Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra Jaghori i Ghazni, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter, at Taliban vil slå ham ihjel. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter en mand fra sin landsby ved navn Mullah [A]. Endelig har ansøgeren henvist til, at han frygter at blive efterstræbt af kuchierne. Ansøgeren har til støtte for sin frygt for Taliban oplyst, at Taliban sendte breve til hans far og Mullah [A], hvori der stod, at de skulle skifte trosretning fra shia- til sunni-islam, og at de skulle samarbejde med Taliban. Ansøgerens far ville ikke acceptere dette og modtog derfor trusselsbreve, hvori der stod, at hvis han ikke samarbejdede, ville Taliban slå hele slægten ihjel. Cirka en til to uger før ansøgerens udrejse af Afghanistan blev hans far skudt og dræbt af Taliban. Cirka en uge efter farens død, blev ansøgeren og hans storebror overfaldet af Taliban. Ansøgerens storebror blev i den forbindelse dræbt. Efter begravelsen af ansøgerens bror flyttede ansøgeren og resten af familien fra Afghanistan til Pakistan. Ansøgeren har til støtte for sin frygt for Mullah [A] oplyst, at han formoder, at Mullah [A] valgte at samarbejde med Taliban, så han ikke blev slået ihjel ligesom ansøgerens far. Ansøgeren har efter sin udrejse fået at vide, at Mullah [A] har overtaget familiens ejendele og jord, og at han nu har en interesse i at slå ansøgeren og hans familie ihjel, idet Mullah [A] ikke ønsker, at familien skal kræve deres ejendele tilbage. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring fremstår usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvordan hans far blev dræbt af Taliban. I asylskemaet har ansøgeren skrevet, at Taliban skar hovedet af hans far. Til asylsamtalen [i sommeren] 2017 har ansøgeren forklaret, at hans far blev dræbt sammen med 4 andre butiksejere, at naboerne hentede liget, og at farens lig var slået og brændt. Til [gensamtalen senere på sommeren] 2017 har ansøgeren forklaret, at hans far var blevet skudt, at faren blev dræbt sammen med fire andre butiksejere, der også var blevet skudt, og at ansøgeren så liget, og at der ikke var sket andet med hans fars lig. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om, hvad der skete efter ansøgerens fars død og frem til ansøgerens udrejse. Til asylsamtalen [i sommeren] 2017 har ansøgeren oplyst, at ca. 10 dage efter at hans far blev dræbt, blev ansøgeren og hans bror overfaldet af Taliban, der kom på to motorcykler med tre personer på. De bankede ansøgeren med skafterne af våben og dræbte ansøgerens bror. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at der kom 4-6 talibanerne på 2-3 motorcykler og slog ansøgeren med kolben af et gevær og skød og dræbte ansøgerens bror. Ansøgeren har intet oplyst om dette overfald på ansøgeren og drabet på hans bror i asylskemaet, uanset at ansøgeren senere har forklaret, at dette var udslagsgivende for hans udrejse. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgerens forklaring om Talibans overfald på ansøgeren og hans bror ikke fremstår selvoplevet. Flygtningenævnet har vurderet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at Mullah [A] skulle have evne og vilje til at efterstræbe ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet har herunder lagt vægt på, at det beror på ansøgerens egen formodning, at Mullah [A] skulle være indblandet i drabet på ansøgerens bror, og at han skulle være interesseret i at efterstræbe ansøgeren. Flygtningenævnet bemærker endelig, at det forhold, at han frygter at blive efterstræbt af kuchierne heller ikke kan føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herunder lagt vægt på, at ansøgeren alene har været udsat for chikane af kuchierne, der ikke har en sådan intensitet og karakter, at det kan føre til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Afslutningsvis bemærker nævnet, at de til sagen fremlagte sundhedsoplysninger er indgået i nævnets vurdering af sagen. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2019/79/ATN
