Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk somali og sunnimuslim fra Golweyn, Shabelle Hoose, Somalia. Klageren tilhører klanen […]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, fordi han inden sin udrejse af Somalia nægtede at samarbejde med dem. Klageren har endvidere som asylmotiv henvist til den generelle sikkerhed i Somalia, da han tilhører en mindretalsklan. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han arbejdede som lastbilchauffør og transporterede e våben for ham. Klageren nægtede dette og blev bange, men sagde, at de skulle spørge lastbilens ejer. Ejeren indvilligede i at transportere våben for al-Shabaab. Han sagde til klageren, at han var bange, og at han ikke kunne sige nej. Klageren sagde, at han ikke var klar til at transportere våben for al-Shabaab og gav ejeren nøglerne til lastbilen. Nogle dage efter blev klageren opsøgt af al-Shabaab i en restaurant. De spurgte, hvorfor klageren havde nægtet at transportere våben for dem. De truede ham, men klageren tog det ikke så alvorligt. Nogle dage efter modtog klageren et opkald fra sin mor. Moren sagde, at hans kolleger, [A] og [B], var blevet tilbageholdt. Den efterfølgende dag sagde moren, at de begge var blevet dræbt. Al-Shabaab indkaldte folk til en forsamling, hvor de fremviste [A] og [Bs] lig. Under forsamlingen sagde de, at de havde dræbt de første to personer, men den tredje manglede at få sin straf. Klagerens mor fortalte videre, at al-Shabaab havde opsøgt hendes bopæl og ransaget hjemmet. Hun sagde, at klageren skulle flygte. Klageren opholdt sig på sin bopæl om dagen, indtil han udrejste. Udlændingestyrelsen meddelte [i vinteren] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge klagerens forklaring om sine asylmotiver til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende og udbyggende om væsentlige punkter i sine asylmotiver. Klageren har således forklaret udbyggende om, at han efter, at hans kollegers lig var blevet fremvist af al-Shabaab ved en forsamling, på ny var blevet opsøgt af al-Shabaab, ligesom klageren har forklaret usammenhængende og modstridende om de tidsmæssige aspekter i sagen, herunder om, hvor lang tid der gik mellem det tidspunkt, hvor han første gang blev opsøgt af al-Shabaab og det tidspunkt, hvor al-Shabaab opsøgte ham på restauranten. Klageren har endvidere forklaret usammenhængende om tidspunkterne for, hvornår han blev opsøgt af al-Shabaab, og hvornår han udrejste. Flygtningenævnet finder ikke, at det forhold, at klageren har oplyst, at han som følge af sit tilhørsforhold til en mindretalsklan bliver diskrimineret, har en sådan karakter og intensitet, at dette i sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge til grund, at klageren alene som følge af sin blotte tilstedeværelse i Golweyn, Somalia, risikerer overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Flygtningenævnet er opmærksom på, at området ifølge de foreliggende baggrundsoplysninger er under indflydelse af både al-Shabaab og AMISOM/SNA, hvorfor situationen kan betegnes som omskiftelig og uklar. Efter en samlet vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet imidlertid, at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold i området, og at denne forbedring ikke kan antages at være af helt midlertidig karakter, uanset at forholdene fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige. Flygtningenævnet har samtidig lagt vægt på, at det af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at al-Shabaabs måde at operere på generelt har ændret sig fra at være vilkårlige angreb mod civilbefolkningen til at være målrettede angreb mod profilerede personer, og at sådanne angreb ikke foretages i de områder, hvor al-Shabaab de facto har kontrollen. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge til grund, at klageren på nuværende tidspunkt er særligt profileret i forholdt til al-Shabaab. Flygtningenævnet finder efter en konkret og samlet vurdering af klagerens personlige forhold i Danmark og Somalia ikke, at det må antages at virke særligt belastende for klageren at inddrage hans opholdstilladelse, navnlig på grund af de forhold, som er nævnt i udlændingelovens § 26, stk. 1. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på varigheden af klagerens ophold i Danmark, samt på, at klageren har haft fast tilknytning til arbejdsmarkedet siden [efteråret] 2015, men at han ved opslag i CPR-registeret ses udrejst af Danmark [i sommeren] 2018. Det forhold, at klageren taler, læser og skriver dansk, findes ikke at kunne ændre herved, idet dette ikke er dokumenteret, da klageren ikke har givet møde i Flygtningenævnet, og idet klageren ikke har bestået nogen prøver i dansk. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at det oplyste om klagerens øvrige tilknytning til Danmark, herunder at han er medlem af foreningen Olympic Amager KIF, samt det forhold, at hans ægtefælle og to børn, der ligeledes ses udrejst [i sommeren] 2018, er familiesammenført, kan ændre herved. Samtidig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at klagerens mor, far og søskende opholder sig i Somalia. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia risikerer konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2019/74/HHU
