Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren tilhører klanen Ajuran, subklan Waaqle, og er sunnimuslim fra Jubbada Dhexe, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter al-Shabaab, da han har nægtet at samarbejde med dem. Til støtte for sit asylmotiv har klageren oplyst, at han [i efteråret] 2013 blev kontaktet af to maskerede mænd, efter han havde besøgt moskéen. Mændene sagde, at deres leder ville tale med ansøgeren. Klageren gik med de to mænd hen til en politistation, hvor lederen bad klageren om at drage i jihad (hellig krig) mod de vantro. Af frygt indvilligede klageren. Klageren sagde, at han var nødt til at aflevere nogle piller til sin mor, hvilket han fik lov til. Klageren blev dog instrueret i at møde op den efterfølgende dag klokken 10, da han skulle i træning. Da klageren kom hjem, fortalte han sin mor, hvad der var sket. Klageren og dennes mor blev enige om, at klageren skulle udrejse, da al-Shabaab havde slået klagerens far ihjel. Klageren ønskede desuden ikke at samarbejde med al-Shabaab. Den efterfølgende dag dukkede to maskerede mænd op på klagerens bopæl og ledte efter klageren. Klagerens mor fortalte mændene, at klageren ikke var der, hvorefter mændene ransagede bydelen for at finde klageren. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis. Det fremgår af Udlændingestyrelsens resolutionsark vedrørende meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, at Udlændingestyrelsen uanset, at klagerens forklaring på visse punkter forekom påfaldende lagde til grund, at klageren ved en tilbagevenden til det syd-centrale Somalia, herunder byen Jilib, ville være i risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde været forsøgt hvervet af al-Shabaab. På denne baggrund og under henvisning til daværende asylpraksis blev klageren meddelt opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen inddrog [i foråret] 2018 klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt. jf. § 26. Det fremgår af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, at en tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages, når grundlaget for ansøgningen eller opholdstilladelsen var urigtigt eller ikke længere er til stede, herunder når udlændingen har opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, og forholdene, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse. Der skal ved afgørelsen tages hensyn til grundlaget for opholdstilladelsen. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens bevisvurdering til grund, at klageren forud for sin udrejse af Somalia i 2013 var blevet forsøgt hvervet af al-Shabaab. Flygtningenævnet kan således lægge til grund, at klageren havde en konflikt med al-Shabaab ved sin udrejse. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge til grund, at klageren på nuværende tidspunkt er profileret over for al-Shabaab. Der er herved lagt vægt på den tid, der er forløbet siden klagerens udrejse og den omstændighed, at han ikke har sandsynliggjort, at al-Shabaab fortsat efterstræber ham. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at han har været forsøgt individuelt hvervet. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Nævnet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i klagerens hjemområde er sådanne, at en tilbagesendelse af klageren til Somalia vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Det fremgår af baggrundsoplysningerne om klagerens hjemområde, at al-Shabaab fortsat kontrollerer området, men at deres måde at operere på har ændret sig på en sådan måde, at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold. Om end forholdene således fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige, lægger Flygtningenævnet til grund, at ændringerne ikke findes at være af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet finder derfor, at en udsendelse af klageren til hans hjemområde i Somalia ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Flygtningenævnet bemærker, at klageren i forbindelse med skriftlig partshøring og partshøringssamtale samt over for advokaten har oplyst, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at hans døtre på henholdsvis 2½ år og 1 år vil blive tvangsmæssigt omskåret. Han har samtidig oplyst, at han og hans ægtefælle er imod omskæring, men at de ikke er i stand til at modsætte sig familiemedlemmers krav om omskæring. Det fremgår af sagen, at klagerens ægtefælle har været psykisk syg. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for ægtefællens sygdom, ligesom karakteren af sygdommen ikke er nærmere oplyst. Klageren var ikke mødt under nævnsmødet og har derfor ikke uddybet, hvorfor han og ægtefællen ikke ville kunne modsatte sig pres fra familien vedrørende omskæring. Flygtningenævnet lægger herefter til grund, at klageren og klagerens ægtefælle er modstandere af tvangsmæssig omskæring. Flygtningenævnet lægger endvidere efter oplysningerne i sagen om klageren og hans ægtefælles liv og skolegang i Somalia og oplysningerne om deres liv i Danmark til grund, at de vil kunne modsætte sig tvangsmæssig omskæring af døtrene. Den omstændighed, at familien risikerer social stigmatisering på grund af manglende omskæring af døtrene, er ikke i sig selv asylbegrundende. Det fremgår i den forbindelse af baggrundsoplysningerne, herunder blandt andet Udlændingestyrelsens temarapport ”South Central Somalia – Female Genital Mutilation/Cutting” fra januar 2016, at det er muligt for kvinder at undgå omskæring af deres døtre, men det afhænger i høj grad af morens personlighed, og hvorvidt hun er i stand til at modstå det psykologiske pres for omskæring fra såvel familiemedlemmer som samfundet. Det fremgår endvidere af ovenstående temarapport, at både på landet og i byerne er der forældre, som er imod omskæring, og som ikke tillader omskæring af deres døtre. Ifølge rapporten er det højst usandsynligt, at piger skulle blive udsat for omskæring uden morens kendskab til det, eller uden at moren som minimum har udtrykt accept af det. I mere konservative samfund er det nemmere for forældre at modstå det sociale pres, hvis pigens far også modsætter sig, at hans datter skal omskæres. Klageren, der er født i 1988, har haft opholdstilladelse i Danmark siden [foråret] 2014. Han har bestået dansk prøve II og er i gang med et VUC 9. klasses grundforløb. Han har ikke opnået en fast tilknytning til arbejdsmarkedet eller gennemført en erhvervsrettet eller en videregående uddannelse. Han har haft arbejde i to måneder og været i praktik i sammenlagt 18 måneder. Han er gift og har to børn, der er under den skolepligtige alder. Han har ingen alvorlige helbredsmæssige problemer. Flygtningenævnet finder herefter og efter en samlet vurdering, at klageren ikke har en sådan tilknytning til Danmark, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil være særligt belastende for ham, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2019/151/mah
