Nævnet omgjorde i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk shiikhaal og muslim af trosretning fra Abdale Birole i Lower Juba-regionen, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive forfulgt af Al-Shabaab. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han blev opsøgt af nogle personer fra Al-Shabaab med henblik på at lade sig hverve til kamphandlinger mod myndighederne, hvilket klageren nægtede. Efterfølgende blev klageren igen opsøgt af nogle personer fra Al-Shabaab på sin bopæl, hvor klageren blev udsat for tortur. Herefter blev klageren bragt væk med bind for øjnene og tilbageholdt et ukendt sted, hvor klagerne igen blev udsat for tortur. Klageren indvilligede i at lade sig tilslutte Al-Shabaab, hvorefter klageren blev løsladt og herefter flygtede. Udlændingestyrelsen meddelte den [i vinteren] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, idet Udlændingestyrelsen lagde klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet kan lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet klageren har givet en plausibel forklaring på de divergenser, der fremgår af partshøringen. Flygtningenævnet finder derfor, at klageren ved sin udrejse af Somalia var i risiko for overgreb af al-Shabaab, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Forholdet ligger imidlertid tilbage i tid, til medio 2013, og det er usandsynligt, at klageren på nuværende tidspunkt, nu 6 år senere, skulle være i al-Shabaabs søgelys. Hertil kommer, at klagerens hjemby efter nævnets baggrundsoplysninger nu er under kontrol af Amisom, hvorfor klageren ved en tilbagevenden til Somalia ikke på nuværende tidspunkt vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Efter Flygtningenævnets baggrundsoplysninger er forholdene i klagerens hjemområde ikke længere af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Betingelserne for at inddrage klagerens opholdstilladelse er derfor opfyldt. Vedrørende klagerens tilknytning til Danmark. jf. udlændingelovens § 26. stk. 1, har Flygtningenævnet lagt vægt på, at klageren nu har opholdt sig i Danmark i ca. 5½ år, at han har gennemført folkeskolens 9. og 10. klasses afgangseksamen, 1 års højskoleophold og 1 års undervisning på HF. Klageren har videre deltaget i frivilligt arbejde siden 2015, blandt andet med lektiehjælp og tolkning samt bestyrelsesarbejde, har haft vikararbejde siden 2016 og nu er under uddannelse som buschauffør, hvor han er garanteret en læreplads. Klageren taler dansk, og nævnsmødet er gennemført på dansk. Klageren har om sit vikararbejde forklaret, at han stadig er ansat ved vikarbureauet, at han ikke arbejdede så meget i første halvdel af 2017 men arbejdede meget i 2018 som lagermedarbejder, produktionsmedarbejder og avisomdeler. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at klageren efter sin forklaring ikke har familie i Somalia. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at klageren har en sådan tilknytning til Danmark, herunder til arbejdsmarkedet, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil være særlig belastende. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsen afgørelse af 28. februar 2018, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Soma/2019/176/HZC
