afgh201976

Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2017.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim fra [landsby A] i Balkh, Afghanistan. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af en person ved navn [A], som er kommandant i Balkh- provinsen. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han frygter at blive slået ihjel af Taliban. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at kommandant [A] omkring et halvt år forud for ansøgerens udrejse af Afghanistan afkrævede ansøgerens far et beløb på 50.000 afghani. [A] gjorde endvidere krav på ansøgerens fars jord, hvis ikke ansøgerens far betalte ham. [A] opsøgte herefter jævnligt ansøgerens far og krævede jorden udleveret. Han truede med at kidnappe en af ansøgerens fars sønner, hvis ikke ansøgerens far overdrog jorden til [A]. [I starten af] 2017 blev ansøgerens far opsøgt af Taliban, mens han arbejdede på familiens jord. Taliban ønskede, at ansøgeren skulle slutte sig til dem og deltage i jihad. Ansøgerens far svarede, at ansøgeren ikke kunne tilslutte sig Taliban, fordi ansøgerens far havde brug for ansøgeren. Personerne fra Taliban forlod herefter familiens jord. Om aftenen [nogle dage senere i] 2017 blev ansøgeren standset af seks bevæbnede medlemmer af Taliban, mens han var på vej ud af moskeen sammen med sin far. Mændene truede med at slå ansøgeren ihjel, hvis ikke han fulgte med dem. Ansøgeren fulgte med og blev bragt til en Taliban-lejr. Efter 25 dage i lejren, flygtede han en aften ved hjælp af et Taliban-medlem, som kendte ansøgerens fars ven, [B]. Ansøgeren tog i fem dage ophold hos [B’s] datter, [C], hvorefter han udrejste af Afghanistan. Mens ansøgeren opholdt sig hos [C], ransagede Taliban ansøgerens families bopæl to gange og spurgte, hvor ansøgeren var. Taliban truede desuden med at tage en af ansøgerens brødre med, hvis ansøgeren ikke kom tilbage. [A’s] mænd ransagede også ansøgerens families bopæl og sagde til ansøgerens far, at de vidste, at ansøgeren havde tilsluttet sig Taliban. [A’s] mænd tog ansøgerens far med og tilbageholdt ham i en dag, indtil ældrerådet i ansøgerens landsby overbeviste kommandanten om, at Taliban havde taget ansøgeren med tvang. Flygtningenævnet kan i overensstemmelse med Udlændingestyrelsen lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Nævnet kan således lægge til grund, at [A], der er en rig og magtfuld kommandant, har krævet jord fra ansøgerens far, og at der i den forbindelse er opstået en jordkonflikt. Det kan endvidere lægges til grund, at ansøgeren har været kidnappet af Taliban, og at han derfor er i et asylbegrundende modsætningsforhold til de talibangrupper, der hører til i hans hjemområde. Et flertal af Flygtningenævnet finder imidlertid, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han vil være i risiko for asylbegrundende overgreb, hvis han tager ophold i Kabul eller Herat. Flygtningenævnets flertal har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke kan anses for at være profileret i forhold til Taliban, hvorfor det ikke kan antages, at Taliban vil efterstræbe ham udenfor lokalområdet. Flygtningenævnets flertal har i relation til konflikten med [A] vurderet, at der er tale om en lokal konflikt, ligesom flertallet har lagt vægt på, at ansøgeren både efter sine forklaringer i Udlændingestyrelsen og for nævnet ikke har modtaget oplysninger om, at hans far eller andre familiemedlemmer har været udsat for nogen former for overgreb fra [A’s] side. Henset til, at ansøgeren er en arbejdsduelig mand uden helbredsmæssige problemer finder flygtningenævnets flertal endvidere, at ansøgeren vil være i stand til at etablere sig på et rimeligt niveau et andet sted end på sin hjemegn, herunder i Kabul. Flygtningenævnets flertal finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2019/76/mah