Nævnet stadfæstede i maj 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk bayat og shiamuslim af religiøs overbevisning fra [by], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin farbror [A]. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun siden fødslen har været lovet væk til sin farbrors søn [B]. Ansøgeren, hvis familie boede sammen med farbrorens familie, blev gennem årene udsat for fysiske og psykiske overgreb af både [A] og [B]. Ansøgeren indledte som 19-årig et telefonisk forhold til sin nuværende ægtefælle [C], som på daværende tidspunkt opholdt sig i Danmark, hvor han blev meddelt opholdstilladelse i 2011. Opkaldene fandt sted omkring i to år gennem en mobiltelefon finansieret af ansøgerens ægtefælle, som ansøgeren gemte hos sin veninde. Ansøgeren involverede på et tidspunkt sin far i sit forhold til [C], hvorefter [C] fik overtalt ansøgerens far til at lade de to blive viet. Ansøgeren rejste herefter med sin far til Iran, hvor hun blev gift med [C]. Ansøgerens mor og søskende udrejste efterfølgende på grund af [A], der havde truet begge ansøgerens forældre med at slå dem ihjel, hvis ikke ansøgeren vendte tilbage til Afghanistan. Ansøgerens familie mødtes i Iran og rejste videre til Østrig, hvor ansøgeren imidlertid blev væk og mistede kontakten til dem. Ansøgeren har senere fået kontakt til sin familie igen, som i dag befinder sig i Tyskland. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har ikke kunne redegøre for, hvorfor der ikke var taget skridt til ægteskab mellem hende og hendes fætter, selvom de begge ved udrejsetidspunktet var henholdsvis 22 og ca. 25 år, og boede på samme ejendom. Ansøgeren har endvidere ikke kunne forklare, hvorfor hendes far valgte at risikere at miste bolig, jord og at måtte flytte hele sin familie til Europa, når han i øvrigt fremstår som om, at han havde accepteret ansøgerens ægteskab med [B]. Ansøgeren har ikke kunne forklare, hvad henholdsvis hende og hendes fars plan var efter opholdet i Iran, hvor farbroren jo med sikkerhed ville finde ud af, at hun var gift med en anden. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt hendes mor igennem to år var bekendt med, at hun var i kontakt med en anden mand, og om hvorvidt hun blev udsat for vold af sin far, da hun oplyste ham om forbindelsen. Hun har forklaret divergerende om, hvilke trusler hendes farbror udsatte hende for, da han kontaktede ansøgerens far i Iran. Sammenfattende finder nævnet ikke, at forklaringen fremstår troværdig, hvorfor den tilsidesættes. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun ved tilbagevenden til Afghanistan vil være forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i konkret og individuel risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2016/81/TLNJ
