Nævnet stadfæstede i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren tilhører klanen [klannavn] og er fra [landsby], Hiraan-regionen, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, fordi han ikke har imødekommet deres krav om at få udleveret penge. Udlændingestyrelsen meddelte [foråret] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet nævnet finder, at forklaringen fremstår konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder, at klagerens forklaring fremstår utroværdig, og nævnet lægger herved navnlig vægt på, at klageren har forklaret divergerende på en række punkter. Klageren har således forklaret divergerende om, hvor han gik hen, da han forlod sin fars forretning og om, hvornår moren blev slået ihjel. Til asylsamtalen [i foråret] 2013 forklarede klageren, at han, da han kom hjem, fortalte moren om episoden i farens forretning, og han gav hende pengene fra forretningen, hvorefter kan gik over til naboen, som moren også kom over til efter en time. Klageren forklarede videre, at moren blev slået ihjel af al-Shabaab, da al-Shabaab opsøgte familiens bopæl i [foråret] 2013. Til samtalen [i vinteren] 2018 med Udlændingestyrelsen forklarede klageren, at han tog hjem fra farens forretning. Klagerens mor, søskende og ægtefælle var hjemme, men klageren gav ikke pengene til nogen. Han stak bare af over til naboen, og han tog pengene med. Videre forklarede klageren, at moren aldrig kom hen til naboen. Klageren var hos naboen nogle timer, hvor efter ”de” angreb familiens bopæl og slog moren ihjel, hvorefter klageren stak af. Foreholdt divergensen forklarede klageren til samtalen [i vinteren] 2018, at han tog hjem til sin nabo med det samme de skyderier, hvor klagerens mor blev slået ihjel, skete. For nævnet forklarede klageren først, at moren blev slået ihjel, efter klageren var udrejst af Somalia, og senere i samtalen forklarede klageren i overensstemmelse med sin forklaring den [i vinteren] 2019, at moren blev slået ihjel, mens klageren opholdt sig hos naboen. Klageren har videre forklaret divergerende om, hvornår klagerens far blev slået ihjel, og hvordan klageren blev orienteret herom. Til asylsamtalen forklarede klageren, at moren, efter at klageren havde opholdt sig en time hos naboen, kom over til naboen og fortalte klageren, at faren var blevet slået ihjel af al-Shabaab, samt at nogle lokale havde været vidne til det og straks fortalt moren om det. Moren sagde herefter, at klageren skulle forlade landet straks, idet hun frygtede, at al-Shabaab også ville slå klageren ihjel. Til samtalen den [i vinteren] 2019 forklarede klageren, at han opdagede, at faren var blevet dræbt, da der kom skyderier, og at der ikke var nogen, der fortalte ham det, men at han gik ud fra, at faren var slået ihjel, når nogen angreb og skød på deres hjem. Klageren blev i samtalen foreholdt divergensen og forklarede hertil blot, at han ikke huskede sin forklaring fra asylsamtalen. Flygtningenævnet finder, at der er tale om betydelige divergenser vedrørende helt centrale dele af klagerens asylmotiv, og at det må forventes, at klageren, uanset den tid der er forløbet, og uanset at klageren af analfabet, kan forklare ensartet herom, hvis klagerens forklaring bygger på selvoplevede begivenheder. Herefter og af de grunde, der i øvrigt er anført af Udlændingestyrelsen, finder Flygtningenævnet, at klageren ikke har sandsynliggjort, at klageren har en konkret og individuel konflikt med al-Shabaab, og at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for konkret og individuel forfølgning omfattet af udlændingelovens § 7. Nævnet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i Somalia er sådanne, at en tilbagesendelse af klageren til Somalia vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Efter en samlet vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet endvidere, at de generelle forhold i klagerens hjemområde er forbedret, siden klageren [i foråret] 2013 blev meddelt opholdstilladelse. Nævnet har lagt til grund, at klagerens hjemområde i [landsbyen] i Hiraan-regionen i Somalia er eller kan være under indflydelse af Al-Shabaab. Efter de foreliggende baggrunds¬oplysninger er ophold i al-Shabaab kontrollerede områder for uprofilerede personer uden individuelle konflikter med al-Shabaab ikke tilstrækkeligt til at opnå asyl. I vurderingen har nævnet inddraget de seneste baggrundsoplysninger, herunder om al-Shabaabs måde at operere på i områder, hvor al-Shabaab har kontrol henholdsvis ikke har kontrol. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at al-Shabaabs måde at operere på har ændret sig fra vilkårlige angreb mod civilbefolkningen til at være målrettede angreb mod profilerede personer. Nævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at klageren må ases for uprofileret i forhold til al-Shabaab. Nævnet finder på denne baggrund, at en udsendelse af klageren til hans hjemområde i [landsby] Hiraan-regionen i Somalia ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at betingelserne for ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt. Flygtningenævnet skal endelig tage stilling til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Det bemærkes herved, at den 1. marts 2019 trådte udlændingelovens § 19 a i kraft, hvorefter en opholdstilladelse efter § 7 skal inddrages – når betingelserne i § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt – medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, men ifølge forarbejderne til bestemmelsen finder denne ikke anvendelse i sager, som Udlændingestyrelsen har indledt forud for lovens ikrafttræden. Der skal således i disse sager fortsat ske en vurdering efter den tidligere udlændingelovs § 19, stk. 7, jf. § 26, stk. 1, om en udvisning må antages at virke særlig belastende. Klageren har haft lovligt ophold i Danmark siden [foråret] 2013, og klageren har oplyst, at han er født i 1989 og opvokset i [en landsby] i Hiraan-regionen i Somalia, hvor han har boet indtil sin udrejse som ca. 23-årig i 2013. Klageren har [i efteråret] 2015 bestået modul 4 i dansk. Klageren har oplyst, at han taler og læser dansk. Klageren har siden [sommeren] 2017 arbejdet for [virksomhedens tidligere navn] (nu [virksomhedens nye navn]) og fra [efteråret] 2018 33,75 timer om ugen. Før da havde klageren været lønnet vikar samme sted i tre måneder og i praktik i to måneder. Klageren har fremlagt en anbefaling af [foråret] 2019 fra [virksomheden], hvori driftsleder [C] giver sin varmeste anbefaling til klageren. Desuden har klageren været i praktik dels i en børnehave i ca. et år, dels i et nedrivningsfirma i ca. tre måneder. Klageren har ikke kæreste eller familie, men har danske venner og veninder. Klageren er ikke aktiv i foreninger, men spiller fodbold i Struer med sine venner. I Somalia har klageren i hvert fald en søster og en bror samt sin ægtefælle. Klageren er en sund og rask mand. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af klagerens forhold, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særligt belastende for ham, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, og den dagældende § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2019/177/CRT
