Nævnet stadfæstede i maj 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk somali og sunni-muslim fra […], Lower Shabelle, Somalia. Klageren tilhører hovedklanen Hawiye, subklanen [klan] og familieklanen [klan]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive dræbt af enten al-Shabaab eller pårørende til de dræbte i et trafikuheld, som klageren var involveret i. Klageren har til støtte for sit asylmotiv anført, at han var involveret i et trafikuheld sammen med al-Shabaab, hvorved fire civile og to al-Shabaab-medlemmer blev dræbt. Klageren fik skylden for uheldet. Klageren blev såret ved uheldet og lå bevidstløs på et hospital i halvandet døgn, hvor han blev bevogtet af en vagt fra al-Shabaab. Mens klageren var indlagt, blev hans bror dræbt af pårørende til de dræbte ved trafikuheldet. Klageren fik besøg af sin familie og arbejdskammerater på hospitalet, som fortalte, at han var efterstræbt af al-Shabaab på grund af trafikuheldet. Derfor flygtede klageren fra hospitalet. Udlændingestyrelsen meddelte [en nærmere angiven dato i starten af] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det fremgår af tilladelsesresolutionen fra [starten af] 2014, at det ikke kunne afvises, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia ville være i et asylrelevant modsætningsforhold til al-Shabaab, som på daværende tidspunkt kontrollerede klagerens hjemområde. Det fremgår endvidere, at Udlændingestyrelsen fandt klagerens forklaring utroværdig på en række punkter. Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, at en tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages, når forholdene, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse, jf. §§ 7 og 8. Der skal efter bestemmelsen ved en sådan afgørelse tages hensyn til grundlaget for opholdstilladelsen. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring vedrørende hans individuelle asylmotiv om konflikten med al-Shabaab eller med pårørende til de dræbte i et trafikuheld til grund, idet klageren har forklaret usammenhængende og uoverensstemmende om helt centrale forhold vedrørende disse konflikter og den episode, som har begrundet konflikterne. Klageren har således forklaret forskelligt om, hvordan trafikulykken fandt sted, herunder om han blev påkørt fra siden af et militærkøretøj, der kom fra en sidevej, eller om han blev påkørt frontalt fra et militærkøretøj, der kom over i hans kørebane. Han har tillige forklaret forskelligt om, hvem der dræbte hans bror, og hvem der skulle efterstræbe ham i anledning af ulykken, idet han under sin oprindelige asylsag først forklarede, at det var al-Shabaab og senere, at det var pårørende til de dræbte i trafikuheldet. Klageren har ligeledes forklaret usammenhængende og forskelligt om, hvorvidt hans familie i Somalia blev afkrævet blodpenge, og om familien er udrejst af Somalia. For nævnet har klageren således forklaret, at hans familie udrejste af Somalia umiddelbart efter trafikulykken, mens han under en asylsamtale [en nærmere angiven dato i efteråret] 2018 i forbindelse med hans børns asylsag oplyste, at hans familie fortsat er bosat i det centrale Somalia. Hertil kommer, at klageren under sin samtale med Udlændingestyrelsen [en nærmere angiven dato i starten af] 2014 forklarede, at han ikke havde kendskab til, om de pårørende til de dræbte i trafikuheldet efterstræbte ham, men at han havde en formodning herom. Han oplyste under denne samtale således, at ”det kan tænkes, at de bebrejder ham”, og at der ikke er nogen, der har sagt, at familierne efterstræber ham. På denne baggrund kan det samlet ikke lægges til grund, at klageren har nogen konkret og individuel risiko for overgreb eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7 ved en tilbagevenden til Somalia. Det fremgår af baggrundsoplysningerne om situationen i Somalia, som er gengivet i Udlændingestyrelsens afgørelse, at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold i klagerens hjemegn, og at denne forbedring ikke kan antages at være af helt midlertidig karakter. Der kan således ikke længere lægges til grund, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Det er indgået i denne vurdering, at klagerens hjemegn er beliggende i et område, der er under indflydelse af både al-Shabaab og AMISOM. Det fremgår af baggrundsoplysningerne, at der i de områder, som al-Shabaab kontrollerer, sker brud på menneskerettighederne. Det må imidlertid endvidere lægges til grund, at al-Shabaabs måde at operere på har ændret sig fra at være vilkårlige angreb mod civilbefolkningen til at være mere målrettede angreb mod profilerede personer, ligesom sådanne angreb ikke foretages i de områder, hvor al-Shabaab har kontrollen. De forhold, der har begrundet klagerens opholdstilladelse, har herefter ændret sig på en sådan måde, at klageren