Nævnet stadfæstede i maj 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tadsjiker og sunni-muslim fra Baghlan, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban og myndighederne. Han har til støtte herfor oplyst, at han aftjente sin værnepligt fra 2010 til 2013. Omkring en måned efter at han var færdig med at aftjene, blev han kidnappet af Taliban. Han var tilbageholdt i en stald i 11 dage og var bundet til en pæl midt i rummet. Efter to dage kom fem talebanere til stalden og tog ansøgeren med uden for, hvor de udsatte ham for vold, som medførte, at han flere gange mistede bevidstheden. De sagde, at de vidste, at ansøgeren havde været i militæret. Ansøgeren afviste, at det var sandt. De førte ham tilbage til stalden og låste ham inde igen. Nogle dage senere vendte de fem talebanere tilbage. De sagde til ansøgeren, at de vidste, hvem han og hans familie var. De krævede, at ansøgeren skulle melde sig til militæret igen og være deres mand i militæret. Ansøgeren afviste og forsøgte at flygte, men blev fanget og udsat for mere vold, inden de førte ham tilbage til stalden. Tredje gang ansøgeren blev opsøgt af talebanerne, accepterede han deres krav. Ansøgeren mistede efter accepten bevidstheden, og da han vågnede igen, var han på hospitalet. Ansøgeren forsøgte at få en ny kontrakt med militæret og var i den forbindelse til en samtale med en af cheferne i militæret. Chefen kunne se de skader, som ansøgeren havde pådraget sig under tilbageholdelsen, og ansøgeren fortalte ham, hvad der var sket. Chefen undrede sig over, at Taliban ikke slog ham ihjel og afviste derfor, at ansøgeren kunne få en ny kontrakt, fordi de mistænkte ham for at samarbejde med Taliban. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren har været i militæret i tre år, men kan i øvrigt ikke lægge hans forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket, idet han har bekræftet, at hans oprindelige asylmotiv ikke var korrekt. Ansøgeren har forklaret, at han ikke har haft nogle konkret og personlige konflikter med Taliban eller sin mosters mand, siden han gik ind i militæret. Da han forlod militæret flyttede han til sin hjemegn, hvor han boede og arbejdede i nogle måneder. Ansøgeren har forklaret, at han heller ikke i denne periode var udsat for konflikter eller modtog trusler. Ansøgeren har forklaret, at hverken hans far eller [A] har forklaret, at han skulle genindtræde i militæret og udføre terrorhandlinger. Det beror således alene på ansøgerens egen formodning, at [A] skulle have denne forventning. Nævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen den [dato i efteråret] 2016 ikke har nævnt mosterens mand, og at han under samtalen den [dato i efteråret] 2017 har oplyst, at han ikke havde problemer i forhold til mosterens mand, og at han ikke har oplevet noget dårligt fra denne. Ansøgerens forklaring om, at han forud for sin militærtjeneste, af mosterens mand var blevet anmodet om at anbringe sprængstof under en bro, tilsidesættes, da den ikke er fremkommet under samtalerne med Udlændingestyrelsen, men først i advokatens indlæg, sammenholdt med at han netop har oplyst, at han ikke havde oplevet noget dårligt fra mosterens mand. Flygtningenævnet tilsidesætter derfor ansøgerens forklaring. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i individuel og konkret risiko, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2019/85/DH
