Nævnet stadfæstede i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Venezuela. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er venezuelansk statsborger, katolsk kristen af trosretning og fra Caracas. Ansøgeren har oplyst, at han siden 2008/2009 har været medlem af og aktiv for partiet Primero Justicia, der er i opposition til den siddende regering. Ansøgerens politiske aktiviteter for partiet har bestået i deltagelse i møder og demonstrationer, uddeling af materiale, ophængning af plakater og i indsamling af underskrifter. Ved en tilbagevenden til Venezuela frygter ansøgeren at blive tilbageholdt og udsat for tortur af myndighederne eller grupperinger, som arbejder for myndighederne, som følge af sine politiske aktiviteter. Endvidere frygter han, at hans aktiviteter går ud over hans familie. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han har deltaget i en række demonstrationer i 2013-2015, hvor der opstod konflikter mellem politi og demonstranter. Første gang, ansøgeren personligt fik problemer, var i 2015, da han og en gruppe af partimedlemmer blev forhindret i at hænge plakater op af personer med tilknytning til regeringen. Senere i 2015 deltog han i en demonstration mod, at regeringsstyrker indtog en tom bygning. I forbindelse med demonstrationen råbte regeringsstyrkerne skældsord og trusler til ansøgeren og andre demonstrationer. I [efteråret] 2015 blev ansøgeren opsøgt af en større gruppe personer, mens han gik på gaden i det område, hvor han boede. De pågældende sang propagandasange, og en fra gruppen prikkede ansøgeren på brystet, og sagde, at han ikke skulle være der. I [slutningen af]2015 blev ansøgeren kidnappet. Ansøgeren havde hævet penge i en automat og var på vej tilbage til sin bil, da han blev opsøgt af to personer. En af dem slog ansøgeren og holdt ansøgerens hoved sådan, at han kun kunne se ned i jorden. Ansøgeren blev ført ind i en sort Ford og blev kørt til en garage, hvor han blev anbragt på en stol. En person, som blev kaldt ”chefen” sagde til ansøgeren, at han skulle holde op med det, som han havde gang i, og at han vidste, hvad der ville ske, hvis han fortsatte sine aktiviteter. ”Chefen” talte nedsættende til ansøgeren. Efter et stykke tid fik ansøgeren at vide, at han kunne smutte. Han blev smidt ind i en bil og kørt til en gade i nærheden af en større boulevard, hvor han blev smidt ud. Ansøgeren var tilbageholdt i cirka seks timer. Efterfølgende tog han ophold hos sin gudmor, hvor han opholdt sig i tre-fire måneder og holdt lav profil. Gudmoren talte med sin søn, der bor i Danmark, og hun foreslog, at ansøgeren rejste dertil. I [foråret] 2016 kom ansøgeren til Danmark. I [begyndelsen af] 2017 søgte ansøgeren asyl, efter at hans familie havde fortalt, at en mand flere gange havde ringet til familien og truet med, at der ikke ville ske noget godt, hvis ansøgeren vendte tilbage. Manden ringede første gang til familien i [efteråret] 2016, og yderligere tre-fire gange i de efterfølgende måneder. Flygtningenævnet kan lægge dele af ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet kan således lægge til grund, at ansøgeren har været i opposition til den siddende regering, og at han herunder har deltaget i demonstrationer, indsamlet underskrifter og en enkelt gang har været tilbageholdt i 6 timer. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge til grund, at ansøgeren har haft en ledende rolle i sin oppositionsgruppe, idet ansøgeren har forklaret udbyggende herom for Flygtningenævnet. Ansøgeren har således tidligere for Udlændingestyrelsen forklaret, at han ikke betragtede sig som leder for sin gruppe, og ansøgeren kan derfor ikke anses for profileret. Ansøgeren har heller ikke før for Flygtningenævnet forklaret, at det var ”Los Colectivos”, der ”kidnappede” ham. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerens konflikt med hjemlandets myndigheder eller grupperinger med tilknytning til myndighederne har en sådan intensitet og karakter, at det kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ifølge sin forklaring alene har været tilbageholdt en enkelt gang af 6 timers varighed, og at hans familie ikke blev opsøgt i tiden efter kidnapningen, selv om han fortsat befandt i Venezuela. Flygtningenævnet finder det ikke troværdigt, at ansøgerens familie pludselig modtog trusler efter hans udrejse, eller at søsteren i august 2018 pludselig skulle være blevet overfaldet på grund af ansøgerens aktiviteter. Det er tillige tillagt vægt, at ansøgeren først søgte asyl, da han ikke længere kunne betale for sit studie i Danmark. Selv om forholdene i Venezuela for tiden er vanskelige, er de generelle forhold ikke af en sådan karakter, at de i sig selv er asylbegrundende. Det forhold, at ansøgeren er i opposition til den siddende regering, kan ikke i sig selv føre et andet resultat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. ”Vene/2019/5/MNR
