Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim fra landsbyen [A] i Ghazni, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at han vil blive slået ihjel af befolkningen i landsbyen [A], dels fordi de beskylder ansøgerens far for at have stjålet deres penge, og dels fordi ansøgeren flygtede fra frontlinjen, da de kæmpede mod Taliban. Ansøgeren frygter også Hezb-e Wahdat, fordi ansøgerens far stjal penge fra landsbyen. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter at blive fængslet eller henrettet af myndighederne, fordi han har solgt alkohol, og fordi han flygtede fra fængslet. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter de personer, der hjalp ham med at flygte fra fængslet, fordi de er bange for, at ansøgeren vil melde dem, hvis ansøgeren selv bliver pågrebet af myndighederne. Til støtte for konflikten med befolkningen i [landsbyen A] har ansøgeren oplyst, at hans far var overhoved i [A] og medlem af Hezb-e Wahdat. Faren havde ansvaret for at købe våben, der skulle bruges i kampen mod Taliban, og våbnene blev købt med landsbyboernes penge. I 2016 forsvandt ansøgerens far, efter han var rejst ud for at købe våben, og landsbyboerne anklagede ham derfor for enten at samarbejde med Taliban eller at være stukket af med deres penge. Ansøgeren og hans resterende familiemedlemmer blev efterfølgende slået af landsbyboerne, og ansøgeren blev tvunget til at tage til fronten og kæmpe mod Taliban. Efter et par dage lykkedes det ansøgeren at flygte fra fronten, og da han vendte tilbage til [A], opdagede han, at bopælen var blevet brændt ned. Ansøgerens mor bad herefter ansøgeren om at flygte. Ansøgeren rejste til Kabul, hvor han solgte alkohol, indtil han blev opdaget af myndighederne, der sendte ham i fængsel. Efter et par dage lykkedes det ansøgeren at flygte fra fængslet, hvorefter han udrejste af Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han har solgt alkohol i Kabul, og at han er blevet arresteret som følge heraf, til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de samme forhold, som er angivet i Udlændingestyrelsens afgørelse [fra slutningen af] 2017. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om flugten fra fængslet i Kabul. Uanset om ansøgerens forklaring om konflikterne med befolkningen fra hans hjemby [A] lægges til grund, tiltræder Flygtningenævnet af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført, at ansøgeren, der er en ung og arbejdsduelig mand, der ikke lider af væsentlige helbredsproblemer, kan henvises til at tage ophold i Kabul. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf tillige lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at han har boet i Kabul i ca. 4,5 måned, og at han i den periode ikke er blevet opsøgt eller i øvrigt har oplevet problemer, der relaterer sig til konflikter i hans hjemområde. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2019/75/mah
