Nævnet omgjorde i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstil-ladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia, således at han fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Indrejst i 2013.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er somalisk statsborger og tilhører hovedklanen Madibhaan, underklanen Musedheri. Klageren er muslim fra Santaro, Badhaadhe, Lower Juba, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at han ikke vil have adgang til behandling for sin sygdom. Klageren har videre henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han lider af epilepsi, og at han ikke kan få den nødvendige behandling for dette i Somalia. Klageren har videre oplyst, at al-Shabaab i [vin-teren] 2011 opsøgte klagerens bopæl og fortalte, at de havde brug for klageren til at indgå i jihad. Klagerens far svarede, at klageren var syg, og spurgte, om de var dumme. Faren insisterede på, at klageren ikke kunne slås for al-Shabaab, hvorefter de skød faren i ryggen. Moren begyndte at råbe, hvorefter klageren fik et anfald. Al-Shabaab medlemmerne anklagede klageren for at lave skuespil, hvorefter de skød ham tre gange i benet. Omkring en måned senere vågnede klageren op på hospita-let, hvor han var indlagt i omkring et halvt år. Klageren så hverken sin mor eller ægtefælle fra han blev skudt, til han udrejste af Somalia. Udlændingestyrelsen meddelte [vinteren] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Dan-marks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde endvidere klagerens forklaring til grund. Endelig lagde Udlæn-dingestyrelsen særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Klageren har under hele sagsforløbet afgivet en divergeren-de og mangelfuld forklaring. Flygtningenævnet lægger efter de lægelige oplysninger til grund, at dette skyldes klagerens sygdom. Flygtningenævnet lægger endvidere efter de lægelige oplysninger til grund, at klageren ikke bare er skudt i det ene ben men også i bughulen. Flygtningenævnet kan således lægge klagerens forklaring om, at han forud for sin udrejse af Somalia blev forsøgt tvangs-hvervet af al Shabaab og i den forbindelse beskudt, til grund. Flygtningenævnet lægger til grund, at der var tale om et led i en generel hvervning af unge mennesker fra al Shabaabs side. På denne bag-grund og under henvisning til den tid der er forløbet, finder Flygtningenævnet, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han på nuværende tidspunkt er profileret i forhold al-Shabaab eller andre i So-malia. Flygtningenævnet finder derfor, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia på nuværende tidspunkt ikke er i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændin-gelovens § 7. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet endvidere, at de generelle forhold i klagerens hjemområde, hvor al-Shabaab har kontrollen, er forbedret, idet al-Shabaab har ændret deres måde at agere på – om end forholdene fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige – ligesom ændringerne ikke findes at være af helt midlertidig ka-rakter. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at en udsendelse af klageren til Santaro ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Eu-ropæiske Menneskerettighedskonvention. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelo-vens § 26, stk. 1. Klageren er født i Somalia og har boet i landet, indtil han i 2013 indrejste i Dan-mark. Klageren lider af medfødt epilepsi, og han har aldrig været arbejdsduelig eller forsørget sig selv i Somalia. I Danmark er klageren kommet i behandling. Det fremgår af de lægelige oplysninger, at klageren er svær at behandle, fordi han ikke selv kan huske at tage sin medicin, og at hans sygdom er blevet forværret inden for det sidste år. Klageren har på grund af sin sygdom ikke gen-nemført hverken uddannelse eller et arbejds- eller praktikophold udover at han har bestået Dansk 1 og været i praktik i 3 måneder. Klageren har senest haft samvær med sin søn i Danmark, men for tiden ved han dog ikke, hvor sønnen opholder sig. Det fremgår af de lægelige oplysninger, at klage-rens epilepsi har udviklet sig til svær behandlingskrævende epilepsi samt, at klageren skal opereres for et projektil, der sidder i hans bughule, hvilket også forværrer hans sygdom. Det må efter klage-rens forklaring lægges til grund, at han ikke har familie eller netværk i Somalia, som kan hjælpe ham med blandt andet hans sygdom. Efter baggrundsoplysningerne, herunder Landinfos temanotat af 2014, Somalia: Behandlingsmuligheter og medikamenter, lægger Flygtningenævnet til grund, at det er tvivlsomt, om klageren kan få den fornødne behandling i sit hjemområde, der er under indfly-delse af al Shabaab. Efter en samlet og konkret vurdering af disse oplysninger finder Flygtninge-nævnet, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende for klageren, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsen afgørelse af 28. november 2017, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændinge-lovens § 7, stk. 2.” Soma/2019/170/TBP
