokaten fremlagte journaludskrifter vedrørende ansøgerens forløb hos en psykolog i Danmark i betragtning, men nævnet finder ikke, at disse kan føre til en ændret vurdering af forklaringen. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2019/95/MGO
