soma2019179

Nævnet hjemviste i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren tilhører hovedklanen Madhiban, underklanen [X], subklanen [Y] samt familieklanen [Z] og er muslim fra Buulo Xaaji, Lower Juba-regionen, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at han vil blive opsøgt af al-Shabaab eller familien til en afdød forretningsmand. Til støtte herfor har klageren oplyst, at han en dag i [efteråret] 2011 var vidne til, at en kvinde blev mishandlet af al-Shabaab. Efterfølgende talte klageren med nogle af sine venner og udtrykte utilfredshed over, at det altid gik ud over personer fra hans klan. Hans venner fortalte dette videre til al-Shabaab, hvorefter al-Shabaab betragtede klageren som frafalden eller vantro. Videre har klageren oplyst, at han en dag gik på gaden sammen med en forretningsmand, der blev beskudt af to unge mænd. Forretningsmanden afgik efterfølgende ved døden. Kort tid efter blev klageren opsøgt af den afdødes familie på sin bopæl, hvor de beskyldte ham for at have slået den afdøde mand ihjel. Klageren blev udsat for fysisk vold, hvorefter han blev bundet med et reb med henblik på, at han skulle trækkes efter en bil. Familiemedlemmerne blev imidlertid afbrudt af medlemmer af al-Shabaab, som mødte op og sagde, at de ledte efter klageren henset til, at han var frafalden. De oplyste, at de havde til hensigt at fængsle og slå klageren ihjel. Klageren blev herefter ført til et fængsel, hvor han opholdt sig i nogle dage. Pludselig blev al-Shabaab angrebet fra luften, og det lykkedes derfor klageren at flygte fra stedet. Efter klagerens udrejse af Somalia har al-Shabaab slået klagerens far og onkel ihjel. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sin konflikt med hverken al-Shabaab eller familien til en afdød forretningsmand til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren under behandlingen af asylsagen og inddragelsessagen har forklaret divergerende på en række centrale punkter, herunder om den mishandlede kvinde var fra hans klan eller ej, og om al-Shabaab talte med ham under tilbageholdelsen eller ej. Klagerens forklaring om konflikterne forekommer indøvet og ikke selvoplevet, og hans forklaring om centrale episoder, der burde have gjort indtryk på klageren, fremstår udetaljeret, f.eks. forklaringen om hvorledes han slap væk fra al-Shabaab. Det fremgår af baggrundsoplysningerne om situationen i Somalia, som er gengivet i Udlændingestyrelsens afgørelse, at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold i landet, og at denne forbedring ikke kan antages at være af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet finder på baggrund af de foreliggende baggrundsoplysninger, at de generelle forhold i klagerens hjemområde er forbedret på en sådan måde, at en udsendelse af klageren til hjemområdet ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. De generelle forhold, der har begrundet klagernes opholdstilladelse, har herefter ændret sig på en sådan måde, at klageren ikke længere ved en tilbagevenden til hjemområdet som følge af de generelle forhold vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Den 1. marts 2019 trådte udlændingelovens § 19 a i kraft, hvorefter en opholdstilladelse efter § 7 skal inddrages – når betingelserne i § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt – medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det må efter forarbejderne til lovændringen (lovforslag nr. L 140 af 15. januar 2019) lægges til grund, at den nye bestemmelse i § 19 a ikke finder anvendelse i sager, som Udlændingestyrelsen har indledt forud for lovens ikrafttræden, idet der vedrørende disse sager således fortsat skal ske en vurdering efter den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 7, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, jf. § 26, stk. 1, om, hvorvidt en udvisning må antages at virke særlig belastende. Klageren har haft lovligt ophold i Danmark siden [efteråret] 2013. Han har bestået Prøve i Dansk 2. Han har ikke familiemæssig tilknytning til Danmark. Han har ikke taget en uddannelse, men har været i praktik i i alt 14 måneder. Indtil medio 2018 har han ikke haft tilknytning til arbejdsmarkedet, hvorefter han fra medio 2018 har været ansat på en vinduesfabrik. Han har familie i Somalia, blandt andet sin kone og to døtre, som han dog angiver ikke at have nogen kontakt med. Klageren har i efteråret 2017 fået konstateret diabetes 1 eller 2 og har tillige fået konstateret struma. Han behandles for sin diabetes i form af, at han tager piller og injektioner. Med henblik på indhentelse af blandt andet nærmere oplysninger om klagerens sygdom hjemviser Flygtningenævnet i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens udtrykkelige påstand herom sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet hjemviser derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2019/179/MAH