Nævnet meddelte i juni 2019 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder fra [byen X], Kurdistan, Iran. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter de iranske myndigheder, idet han er ateist og har udtrykt sig kritisk om det iranske styre og islam på sociale medier, ligesom han har været aktiv menneskerettigheds- og miljøaktivist og har sympatiseret med Komolah. Han frygter endvidere befolkningen i Iran og [en lokal religiøs leder], fordi det er blevet offentligt kendt, at han er ateist. Endelig frygter han sin ekskones og sin nuværende kones familier, fordi han har ladet sig skille fra sin første kone, og forud for skilsmissen havde et forhold til sin nuværende kone. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han frafaldt islam, da han var 18-19 år gammel, idet han oplevede, at islam ikke var retfærdig. Da han fandt ud af, at det samme gjorde sig gældende med hensyn til andre religioner, begyndte han at anse sig selv for at være ateist. Ansøgeren blev omkring halvandet år før sin udrejse medlem af en ateistisk gruppe på Facebook, hvor han sammen med andre ateister og agnostikere udtrykte sig kritisk om islam. Ansøgeren introducerede efterfølgende sin ven [A], som ligeledes var kritisk over for islam, for gruppen, og [A] inviterede i forlængelse heraf sin bror [B] til at blive medlem. Omkring to til tre måneder inden udrejsen blev ansøgeren i sin skrædderbutik opsøgt af den iranske politistyrke Amarken, der påbød ansøgeren at fjerne hovederne fra nogle mannequindukker i butikken, idet dukkerne ikke bar tørklæde. Dette efterkom ansøgeren ikke. Da Amarken opsøgte ansøgerens butik anden gang, blev betjentene vrede og gav ansøgeren en advarsel. 15 dage forud for ansøgerens udrejse, blev [A] og [B’s] bopæl ransaget, og [B] blev tilbageholdt. Idet ansøgeren frygtede, at [B] ville fortælle myndighederne om hans tilknytning til Facebookgruppen, og eftersom ansøgeren i forvejen havde en konflikt med myndighederne, besluttede han sig [i slutningen af] 2015 for at udrejse af Iran. En uge efter ansøgerens udrejse, blev ansøgerens forretning opsøgt af efterretningstjenesten, der eftersøgte ham. Ansøgeren har siden udrejsen fortsat sine aktiviteter på de sociale medier og under sit ophold i Norge, lagde han en video ud på nettet, hvor han brændte koranen af. Videoen blev set af mange muslimer, herunder personer fra ansøgerens hjemområde, hvilket førte til, at ansøgerens ægtefælle og barn blev nødt til at flygte til Tyrkiet. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han frygter de iranske myndigheder på grund af sine venstreorienterede synspunkter, og idet han i Danmark har deltager i tre demonstrationer arrangeret af det kurdiske parti Komala. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgeren konsistent og troværdigt har forklaret, at han frafaldt sin muslimske tro, da han var 18-19 år gammel, og at han, efter at have undersøgt andre religioner, kom til at betragte at betragte sig selv som ateist, fra han var omkring midt i tyverne. Nævnet lægger endvidere efter ansøgerens forklaring til grund, at han allerede, mens han boede i Iran, levede i overensstemmelse med sin ateistiske overbevisning og ytrede sig om ateisme på sin Facebook profil, der ikke var oprettet i hans eget navn, ligesom han skrev kommentarer i flere andre ateistisk orienterede Facebook grupper, heraf to grupper der var oprettet af ham selv. Nævnet kan derimod ikke lægge til grund, at ansøgeren allerede, mens han var i Iran, var i myndighedernes søgelys som ateist og modstander af det iranske styre, idet det alene beror på ansøgerens formodning, at [B] ville fortælle myndighederne, at det var ansøgeren, der havde henledt hans opmærksomhed på de ateistiske Facebookgrupper. Nævnet har i den forbindelse videre lagt vægt på, at ansøgeren udrejste legalt af Iran, og at han ikke i sit i øvrigt detaljerede og lange asylskema har angivet noget om, at han havde konkrete konflikter med myndighederne, og at dette skulle være årsagen til, at han udrejste. Ansøgeren har efter udrejsen fra Iran, mens han opholdt sig i Norge, optaget en video med sig selv, hvor han fremsætter kritiske ytringer om Islam og koranen og dernæst afbrænder koranen, idet han i samme forbindelse nævner sit rigtige navn. Nævnet lægger til grund, at videoen blev uploadet til ansøgerens Facebookside, og at den derfra blev delt til blandt andet YouTube, hvor videoen stadig er tilgængelig på en konto tilhørende [C], og hvoraf fremgår, at videoen er vist mere end 11.000 gange. Nævnet lægger videre til grund, at ansøgeren, efter at hans gamle Facebook profil var gået ned, oprettede en ny profil i eget navn, hvor han har postet såvel ateistiske budskaber som regimekritiske kommentarer, ligesom han fortsat er administrator på flere Facebookgrupper, hvor han deler og kommenterer tilsvarende indhold. I overensstemmelse med det materiale, der er fremlagt af ansøgeren, lægger nævnet videre til grund, at han i godt 1½ år har været medlem af [en menneskerettighedsforening] med hovedsæde i Tyskland, og at der på foreningens hjemmeside og i foreningens tidsskrift er offentliggjort en række artikler og analyser forfattet af ansøgeren omhandlende de iranske myndigheders brud på menneskerettighederne, ligesom der på foreningens hjemmeside kan findes lydfiler med ansøgerens taler via funktionen Paltalk. Endelig lægger nævnet til grund, at der på foreningens og ansøgerens egen Facebookside er lagt links op hjemmesiden med ansøgerens artikler og taler. Herefter, og idet nævnet lægger til grund, at der på [et nyhedsmedie] [i foråret] 2016 har været en omtale af en koranafbrænding foretaget af en person [med ansøgerens fornavn], der senere er udrejst til Norge, finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren som følge af sine aktiviteter efter udrejsen har profileret sig som regimekritiker og modstander af Islam på en sådan måde, at det er sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil risikere konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2019/85/JEA
