Nævnet omgjorde i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstil-ladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia, således at han fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Indrejst i 2013.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren tilhører klanen Dulbahante og er muslim af trosretning fra Hosingo fra det sydlige Soma-lia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive tvangsre-krutteret af al-Shabaab. Desuden frygter klageren at blive slået ihjel af personer, der tilhører Ha-bashi/ Bobian, som har slået hans far ihjel i 2003. Herudover har klageren henvist til de generelle forhold i Somalia. Klageren har til støtte for asylmotivet oplyst, at hans far blev slået ihjel, og at han selv i denne forbindelse blev såret i halsen. Klageren havde behov for lægehjælp og rejste derfor til Damaskus med sin farfar. Klageren opholdt sig i Damaskus frem til 2011. Klageren har videre op-lyst, at han ikke har familie Somalia, idet han ikke ved, hvor hans mor og søskende befinder sig. Han går ud fra, at de er afgået ved døden. Udlændingestyrelsen meddelte [i vinteren] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det fremgår af tilladelsesresolutionen fra [vinteren] 2014, at Udlændingestyrelsen vurderede, at klagerens forklaringer om sit asylmotiv ikke kan afvises. Udlændingestyrelsen lagde vægt på, at klagerens hjemområde primært var kontrolleret af al-Shabaab. Udlændingestyrelsen fandt på denne baggrund, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet lægger klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet kan således lægge til grund, at klageren er udrejst af Somalia sammen med sin farfar som 6-årig, hvorefter han er opvokset i Syrien, indtil han kom til Danmark som 17-årig. Der er ikke holdepunkter for at antage, at klageren har familie eller andet netværk i Somalia. Flygtningenævnet bemærker, at klageren ikke har kendskab til sin fars konflikt i Somalia. Klageren har ikke sandsynliggjort, at han selv på nuværende tidspunkt er profileret over for al-Shabaab, klaner eller andre i Somalia. Flygtningenævnet finder derfor, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia på nuværende tidspunkt ikke er i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger lægger Flygtningenævnet endvidere til grund, at de generelle forhold i klagerens hjemområde, der er kontrolleret af AMISOM, er forbedret – om end forholdene fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige – ligesom ændringerne ikke findes at være af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at en udsendelse af klageren til Somalia ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om en nægtelse af at forlænge klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Klageren er født i Somalia og har boet i landet, indtil han udrejste som 6-årig. Han har ikke kendskab til hverken familie eller netværk i Somalia, idet han er opvokset med sin farfar i Syrien, og idet farfaren under klagerens opvækst blot sagde til ham, at hans familie havde det godt, hvilket formentlig var for at beskytte ham mod sandheden. Klageren har haft ophold i Danmark siden 2013, hvor han som 17-årig indrejste i landet. Han blev meddelt opholdstilladelse primo 2014. Han har lært dansk og har netop denne sommer afsluttet 9. klasses afgangseksamen. Han har de sidste ca. 4 år haft studiejob ca. 20 timer om ugen hos samme arbejdsgiver. Han har deltaget aktivt i en løbeklub og arbejdet frivilligt. Han har efter det oplyste danske venner og betragter en dansk familie, som han er tilknyttet, som sin familie. Han taler dårligt somalisk, fordi han er opvokset i Syrien og har gået i arabisk skole. Klageren taler godt dansk, og der var ikke behov for tolkning under nævnsmødet. Efter en samlet og konkret vurdering af disse oplysninger sammenholdt med oplysningerne om klagerens manglende tilknytning til Somalia finder Flygtningenævnet, at en nægtelse af at forlænge klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende for klageren, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsen afgørelse af [vinteren] 2018, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.”soma/2019/169/TBP
