Nævnet stadfæstede i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren tilhører klanen Tumal og er muslim fra Baardhere i Gedo-regionen, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren havde oprindelig som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygtede at blive dræbt af personer fra al-Shabaab, idet han var flygtet fra al-Shabaab. Kla-geren havde videre henvist til, at han frygtede at blive slået ihjel af sin ægtefælles familie, idet han blev viet til hende i skjul, da de på grund af hans tilhørsforhold til Tumal-klanen aldrig ville accep-tere ægteskabet. Til støtte for sit oprindelige asylmotiv oplyste klageren, at han blev hemmeligt viet til sin ægtefælle i [vinteren] 2011. Ægtefællen besøgte herefter klageren på hans bopæl to gange om ugen, hvor hun plejede at være i cirka fire timer ad gangen. I [vinteren] 2012 da ægtefællen var på besøg, blev de overrasket af tre mænd fra al-Shabaab, som tog dem med og fængslede dem i hver deres celle. Her blev de dømt for ikke at være lovligt viet. Ægtefællens familie fandt i denne forbin-delse ud af, at parret var blevet hemmeligt viet. 20 dage efter anholdelsen på en fredag, hvor alle soldater undtagen en eller to var til fredagsbøn, lykkedes det klageren at flygte fra fængslet med sine cellekammerater, da de i en længere periode havde urineret på et vindue, som det lykkedes dem at fjerne fra en bygning lavet af mursten og cement. Efter flugten tog klageren hjem til sig selv i kort tid, hvorpå han flygtede fra sin hjemby Baardhere, og i slutningen af [foråret] 2012 udrejste han af Somalia til Kenya. [sommeren] 2013 fik han ved hjælp af sin moster kontakt til en agent, som hjalp ham med den videre rejse. Klageren har videre oplyst, at hans lillesøster efter hans udrejse har været udsat for voldtægtsforsøg af ægtefællens tre brødre som hævn for klagerens ulovlige ægteskab. Klageren har til partshøringen [i vinteren] 2017 fastholdt, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af ægtefællens familie. Derimod frygter klageren ikke længere overgreb fra al-Shabaab, idet al-Shabaab ikke længere har magten over hans hjemområde. Endelig har klageren under partshøringen [efteråret] 2017 som asylmotiv henvist til, at han frygter den generelle krig, der fortsat hærger hans hjemland. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Dan-marks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. [I vinteren] 2017 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Det fremgår af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, at en tidsbegræn-set opholdstilladelse kan inddrages, når grundlaget for ansøgningen eller opholdstilladelsen var urigtigt eller ikke længere er til stede, herunder når udlændingen har opholdstilladelse efter udlæn-dingelovens §§ 7 eller 8, og forholdene, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse. Der skal ved afgørelsen tages hensyn til grundlaget for opholdstilladelsen. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om det oprindelige asylmotiv om konflikten med ægtefællens familie til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klagerens forklaring på centrale punkter fremstår divergerende og usandsyn-lig. Klageren har således forklaret divergerende om, hvorvidt ægtefællens familie var bekendt med hans og ægtefællens ægteskab på tidspunktet for den angivelige tilbageholdelse og om, hvornår han modtog en dom fra al-Shabaab. Han har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt det var en formildende omstædighed for al-Shabaab, at ansøgeren ikke tidligere havde været gift og om tids-punkterne for hans fars og brors død. Det forekommer dertil usandsynligt, at ansøgeren ikke kan huske, hvilke venner hans søgte tilflugt hos efter flugten. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at klageren havde en konflikt med sin ægtefælles familie eller med andre ved sin udrejse. Uanset, at klageren har oplyst, at han ikke længere frygter al-Shabaab, kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at klageren på noget tidspunkt har været profileret over for al-Shabaab. Flygtninge-nævnet finder herefter, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet lægger efter de foreliggende baggrundsoplysninger til grund, at situationen i Baardhere, hvor AMISOM nu har kontrollen, er ændret således, at ikke enhver ved sin blotte tilste-deværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3. Forholdene er - selvom de fort-sat er skrøbelige og uforudsigelige - forbedrede, og ændringerne findes ikke at være af helt midler-tidig karakter. Flygtningenævnet finder, at de generelle forhold i Somalia efter de foreliggende bag-grundsoplysninger heller ikke af andre grunde er sådanne, at det er tilstrækkeligt til opnåelse af asyl. Klageren, der er født i 1993, har haft lovligt ophold i Danmark siden 2013. Klageren har ikke haft fast tilknytning til arbejdsmarkedet eller gennemført en uddannelse. Han har ingen familiemæssig tilknytning til Danmark. Klageren har en søster i Somalia. Han har ingen alvorlige helbredsmæssige problemer. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at klageren har anført, at han er deprimeret og har været til fem samtaler i et psykologhus. Flygtningenævnet finder herefter og efter en samlet vurdering, at klageren ikke har en sådan tilknytning til Danmark, at en inddragelse af kla-gerens opholdstilladelse vil være særligt belastende for ham, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2019/171/TBP
