Nævnet stadfæstede i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Venezuela. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og kristen af religiøs overbevisning fra [by], Venezuela. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men oplyser at have deltaget i demonstrationer imod den venezuelanske regering på vegne af den generelle befolkning. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Venezuela frygter at blive fængslet af de venezuelanske myndigheder som følge af at have deltaget i demonstrationer. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han samlet har deltaget i tre demonstrationer i sit lokalområde i Venezuela, hvoraf to fandt sted i [foråret] 2017 og ikke gav ansøgeren efterfølgende problemer. I slutningen af [sommeren] 2017 deltog ansøgeren i en tredje demonstration, som fandt sted grundet problemer med vand- og elforsyningen samt den generelle politiske og økonomiske situation i landet i øvrigt. Da politiet ankom til demonstrationen, som var startet fredeligt, kastede de med tåregas og filmede demonstranterne, herunder ansøgeren, som derfor flygtede. Ansøgeren blev truet af to politibetjente og skudt efter. Det lykkedes ham at slippe væk, mens to af hans venner blev pågrebet og den ene heraf senere indlagt på hospitalet grundet voldsomme fysiske overgreb af politiet. Ansøgeren har videre oplyst, at han omkring en uge efter demonstrationen blev stoppet på gaden af politiet og tvunget til at udlevere sin mobiltelefon, som indeholdt personlige oplysninger, hvorefter han fik lov til at gå. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren på flere væsentlige punkter har forklaret divergerende om den demonstration, der var årsagen til ansøgerens konflikt med de venezuelanske myndigheder. Ansøgeren har således forklaret divergerende om, hvorvidt han blev pågrebet af politiet. Til oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2018 har ansøgeren forklaret, at det lykkedes en af betjentene at få fat i ham, og i samtalen med Dansk Flygtningehjælp [i foråret] 2018 har ansøgeren oplyst, at han blev fastholdt af en betjent, og at han måtte vriste sig fri. Til den efterfølgende asylsamtale [i slutningen af] 2018 har ansøgeren forklaret, at det ikke passer, idet betjentene ikke havde fat i eller holdt fast på ansøgeren, og ansøgeren gentog, at der ikke var nogen, der holdt fast i ham. Til sin advokat har ansøgeren forklaret forud for nævnsmødet, at politiet var i færd med at lægge ham i håndjern og havde fat i hans overarm, at politiet var ved at føre ham over i et salatfad, men at ansøgeren havde held til at rive sig fri. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han blev holdt fast i håndleddet, og at han rev sig fri. Endvidere har ansøgeren til Dansk Flygtningehjælp oplyst, at han blev filmet af politiet, og til den efterfølgende asylsamtale har han forklaret, at politifolkene holdt deres telefoner oppe for at filme og/eller tage billeder af demonstranterne, hvilket ansøgeren ikke har oplyst om i asylansøgningsskemaet udfyldt [i starten af] 2018 eller forklaret om til oplysnings- og motivsamtalen. Dertil kommer, at ansøgeren under nævnsmødet har forklaret, at politifolkene bar kameraer, der mindede om Go Pro-kameraer, der optog demonstranterne. Foreholdt disse divergenser har ansøgeren under nævnsmødet forklaret, at politiet filmede demonstranterne med både Go Pro-kameraer og telefoner. Derudover har ansøgeren forklaret divergerende om to venners skæbne, idet ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at to af hans venner efter demonstrationen blev tilbageholdt af politiet. Mens den ene blev tilbageholdt i fire dage og slået af politiet, blev efterfølgende indlagt og senere sendt til familien i Peru, blev den anden ven tilbageholdt et andet sted, og vennerne har ikke set ham siden. I asylansøgningsskemaet har ansøgeren oplyst, at begge venner flygtede, og til Dansk Flygtningehjælp har ansøgeren oplyst, at begge venner blev tilbageholdt og udsat for vold, og at de havde brug for lægelig behandling, da de blev løsladt. Endelig har ansøgeren til Udlændingestyrelsen forklaret om demonstrationen, at demonstrationen fandt sted [i sommeren] 2018, mens han under nævnsmødet har forklaret, at demonstrationen fandt sted [i sommeren] 2018, hvilken dato stemmer overens med dateringen af en kort videooptagelse fremlagt af ansøgeren. På denne baggrund tilsidesætter Flygtningenævnet ansøgerens forklaring om sit asylmotiv som konstrueret og utroværdigt. Nævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren som følge af deltagelse i en demonstration har bragt sig i et asylbegrundende modsætningsforhold til de venezuelanske myndigheder. Herefter finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Venezuela vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Vene/2019/4/TLNJ
