Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashto og muslim fra Jalalabad, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban, idet han er kommet i deres søgelys på grund af sit arbejde som underviser i IT på forskellige universiteter i Afghanistan, hvor han underviste både mænd og kvinder. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at ukendte medlemmer af Taliban siden starten af 2014 har rettet henvendelse til ansøgerens forældres bopæl for at orientere om, at ansøgeren skulle indstille undervisningen af kvinder, og Taliban ønskede at tale med ham. I starten af 2015 begyndte ansøgeren på et projekt som underviser i IT på et privatuniversitet i Mazar-e-Sharif ved navn [universitetets navn]. Projektet var lavet i samarbejde med USAID. Som reklame herfor uddelte USAID og [universitetets navn] brochurer og udsendte reklamefilm på forskellige afghanske TV-kanaler, som blandt andet viste ansøgeren sammen med sine studerende. Herefter modtog ansøgeren gentagne gange opkald fra Taliban, som forsøgte af presse ham til at give dem penge. I slutningen af 2015 blev ansøgeren ringet op af en ukendt leder fra Taliban, som forsøgte at overtale ham til at samarbejde med Taliban. Han bad ansøgeren om teknisk bistand til blandt andet at sætte kameraer op og lave hjemmesider til Taliban, som ville gøre det nemmere at rekruttere folk. Kort forud for ansøgerens udrejse af Afghanistan modtog han endnu et opkald fra Taliban, hvor han blev beskyldt for at have ødelagt mange af gruppens planer, hvorfor de ønskede at slå ham ihjel. Videre har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han frygter [A], [B] og myndighederne. Ansøgeren havde en flirt med en kvindelig studerende ved navn [C]. De havde haft kontakt over telefonen og internettet, og de havde mødtes nogle gange. To måneder forud for ansøgerens udrejse af Afghanistan, opdagede [C’s] far, [A], at de havde kontakt. [A] beskyldte ansøgeren for at have til hensigt at indgå et udenomsægteskabeligt forhold med [C] og anså familiens ære for krænket. Han mishandlede herefter [C], og hun advarede ansøgeren om, at [A] havde til hensigt at slå ansøgeren ihjel. [A] havde et tæt forhold til [B], som var guvernør i [X]-provinsen. [A] anmeldte forholdet til myndighederne, hvorefter [B’s] livvagter opsøgte ansøgerens brors bopæl og efterspurgte ham. Derudover afleverede myndighederne en tilsigelse, hvorefter ansøgeren skulle give møde hos politiet for at afgive forklaring om sit forhold til [C]. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er universitetsuddannet, og at han har undervist i IT på [universitetets navn]. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han en konflikt med eller er profileret over for Taleban eller andre, til grund. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende, divergerende og usammenhængende om sine konflikter. Ansøgeren har således forklaret divergerende og upræcist om, hvornår, hvordan og hvor mange gange Taleban truede ham. Han har i sit asylskema oplyst, at Taleban i slutningen af 2013/begyndelsen af 2014 sendte to breve til ham på forældrenes bopæl, hvor de truede ham. Han har til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at Taleban rettede henvendelse på forældrenes bopæl og ringede til ham, og at henvendelserne indeholdt både trusler og opfordringer til at samarbejde. Han oplyste endvidere til samtalen, at Taleban aldrig havde opsøgt ham på bopælen, og at de ikke havde forsøgt at kidnappe ham eller udsætte ham for overgreb. I asylskemaet har han derimod oplyst, at Taleban, efter de blev bekendt med, at han underviste vantro og kvinder, sendte ham et brev med trusler. Ansøgeren kunne ikke under samtalen ved nævnsmødet redegøre for antallet af breve på forældrenes bopæl eller for brevenes indhold. Ansøgeren har forklaret udbyggende og upræcist om, hvad Taleban ville have ham til, herunder om han skulle hjælpe med penge, jihad og/eller IT, ligesom han har forklaret forskelligt om karakteren af det IT-arbejde, han skulle hjælpe Taleban med. Endelig fremstår ansøgerens forklaring om, at han ikke drøftede Talebans trusler med sine kolleger, der også var med i reklamer for universitetet, og at han forlod sit arbejde uden at give besked om årsagen til nogen, mindre sandsynlig, ligesom forklaringen ikke understøttes af hans oplysning under nævnsmødet om, at han efter, han kom til Danmark, har været i kontakt med sin chef på universitetet 3-4 gange. Det fremstår også mindre sandsynligt, at ansøgeren i indtil tre år kunne holde Taleban hen med snak om, at de skulle vente på, at han havde tid til at hjælpe dem med IT arbejde. Ansøgeren har tillige forklaret upræcist og usammenhængende samt udbyggende om konflikten med [C’s] far. Han har således ikke i sit asylskema nævnt konflikten med [C’s] far, men først nævnt denne under senere samtaler. Han har forklaret upræcist og divergerende om, hvorvidt der var tale om en uofficiel hemmelig trussel fra faren, eller om [C’s] fars livvagter, som alle kendte, ledte efter ham på universitet, og om hvorvidt forholdet blev anmeldt til politiet. Ansøgeren har overordnet forklaret upræcist om begge konflikter, ligesom han under nævnsmødet generelt svarede afglidende på de stillede spørgsmål eller slet ikke besvarede spørgsmålene. Ansøgeren har ikke under nævnsmødet været i stand til at redegøre nærmere for konflikterne eller forklare de nævnte divergenser og udbygninger, som nævnet ikke finder kan forklares ved, at han ikke ville skrive noget privat i asylskemaet. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren har asylbegrundende konflikter med Taleban eller andre i Afghanistan, eller at han er profileret over for Taleban. Det bemærkes i den forbindelse, at han ikke har sandsynliggjort, at han er blevet profileret over for Taleban ved en tale holdt i Danmark, som er lagt på facebook eller ved at være en blandt mange på en reklamevideo og/eller på billeder fra et privat universitet, der underviser kvinder, i Afghanistan. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2019/80/CHPE
