Nævnet stadfæstede i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber fra [A] i Maysan-provinsen, Irak. Ansøgeren er født ind i en shia-muslimsk familie, men han opfatter sig som ateist. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af den shia-muslimske milits Saraya al-Salam, fordi han tidligere har været tilbageholdt af militsen og ikke har overholdt betingelserne for sin løsladelse. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han i Irak ejede en butik, og at en af hans faste kunder hed [B]. Ansøgeren har forklaret, at han overfor [B] har kritiseret Saraya al-Salam, og at han formoder, at [B] på et tidspunkt har optaget deres samtale. Dette førte til, at ansøgeren [i sommeren] 2016 blev opsøgt af to personer fra Saraya al-Salam på sin bopæl, mens han sad ved sin computer og drak alkohol samt kiggede på ting om eksistentialismen, som han skrev om på sin Facebook-profil. Ansøgeren har oplyst, at han blev tilbageholdt af Saraya al-Salam i 3,5 uge. På et tidspunkt blev ansøgeren syg, og i den forbindelse blev ansøgeren tilbudt at blive løsladt, såfremt han indvilgede i at vende tilbage til islam. Herudover skulle ansøgeren modtage undervisning af en imam, deltage i fredagsbønnen og deltage i et shia-muslimsk ritual, hvor man slår sig selv. Ansøgeren indvilgede i dette, og [i sommeren] 2016 blev han løsladt. Ansøgeren fik i den forbindelse at vide, at Saraya al-Salam ville holde øje med, om han overholdt betingelserne for sin løsladelse. Efter løsladelsen vendte ansøgeren tilbage til sin lejlighed, hvor han opdagede, at Saraya al-Salam havde konfiskeret hans computer, nogle bøger, nogle VHS-bånd og nogle CD’er samt to plakater med motiv af henholdsvis Picasso og Van Gogh. Ansøgeren udrejste af Irak [i efteråret] 2016. Flygtningenævnets flertal lægger ansøgerens forklaring til grund om, at han har været ateist, siden han var 22 år, idet ansøgeren har forklaret konsistent herom. Flygtningenævnets flertal kan imidlertid ikke lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende, ligesom hans forklaring forekommer konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvad han foretog sig, da han blev anholdt i sin lejlighed af 2 personer fra Saraya Al Salam-militsen. Ansøgeren har for Flygtningenævnet forklaret, at han var optaget af at følge en serie på YouTube på sin computer, da han blev anholdt. Han har under asylsamtalen forklaret, at han blev anholdt, mens han var i færd med at skrive på sin Facebookprofil. Han har endvidere forklaret divergerende om blandt andet, hvad der skete i lejligheden efter anholdelsen. Under oplysnings- og motivsamtalen har han forklaret, at de 2 personer fra Saraya Al Salam tog ansøgerens computer, nogle CD’er og kassetter og noget alkohol. Under asylsamtalen har han forklaret, at han ikke ved, hvad der skete i lejligheden, fordi han fik bind for øjnene. Disse divergenser svækker ansøgerens generelle troværdighed. Flertallet finder endvidere at ansøgerens forklaring om anholdelsen og tilbageholdelsen i 3½ uger forekommer udetaljeret og afglidende og ikke virker selvoplevet. Forklaringen forekommer derfor konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnets flertal har herved blandt andet lagt vægt på, at ansøgeren under sin forklaring for nævnet ikke, før han blev nærmere afhørt herom, nævnte, at Saraya Al Salam havde beviser imod ham i form af en lydoptagelse, ligesom han ikke forklarede om sin facebookprofil, før han blev foreholdt sin tidligere forklaring herom. Ansøgeren har forklaret, at han har opfattet sig som ateist i Irak siden han var 22 år, det vil sige fra omkring 1980. Han har endvidere forklaret, at han ikke på noget tidspunkt har haft problemer i Irak som følge af, at han er ateist. Ansøgerens forklaring giver ikke grundlag for at antage, at han vil leve sit liv som ateist på en anden måde, end han hidtil har gjort, hvis han vender tilbage til Irak. Flygtningenævnets flertal finder herefter, at der ikke er grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse på denne baggrund. Flygtningenævnets flertal kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren var forfulgt, da han udrejste, eller at han ved en tilbagevenden til Irak risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/60/snd
