soma2019160

Nævnet hjemviste i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er somalisk statsborger og tilhører hovedklanen […], underklanen […], subklanen […] og subsubklanen […]. Klageren er sunni muslim fra [en by i] Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at hun selv og hendes datter vil blive slået ihjel af klagerens farbror, fordi hun i hemmelighed giftede sig med en mand ved navn [A]. Klageren har til støtte herfor oplyst, at farbroren flyttede ind hos hende i 2006, fordi hendes far afgik ved døden. Farbroren smed først klagerens mor ud af huset, og en måned senere tvangsgiftede han klageren med sin søn, [M], der var psykisk syg, og som udsatte klageren for voldelige overgreb. De fik et barn i 2007. [M] døde af naturlige årsager i 2012, og i starten af 2013 forsøgte en anden af farbrorens sønner, [I], at voldtage klageren. I forlængelse deraf blev klageren indlagt på hospitalet i [byen], hvor hun mødte og forelskede sig i [A]. Klageren mødtes med [A] hver fredag, og i slutningen af 2013 blev de hemmeligt viet. I [foråret] 2014 fandt klageren ud af, at hun var gravid, og [A]s far bad klagerens farbror om hendes hånd på [A]s vegne. Farbroren fandt i den forbindelse ud af, at [A] tilhørte klanen […], og at de allerede var gift, hvorefter farbroren angreb [A] og hans far, der begge senere afgik ved døden. Klageren var derefter tilbageholdt af farbroren i omkring en uge, indtil klagerens veninde [H], befriende hende og hjalp hende med at flygte til Uganda. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2015 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Under nævnsmødet har klagerens advokat i første række påstået sagen hjemvist til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. Til støtte for påstanden har advokaten gjort gældende, at klagerens [datter], der er født i sommeren] 2014, risikerer at blive tvangsmæssigt omskåret ved en tilbagevenden til Somalia. Udlændingestyrelsen har påstået sagen fremmet og påstået Udlændingestyrelsens nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse stadfæstet. Flygtningenævnet bemærker, at spørgsmålet om tvangsomskæring af klagerens datter ikke har været behandlet af Udlændingestyrelsen. Klageren har under samtalen med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2017 oplyst, at hun frygter for sit eget og sin datters liv. Klageren har endvidere udtrykt usikkerhed med hensyn til andre forhold, der kan give anledning til hendes frygt. Det fremgår af samtalereferatet blandt andet, at hun er bange for at få forhøjet blodtryk og hjertebanken, og at hun er bange for at få det dårligt. Hun har senere under samtalen oplyst, at hun har det dårligt, og at hun ikke kan tage sin medicin på grund af sin graviditet. Det fremgår af Udlændingestyrelsens notat af [sommeren] 2017 i henhold til offentlighedslovens § 13, at samtalen med klageren [i sommeren] 2017 blev afholdt, selvom klageren ikke var indkaldt til en samtale. Det fremgår endvidere, at klageren var gravid i 26. uge, og at hun ikke ønskede at deltage i samtalen, men at hun gerne ville deltage i en samtale med Udlændingestyrelsen, efter at hun havde født. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, herunder især det oplyste om Udlændingestyrelsens samtale med klageren [i sommeren] 2017, og klagerens forklaring om frygten for datterens liv, at sagen bør hjemvises til Udlændingestyrelsen med henblik på styrelsens stillingtagen til spørgsmålet om tvangsomskæring af klagerens datter. Nævnet henser herved til, at spørgsmålet har væsentlig betydning for afgørelsen om forlængelse af klagerens opholdstilladelse. Flygtningenævnet hjemviser derfor sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen.” soma/2019/160/mme