Nævnet hjemviste i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Somalia. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er somalisk statsborger og tilhører hovedklanen […], underklanen […], subklanen […] og subsubklanen […]. Klageren er sunni muslim fra Mogadishu, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel, idet de er efterstræbt af al-Shabaab. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han arbejdede som automekaniker i Mogadishu, hvor han blandt andet reparerede biler for regeringsstyrkerne. Al-Shabaab opsøgte klageren i 2010 og krævede, at han reparerede deres biler, hvilket klageren nægtede. Grundet dette følte han sig nødsaget til at ophøre med hvervet som automekaniker. Omkring seks måneder derefter henvendte et al-Shabaab-medlem sig til klagerens daværende ægtefælle og fortalte hende, at han var forelsket i hende. Al-Shabaab opsøgte derefter klageren på hans bopæl og tog i den forbindelse ægtefællen med sig. Klageren blev i 2011 gift med sin anden ægtefælle, men i starten af 2012 krævede al-Shabaab, at de også fik denne ægtefælle. Derfor valgte klageren og ægtefællen at udrejse. Udlændingestyrelsen meddelte [i vinteren 2012/2013] klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, med henvisning dels til det påberåbte asylmotiv, dels til daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til sit konkrete modsætningsforhold til al-Shabaab samt til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Under nævnsmødet har klagerens advokat i første række påstået sagen hjemvist til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. Til støtte for påstanden har advokaten henvist til, at klageren er gift med [K], hvis sag Flygtningenævnet ved en afgørelse af [foråret] 2019 har hjemvist til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen har påstået sagen fremmet og påstået Udlændingestyrelsens inddragelse af klagerens opholdstilladelse stadfæstet. Flygtningenævnet bemærker, at klagerens ægtefælles sag i dag er hjemvist til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen med henblik på styrelsens stillingtagen til spørgsmålet vedrørende tvangsomskæring af ægtefællens datter, [N], der er født [i sommeren 2014]. Klageren og hans ægtefælle har to fællesbørn, og Flygtningenævnet finder, at klagerens sag ligeledes bør hjemvises til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. Der henvises til, at spørgsmålet om tvangsomskæring af klagerens ægtefælles datter blandt andet indebærer en stillingtagen til, hvorvidt klageren og hans ægtefælle vil være i stand til at modstå et eventuelt pres for omskæring af ægtefællens datter i Somalia. Spørgsmålet har væsentlig betydning for afgørelsen om inddragelse af klagerens opholdstilladelse. Flygtningenævnet hjemviser derfor sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen.” soma/2019/161/mme
