Nævnet stadfæstede i maj 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tadsjiker og muslim fra [bydistrikt], Herat, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter en talibanleder, myndighederne, hans arbejdsgiver, [A] og sin familie. Han har til støtte herfor oplyst, at han arbejdede i et trykkeri. Ansøgeren ejede 20 procent af virksomheden og de øvrige 80 procent var ejet af en mand ved navn [A], som boede i Dubai. Den [dato ultimo] 2015 modtog ansøgeren fra en talibanleder ved navn [B] et brev, der opfordrede ham til at mødes med ham. To dage senere mødtes ansøgeren med ham i landsbyen [navn på landsby]. Han truede ansøgeren til at samarbejde med Taliban, da han ellers ville gøre ansøgeren fortræd. Fem dage senere kom en ukendt talibaner til trykkeriet. Ansøgeren afleverede en seddel, hvoraf det fremgik, at han skulle udlevere fem pakker med tomt og fem pakker fakturahæfter med fortrykte kvitteringer. Ved en fejl kom ansøgeren til at printe trykkeriets adresse på kvitteringerne. Han afleverede kvitteringerne og de fem pakker tomt papir til den ukendte talibaner, som herefter forlod trykkeriet. Da ansøgeren efterfølgende fortalte [A] herom, blev han vred på ansøgeren og sagde, at ansøgeren risikerede at komme i problemer, hvis myndighederne fik kendskab til, at han havde printet kvitteringerne for Taliban. Ansøgeren tog herefter hjem og fortalte sin far om sine problemer med Taliban. Han opholdt sig herefter to uger i Herat, i hvilken periode [B] jævnligt kontaktede ham telefonisk. [Ultimo] 2016 rejste ansøgeren til Kabul, hvor han opholdt sig [under en måned]. Han fik udstedt pas og visum til Iran og udrejste herefter legalt af Afghanistan. I Danmark har han fået en konflikt med sin familie, som følge af at han har giftet sig en fraskilt kvinde med et barn. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren var daglig leder af et trykkeri i Herat. Nævnet kan derimod ikke lægge hans forklaring om asylmotiv til grund. Nævnet lægger her særligt vægt på, at han i Danmark har påstået, at konflikten med en person ved navn [B], mens han for de ungarske myndigheder har angivet navnet som [C]. Af gensamtalereferat af [dato i primo] 2018 fremgår det, at han forstod tolkene til alle samtalerne med de ungarske myndigheder, og at han fik oversat alle referater. Af samme referat fremgår det, at han til Udlændingestyrelsen har oplyst, at [C] var en af de personer, som afleverede breve til ham, mens han for nævnet oplyste, at han ikke kender [C], og at han ikke kendte navnene på de personer, der leverede brevene. Ansøgeren har blandt andet forklaret divergerende om, hvorvidt der fremgik mødetidspunkt og mødested i det første brev, ligesom han har forklaret divergerende om, hvornår kvitteringerne og papiret blev udleveret. Over for de ungarske myndigheder fremgår det af referatet, at han har oplyst, at konflikten med Taliban blev anmeldt til politiet, hvilket han har benægtet i Danmark. Som følge af ovenstående tilsidesætter Flygtningenævnet forklaringen om konflikten med Taliban. Som konsekvens heraf tilsidesætter nævnet ligeledes forklaringen om konflikten med myndighederne og [A]. For så vidt angår den påberåbte konflikt med sin familie lægger nævnet vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om denne konflikt, at han har forklaret, at han ikke er blevet truet, og at hans nærmeste familie efter det oplyste befinder sig i Tyrkiet. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller vil være i individuel og konkret risiko for overgrebet, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2019/86/DH
