soma2019175

Nævnet stadfæstede i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk somali og muslim af trosretning fra Cali Yabaal, Galgaduud, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af de tre mænd, som havde voldtaget hende. Klageren har som asylmotiv endvidere henvist til de generelle forhold i Somalia, og at hun frygter at blive slået ihjel af Al-Shabaab og blive betragtet som luder, idet der er blevet delt en video med klageren. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun blev udsat for en voldtægt som 13- eller 14-årig af sin nabo, som var en del af mafiaen. Personen fortalte herom til sine venner, hvorefter klageren blev udsat for yderligere tre voldtægter af tre mænd om henholdsvis morgenen, middagen og aftenen. De tre mænd truede klageren med at slå hende ihjel, hvis hun fortalte herom til sin mor. Da klageren var fyldt 15 år, fortalte klageren om voldtægtsepisoderne til sin mor, hvorefter klageren udrejste af landet. Efter klagerens udrejse opsøgte de tre mænd klagerens mor, som de skød syv gange med et gevær. Udlændingestyrelsen meddelte den [i efteråret] 2015 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv til grund, idet forklaringen er divergerende og forekommer konstrueret. Klageren har til sin oplysnings- og motivsamtale forklaret, at hun for ca. 20 år siden blev voldtaget af tre mænd gennem en periode på godt et år, og at det foregik dagligt. Klageren har ligeledes forklaret, at moderens forretning blev plyndret, og moderen skudt, efter klagerens udrejse til Saudi Arabien i 2000, og at moderen ikke siden da har haft forretningen. Til asylsamtalen har klageren forklaret, at hun fra 1999 og gennem ca. 11 måneder dagligt blev voldtaget af tre mænd. Klageren har ligeledes forklaret, at hun ikke kender navnet på sit yngste barns far, men at han var en taxachauffør, der hjalp hende med at flygte ud af Saudi Arabien. Til partshøringen og under nævnsmødet har klageren forklaret, at hun blev voldtaget af tre mænd gennem en periode på ca. to år, at hun udrejste af Somalia i 2001, og at moderen betalte for hendes udrejse ved at sælge sin forretning. Klageren har videre forklaret, at moderen blev skudt i 2015, og at faderen til hendes yngste barn var en kæreste. Til disse divergenser kommer, at Flygtningenævnet finder, at det forekommer usandsynligt, at klageren gennem et til to år tre gange dagligt blev voldtaget i familiens hjem/forretning, uden at familien opdagede det. Flygtningenævnet finder videre, at det forekommer usandsynligt, at disse mænd, nu ca. tyve år senere, og uden at mændene efter klagerens forklaring har efterstræbt hende i perioden 2001 til 2013, nu igen og fortsat skulle efterstræbe hende. Uanset at der på internettet måtte have cirkuleret en video af klageren af seksuel karakter, har klageren under nævnsmødet forklaret usammenhængende og forskelligt om, hvornår videoen blev lagt op, om det var i begyndelsen eller slutningen af 2016, ligesom hun har forklaret, at hendes bror har fået fjernet videoen. Det beror på klagerens egen formodning, at videoen er kommet til al-Shabaabs kendskab, ligesom hendes identitet ikke fremgår af videoen. Klageren har efter en samlet vurdering, herunder af hendes troværdighed, ikke sandsynliggjort, at hun er i en konkret og individuel og konkret risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Efter Flygtningenævnets baggrundsoplysninger er forholdene i klagerens hjemområde ikke længere af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse er i risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3. Klageren har også forklaret forskelligt om, hvor mange brødre, hun har, og hvor brødrene opholder sig. Senest i § 26-skemaet har klageren oplyst, at hun har en bror i Somalia. På den baggrund finder Flygtningenævnet ikke, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia vil være en enlig kvinde uden mandligt netværk. Betingelserne for nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse er derfor opfyldt. Vedr. klagerens tilknytning til Danmark, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, har Flygtningenævnet lagt vægt på, at klageren har opholdt sig i Danmark siden [efteråret] 2014, at hun har gennemført et danskkursus, været i praktik i to måneder og er under uddannelse som Sosu-hjælper. Klageren har ikke tilknytning til Danmark i form af nærtstående familiemedlemmer og har i hvert tilfælde en mor og to børn i Somalia. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil virke særlig belastende for hende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2019/175/HZC