ikke længere ved en tilbagevenden til Somalia som følge af de generelle forhold vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Den 1. marts 2019 trådte udlændingelovens § 19 a i kraft, hvorefter en opholdstilladelse efter § 7 skal inddrages – når betingelserne i § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt – medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen (lovforslag nr. L 140 af 15. januar 2019), finder denne ikke anvendelse i sager, som Udlændingestyrelsen har indledt forud for lovens ikrafttræden, idet der vedrørende disse sager således fortsat skal ske en vurdering efter den tidligere udlændingelovs § 19, stk. 7, jf. § 26, stk. 1, om, hvorvidt en udvisning må antages at virke særlig belastende. Det hedder i ovennævnte forarbejder (lovforslag nr. L 140 af 15. januar 2019) i beskrivelsen af de kriterier for inddragelse af opholdstilladelse, der gælder i denne sag bl.a.: ”2.1.6.1. Tilknytning til det danske samfund, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, nr. 1. Ved Udlændingestyrelsens vurdering af en udlændings tilknytning til det danske samfund lægges navnlig vægt på varigheden af udlændingens ophold her i landet, udlændingens dokumenterede danskkundskaber og tilknytning til det danske arbejdsmarked samt hvorvidt udlændingen har gennemført en uddannelse her i landet og opnået tilknytning til det danske foreningsliv. Hensynet til en udlændings lovlige ophold kan ikke i sig selv føre til, at en opholdstilladelse ikke inddrages eller nægtes forlænget. En udlænding, der har opholdt sig i Danmark i cirka 5 år eller mindre, skal som udgangspunkt have gjort en helt særlig indsats for at integrere sig, før det må antages, at en inddragelse eller nægtelse af forlængelse vil virke særlig belastende. En udlænding, der har opholdt sig i Danmark i mere end 5 år, men færre end 10 år, skal som udgangspunkt have dokumenterede danskkundskaber og have været i beskæftigelse og/eller under uddannelse, før det må antages, at en inddragelse eller nægtelse af forlængelse vil virke særlig belastende. Hvis en udlænding har opholdt sig i Danmark i cirka 10 år eller mere, er udgangspunktet, at varigheden af opholdet her i landet indgår med særlig vægt ved vurderingen af, om en inddragelse eller nægtelse af forlængelse må antages at virke særlig belastende. Det er dog fortsat en betingelse, at udlændingen herudover har gjort en aktiv indsats for at integrere sig her i landet - også inden for de seneste år - f.eks. via beskæftigelse, dokumenterede danskkundskaber eller deltagelse i foreningsliv med integrationsfremmende aspekter. Kendskab til det danske sprog anses for at være af væsentlig betydning for en udlændings integration og dermed for den pågældendes tilknytning til Danmark. På den baggrund lægges der derfor vægt på beståede prøver i dansk. Hensynet til en udlændings dokumenterede danskkundskaber kan ikke i sig selv føre til, at en opholdstilladelse ikke inddrages eller nægtes forlænget. Hensynet til en udlændings tilknytning til det danske arbejdsmarked eller en udlændings igangværende eller færdiggjorte uddannelsesforløb i Danmark kan ikke i sig selv føre til, at en opholdstilladelse ikke inddrages eller nægtes forlænget. Det indgår dog med særlig vægt ved vurderingen, om en inddragelse eller nægtelse af forlængelse må antages at virke særligt belastende, hvis en udlænding har været i fuldtidsbeskæftigelse i ca. 3 år eller deltidsbeskæftigelse i ca. 5 år eller har færdiggjort en videregående uddannelse i Danmark og efterfølgende er kommet i relevant beskæftigelse. Hensynet til en udlændings deltagelse i foreningsliv eller fritidsinteresser kan ikke i sig selv føre til, at en opholdstilladelse ikke inddrages eller nægtes forlænget. …” Klageren, der nu er 39 år, kom til Danmark i [efteråret] 2013 og blev meddelt opholdstilladelse i [starten af] 2014. Han er født og opvokset i Somalia, hvor han også er statsborger. Han læser, skriver og taler dansk. Han har ikke gennemført et egentligt uddannelsesforløb og kun opnået en begrænset tilknytning til det danske arbejdsmarked, idet han først siden [efteråret] 2018 har været ansat i et vikarbureau som lagermedarbejder. Han har en ægtefælle og to børn på henholdsvis 2 og 11 år, der alle angiveligt opholder sig i Sverige. Ifølge klageren har han for tiden ingen kontakt med dem. Det er noget usikkert, om klageren fortsat har familie i Somalia, idet han har afgivet forskellige forklaringer herom. Efter en samlet vurdering heraf finder nævnet, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særlig belastende i udlændingelovens § 26, stk. 1,’s forstand eller udgøre et sådant indgreb i hans familie- og privatliv, at en inddragelse vil være i strid med EMRK artikel 8. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2019/141/JABP
