Koens og aeresrelateret forfoelgelse Aegteskabelige forhold
Nævnet stadfæstede i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Pakistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk punjabi og muslim fra […], Pakistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Pakistan frygter at blive slået ihjel af sin farbror og farbrorens familie, fordi han ikke ønsker at gifte sig med sin farbrors datter. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter, at farbroren har overtaget familiens jord. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han seks-syv år forinden han udrejste af Pakistan fik at vide, at han skulle giftes med sin farbrors datter. Det var farbrorens ønske. I 2014 fik ansøgeren kontakt til sin nuværende ægtefælle via Facebook. Ægtefællen var bosiddende i Danmark. I starten af 2016 tog ansøgeren til Danmark for at møde sin nuværende ægtefælle. De blev gift 11 dage efter, ansøgeren indrejste i Danmark. Omkring fire-fem måneder efter indgåelsen af ægteskabet, blev ansøgerens farbror bekendt hermed. Farbroren kontaktede ansøgeren og truede med at slå ham ihjel. Ansøgerens søstre har endvidere været udsat for chikane af ansøgerens farbror. For tre måneder siden fik ansøgeren oplyst, at hans søsters mands lillebror var blevet skudt på grund af konflikten mellem ansøgeren og farbroren. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Ved vurderingen af ansøgerens forklaring har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren indrejste i Danmark i [vinteren] 2016 men først søgte asyl [i foråret] 2018, særligt henset til at ansøgeren angiveligt allerede medio 2016 var blevet truet på livet. Endvidere søgte ansøgeren først om asyl efter at have modtaget afslag på genoptagelse af sin familiesammenføringssag [i vinteren] 2018. Flygtningenævnet har ligeledes lagt vægt på, at ansøgeren ifølge politiets afhøringsrapport [fra vinteren] 2018 oplyste, at han ikke kunne vende tilbage til Pakistan, fordi han ikke havde noget familie i Pakistan. Derudover finder Flygtningenævnet, at det svækker ansøgerens troværdighed væsentligt, at han til asylsamtalen [i vinteren] 2018 ikke ville give samtykke til ransagning af sin mobiltelefon, jf. udlændingelovens § 40. Nævnet finder ligeledes, at omstændighederne omkring ansøgerens ægteskab og ophold i Danmark svækker ansøgerens troværdighed, herunder at ansøgeren ikke er tilmeldt nogen adresse i Danmark, at han ikke ved på hvilken adresse hans hustru er tilmeldt, og at ansøgeren og ansøgerens hustru har forklaret divergerende om deres opholdssteder. Flygtningenævnet tilsidesætter på denne baggrund ansøgerens forklaring om sit asylmotiv som konstrueret og utroværdig. Herefter finder Flygtningenævnet ikke grundlag for at udsætte sagen med henblik på ansøgerens fremskaffelse af dokumentation for et eventuelt drab på ansøgerens svogers lillebror. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Pakistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” paki/2019/1/CMA
