Nævnet stadfæstede i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er fra hovedklanen Hawiye, underklanen [A] og subklanen [B] og muslim fra [C], Soma-lia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at han vil blive dræbt, idet han er efterstræbt af al-Shabaab. Klageren har videre henvist til, at han frygter at blive dømt til døden af de somaliske myndigheder, idet de anser alle unge mænd, som de ikke kender, som værende medlem af al-Shabaab. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han havde en butik i [C], hvor han blandt andet solgte cigaretter. [I foråret] 2013 blev klageren opsøgt af fem personer fra al-Shabaab, der sagde til klageren, at det var forbudt at sælge cigaretter, og at han skulle stoppe med det samt lukke sin butik. Klageren lukkede sin butik samme dag. Fem dage senere åbnede klageren butikken igen, og han solgte derefter cigaretter i det skjulte. [I sommeren] 2013 købte en mand cigaretter af klageren. Få minutter efter kom manden tilbage sammen med de fem personer fra al-Shabaab, der havde opsøgt klageren [i foråret] 2013. Klageren blev samme dag fængslet af al-Shabaab. [Senere på sommeren] 2013 blev klageren frem-stillet for retten, hvor han blev dømt til at være medlem af al-Shabaab, hvilket klageren indvilligede i Klageren blev løsladt [to dage senere], hvor han fik at vide, at han kunne tage hjem til sin familie, og at han skulle melde sig hos al-Shabaab en uge efter, hvor han skulle påbegynde træning. Klageren tog hjem på sin bopæl, hvorfra han samme aften påbegyndte sin udrejse. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menne-skerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Ud-lændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de ge-nerelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Det fremgår endvidere af en tilladelsesresolution af [foråret] 2014, at Udlændingestyrelsen har fundet, at klagerens forklaring om asylmotivet på visse punkter forekommer påfaldende. Flygtningenævnet kan ikke lægge klage-rens forklaring om asylmotivet til grund, idet forklaringen på flere punkter fremstår usandsynlig og derfor tilsidesættes som utroværdig. Flygtningenævnet lægger vægt på, at det anses for usandsyn-ligt, at al-Shabaab først har henvendt sig til klageren, da han i mere end et år havde solgt cigaretter fra sin butik i landsbyen, der den gang var under al-Shabaabs kontrol. Det fremstår også usandsyn-ligt, at klageren på trods af al-Shabaabs ordre om, at butikken skulle lukkes, allerede 5 dage herefter igen åbnede sin butik, og på ny solgte cigaretter til kunder, som han ikke kendte. Det fremstår end-videre ikke troværdigt, at klageren under fængslingen hos al-Shabaab hver dag [i omkring 17 dage i] 2013 er blevet slået med pisk 10 gange, uden at der er opstået sår efter slagene, og uden at klageren har haft behov for nogen form for behandling. Nævnet anser det i øvrigt for usandsynligt, at klageren er blevet løsladt af al-Shabaab, efter at han var blevet dømt, med besked om, at han skulle henvende sig hos al-Shabaab efter en uge. Det forekommer i øvrigt ikke sandsynligt, at al-Shabaab vedvarende skulle have opsøgt klagerens mor i alt 10 gange fra 2014 til 2018 for at få fat i klageren, selvom al-Shabaab måtte have haft kendskab til, at klageren var flygtet. Flygtningenævnet lægger i øvrigt vægt på, at klageren har forklaret divergerende om varigheden af sin fængsling. Under oplys-nings- og motivsamtalen har han forklaret, at han blev dømt, da han havde været fængslet i et par dage. Ansøgeren har derimod under senere samtaler med Udlændingestyrelsen og over for nævnet forklaret, at han var fængslet [i omkring 17 dage] 2013, hvor han blev dømt. Klagerens forklaring om sin frygt for, at de somaliske myndigheder ved en tilbagevenden skal opfatte ham som medlem af al-Shabaab, findes ikke at kunne lægges til grund. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Efter de nu foreliggende baggrundsoplysninger om klagerens hjemområde kan det lægges til grund, at området er kontrolleret af AMISOM, og at forholdene ikke er af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettig-hedskonventions artikel 3. Betingelserne for inddragelse af klagerens opholdstilladelse er derfor opfyldt, idet Flygtningenævnet i øvrigt bemærker, at klageren efter tilsidesættelse af hans forklaring ikke kan anses for at være profileret i forhold til al-Shabaab. Klageren er født og opvokset i Somalia, hvor han har boet indtil udrejsen i [sommeren] 2013. Han har opholdt sig lovligt i Danmark siden [foråret] 2014. Han har bestået en prøve i Dansk 1 og haft ansættelse hos [firma 1] fra [vinteren] 2017 til [efteråret] 2017. Klageren har gennemført to praktikforløb af henholdsvis tre og seks måneders varighed, og han har siden den [vinteren] 2018 været ansat på fuld tid hos [firma 2] i [by-en D]. Klagerens ægtefælle er udrejst af Danmark i [sommeren] 2018 sammen med klagerens og ægtefællens børn. Efter en samlet vurdering af klagerens forhold finder Flygtningenævnet, at en udsendelse af klageren til Somalia ikke kan antages at virke særligt belastende. Betingelserne for at inddrage klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1, er derfor opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2019/174/snd
