Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 1986. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er fra Kabul, Afghanistan. Det fremgår af sagen, at klageren [i foråret] 1986 blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, jf. § 7, stk. 1 med henblik på varigt ophold og indrejste i Danmark [i foråret] 1986. Det fremgår af Det Centrale Personregister, at klageren siden [sommeren] 2013 er registret forsvundet. Klageren har i ansøgningen af [foråret] 2017 om ej bortfald oplyst, at han udrejste til Kabul, Afghanistan i 2012, hvor han opholdt sig hos sin bror. Klageren har opholdt sig i Afghanistan i forskellige perioder i omkring fire år. Klageren har herudover oplyst, at han udrejste fra Danmark, idet han havde det psykisk dårligt og ville være omkring sin familie. Herudover valgte klageren at udrejste fra Danmark, så hans psykiske tilstand ikke skulle påvirke hans søn i Danmark. [i efteråret] 2017 har Udlændingestyrelsen besluttet, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, jf. § 7, stk. 1 er bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 4, idet de har vurderet, at klageren har taget frivilligt bopæl i Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring til grund om, at klageren siden 2012 har opholdt sig delvist i Afghanistan og delvist i Danmark. Flygtningenævnet lægger vægt på, at klageren i ansøgningsskemaet af [foråret] 2017 har oplyst, at han har været udrejst af Danmark i 4 år, og at han ikke havde planlagt en så langvarig udrejse. Der er intet anført i skemaet om, at han har været i Danmark i perioden. Klageren har under mødet i Flygtningenævnet fremlagt en liste med datoer for 13 ophold i Danmark mellem [vinteren] 2013 og [vinteren] 2017. Listen understøttes ikke af andre dokumenter såsom flybilletter, og klageren har forklaret i Flygtningenævnet, at datoerne på listen er skønsmæssigt fastsat. På denne baggrund og da listen strider mod klagerens oplysninger i ansøgningsskemaet, har klageren ikke sandsynliggjort, at han har været i Danmark i perioden, fra han udrejste i 2012, til han indrejste [i vinteren] 2017. Flygtningenævnet lægger herefter til grund, at klageren har opgivet sin bopæl i Danmark og frivilligt har taget bopæl hos sin bror i Afghanistan, og at han har opholdt sig uden for Danmark i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Flygtningenævnet tiltræder derfor, at klagerens opholdstilladelse er bortfaldet i medfør af udlændingelovens § 17, stk. 4. Flygtningenævnet tiltræder også, at der ikke er grundlag for dispensation efter udlændingelovens § 17, stk. 3. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren ikke har sandsynliggjort, at det var nødvendigt for ham at udrejse af Danmark som følge af psykiske problemer. Flygtningenævnet finder ikke, at omstændigheder som nævnt i udlændingelovens § 31, er til hinder for, at klageren kan udsendes til Afghanistan. Nævnet har lagt vægt på, at klageren uden problemer har kunnet opholde sig i Afghanistan. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren ikke har en særlig tilknytning til Danmark, hvor han har en voksen søn. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2019/74/TBP
