Nævnet stadfæstede i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Tyrkiet. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra […], Tyrkiet. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Tyrkiet frygter at blive fængslet og udsat for grove fysiske overgreb, fordi han er kurder, og fordi han har været tilknyttet [X]-bevægelsen i perioden 2010-2016. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han under sin studietid følte sig forskelsbehandlet på grund af sin etnicitet som kurder. Han oplevede, at ingen ville sætte sig ved siden af ham i kantinen, og derudover var han bange for at tale sit modersmål. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han havde tilknytning til [X]-bevægelsen i perioden 2010-2016, idet de steder han studerede og boede, havde tilknytning til bevægelsen. Derudover var ansøgeren en del af en ungdomsforening, som sympatiserede med [X]-bevægelsen. I [foråret] 2016 blev ansøgerens bopæl ransaget af politiet. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive overfaldet, kidnappet eller umenneskeligt behandlet af organisationer, grupper og personer, som har tilknytning til regeringspartiet. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om sin baggrund til grund. Flygtningenævnet kan dog ikke lægge til grund, at ansøgeren skulle have deltaget i to demonstrationer i 2015 henholdsvis 2016, idet ansøgeren har forklaret udbyggende herom. Ansøgeren har ikke oplyst om deltagelsen i demonstrationer til de schweiziske asylmyndigheder, men ansøgeren oplyste derimod, at han ikke havde været politisk aktiv. Af samme grund kan Flygtningenævnet heller ikke lægge til grund, at ansøgerens bopæl blev ransaget i [foråret] 2016, hvilket han hverken har oplyst om til de schweiziske asylmyndigheder, eller i sit asylansøgningsskema til de danske asylmyndigheder. Nævnet bemærker, at det udelukkende beror på ansøgerens egen formodning, at han ved en tilbagevenden til Tyrkiet vil blive udsat for overgreb grundet en tilknytning til [X]-bevægelsen, og Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forbindelse til [X]-bevægelsen må anses for værende så perifer og indirekte, at der ikke er grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Tyrkiet i den anledning vil blive udsat for asylbegrundede overgreb. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har været udsat for overgreb eller har modtaget nogen konkrete trusler fra medlemmer af AK-partiet eller civile modstandere af [X]-bevægelsen. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hans familie ikke på noget tidspunkt efter ansøgerens udrejse er blevet opsøgt af myndighederne. Endelig må det lægges til grund, at ansøgeren ikke har deltaget i politiske arrangementer eller udført aktiviteter for [X]-bevægelsen. Der er således ikke grundlag for at fastslå, at ansøgeren skulle være individuelt forfulgt. Det forhold, at ansøgeren i perioden 2010-2012 gik til forberedende undervisning på skoler, hvor mange af lærerne sympatiserede med [X]-bevægelsen, og som siden hen er lukket ned, kan ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet bemærker, at ansøgeren til de schweiziske myndigheder har forklaret, at han aldrig har været indskrevet på en [X]-skole. Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren i perioden 2012-2016 skulle have beboet forskellige lejligheder ejet af [X]-bevægelsen, mens han studerede, blandt andet fordi lejlighederne var for alle studerende og ikke krævede nogen tilknytning til [X]-bevægelsen. Ved vurderingen af ansøgerens troværdighed har nævnet ligeledes lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt og udbyggende om sit behov for asyl til de schweiziske henholdsvis danske asylmyndigheder. Til de schweiziske myndigheder har ansøgeren som baggrund for asylansøgningen forklaret om sin etnicitet, risiko for indkaldelse til militærtjeneste, og at han blev beskyldt for at være tilknyttet [X]-bevægelsen, mens ansøgeren overfor de danske myndigheder væsentligt har udbygget forklaringen om [X]-bevægelsen og sin tilknytning hertil. Endelig kan det forhold, at ansøgeren er etnisk kurder, ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren ikke personligt har oplevet nogen former for konflikter som følge af hans etniske oprindelse. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Tyrkiet vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Tyrk/2019/10/CMA
