Nævnet stadfæstede i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Marokko. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk amazigh og sunni-muslim af trosretning fra [A], Marokko. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Marokko frygter at blive slået ihjel, fordi han er homoseksuel. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han blev bekendt med, at han er homoseksuel, da han var 18-19 år. I 2012 blev ansøgeren kæreste med en hollandsk mand ved navn [R], som i de følgende tre år besøgte ansøgeren i Marokko to til tre gange om året. I perioden fra 2012 til 2015 blev ansøgeren og kæresten i alt fem gange overfaldet af ukendte personer forskellige steder i Marokko. Under overfaldene blev ansøgeren og kæresten udsat for voldelige overgreb, tyveri samt trusler. Ansøgeren formoder, at overfaldene var begrundet i an-søgerens og kærestens seksualitet, som kunne udledes af ansøgeren og kærestens opførelse, idet de kyssede hinanden på offentlige steder, samt kærestens udseende, herunder beklædning, idet denne bar feminint tøj og make-up. Ansøgeren og kæresten anmeldte flere af overfaldene til politiet, som imidlertid ikke fulgte op på sagerne. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket som følge af, at ansøgeren, der forinden havde opholdt sig i flere andre europæiske lande, ved indrejsen i Dan-mark gav falske oplysninger om sin identitet til myndighederne. Ansøgeren har som asylmotiv hen-vist til, at han er homoseksuel. Ansøgeren har forklaret, at han var omkring 18 år, da han blev klar over, at han er homoseksuel. Flygtningenævnet finder det ikke troværdigt, at ansøgeren ikke i den forbindelse havde nogen overvejelser om de mulige konsekvenser heraf. Ansøgeren har således under oplysnings og motivsamtalen forklaret, at han ikke vidste, at det var ulovligt at have homo-seksuelle forhold i Marokko. Ansøgeren har under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han er flygtet fra Marokko, fordi han på grund af sin homoseksualitet har været udsat for flere overfald. Disse overfald fandt angiveligt sted i forbindelse med, at ansøgeren i perioden fra 2012-2015 fær-dedes offentligt sammen med sin hollandske kæreste [R]. Ansøgerens forklaring om forholdet til den hollandske mand [R], der ifølge ansøgeren var ansøgerens kæreste gennem 3-4 år, og med hvem ansøgeren havde planlagt at gifte sig i Holland, fremstår afglidende og divergerende. Ansøgeren har forklaret, at han kom i kontakt med [R] via en datingside, og at [R] i 2012 første gang kom til Marokko for at besøge ansøgeren, i hvilken forbindelse [R] blev introduceret for ansøgerens familie som ansøgerens kæreste. Ansøgeren har forklaret om, hvor de fem overfald fandt sted, men forklaringerne om overfaldene har været overfladiske og har fremstået tillærte. Ansøgerens forkla-ringer over for Udlændingestyrelsen om anmeldelserne af overfaldene må forstås således, at ansø-geren sammen med [R] anmeldte to eller tre af disse overfald til politiet, og at det var en del af an-meldelsen, at de var blevet overfaldet, fordi de opførte sig som kærester. Ansøgeren har endvidere over for Udlændingestyrelsen forklaret, at de kunne foretage sådanne anmeldelser, fordi [R] var turist i Marokko. Under nævnsmødet har ansøgeren divergerende forklaret, at han gik alene ind på politistationen, og at han kun anmeldte, at han og [R] var blev bestjålet og slået. Flygtningenævnet finder på grundlag heraf, at ansøgerens forklaring om asylmotivet må forkastes i sin helhed. Ansø-geren har derfor ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Marokko vil være forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtnin-genævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Maro/2019/9/tps
