Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk sheekhaal og muslim af trosretning fra Bu’ale, Middle Juba, Somalia. Klageren tilhører hovedklanen sheekhaal. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive tilbageholdt og slået ihjel af al-Shabaab, idet klageren flygtede fra al-Shabaabs varetægt, og fordi al-Shabaab dømte klageren til at få afhugget den ene hånd og det modsatte ben, da klageren blev beskyldt for at have stjålet en vandingsmaskine fra naboen. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, under henvisning til daværende praksis. Udlændingestyrelsen har i forbindelse med den berigtigede afgørelse af [efteråret] 2017 meddelt, at styrelsen efter en fornyet gennemgang af klagerens sag kunne konstatere, at styrelsens orientering til samtalen med klageren [i sommeren] 2017 om vurderingen af hans oprindelige asylmotiv var forkert. Udlændingestyrelsen vurderede således oprindeligt, at det ikke med den fornødne sikkerhed kunne afvises, at han ved en tilbagevenden til Somalia ville være i et asylrelevant modsætningsforhold til al-Shabaab, selv om klagerens forklaring på visse punkter forekom påfaldende. Det fremgår af referatet fra klagerens samtale hos Udlændingestyrelse [i sommeren] 2017, at klageren ikke længere kan huske en række detaljer fra sin forklaring om sit oprindelige asylmotiv, som han afgav henholdsvis [i sommeren] og [i sommeren] 2013. Dette må anses for naturligt i forhold til den tid, der er gået mellem samtalerne i 2013 og 2017. Det må imidlertid anses for væsentlige divergenser i forhold til klagerens forklaringer fra 2013, at klageren under samtalen [i sommeren] 2017 har angivet et helt andet navn på den fætter, der skulle have hjulpet ham til at flygte fra fængslet, ligesom klageren under samtalen [i sommeren] 2017 har oplyst, at fætteren altid havde været hans nabo, mens klageren under samtalerne i 2013 oplyste, at den pågældende fætter tidligere havde været hans nabo. Der er tale om oplysninger, som er centrale i forhold til klagerens påberåbte asylmotiv, og som klageren må kunne huske mere nøjagtigt selv efter fire år, hvis episoden havde været selvoplevet. Det fremstår desuden meget påfaldende, at klageren under samtalen [i sommeren] 2017 først har forklaret, at han ikke kunne huske, hvordan han fik penge til at flygte for, og at han dernæst spontant under gennemgangen af referatet har oplyst, at den ukendte bilist, som han mødte tilfældigt og blevet taget med af efter flugten, finansierede hans udrejse. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, og klageren kan herefter ikke anses for at have en individuel asylbegrundende konflikt i Somalia. Efter en samlet vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet endvidere, at de generelle forhold i klagerens hjemområde er forbedret, siden klageren blev meddelt opholdstilladelse. Nævnet har lagt til grund, at klagerens hjemområde er kontrolleret af al-Shabaab, men at en udsendelse af klageren til Somalia, herunder til hans hjemområde Bu’ale, Middle Juba, ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Betingelserne for at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, er derfor opfyldt. Spørgsmålet er herefter, om en inddragelse af klagers opholdstilladelse må anses for særligt belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Klageren er født i 1988 og har haft lovligt ophold i Danmark siden [sommeren] 2013. Han er født og opvokset i Bu’ale, hvor han har boet indtil sin udrejse i slutningen af 2012. Han har bestået Prøve i Dansk 2 og haft en tilknytning af kortere varighed og omfang til det danske arbejdsmarked og været medlem af et par foreninger. Han har imidlertid ingen helbredsmæssige problemer og ingen familiemæssig tilknytning til Danmark, og hans far bor efter det oplyste fortsat i Somalia. Efter en samlet vurdering af klagerens forhold, finder Flygtningenævnet ikke, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil være særligt belastende for ham, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2018/68/FAM
