irak201959

Nævnet stadfæstede i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning fra Zakho i Dahuk-provinsen, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter, at hendes familie vil tvinge hende til at gifte sig med en ældre mand, idet hendes tidligere ægtefælle, som boede i Danmark, blev slået ihjel i sommeren 2016. Ansøgeren frygter også, at hun som enlig kvinde ikke vil være i stand til at forsørge sig selv og sit barn i Irak. Ansøgeren har endelig henvist til den generelle ustabilitet i Irak på grund af krigen. I sommeren 2012 blev ansøgeren gift med sin afdøde ægtefælle, der var dansk statsborger, og de fik sammen en datter i sommeren 2013. I [efteråret] 2015 udrejste ansøgeren af Irak med henblik på at rejse til Danmark, idet hun ønskede at bo sammen med sin ægtefælle og sit barn. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren ikke har fået et krav fra familien, om at gifte sig med en konkret ældre mand eventuel som anden kone, og at manden ikke vil lade hende medbringe sit barn. Det beror således alene på ansøgerens formodning, at dette er tilfælde. Det forhold, at ansøgeren kommer fra en anden kultur, hvor hendes far udvælger hendes ægtemand, er ikke asylbegrundende i sig selv. Ansøgeren har forklaret overfor Styrelsen, at hendes svigerfamilie ikke vil tage hendes barn. Idet hun har oplyst, at hele hendes afdøde ægtefælles familie bor i Danmark anses det ikke for sandsynligt, at familien kan eller vil tage barnet. Ansøgeren har forklaret, at hun ikke havde konkrete problemer med ISIL. ISIL er endvidere svækket i Irak. Dette generelle forhold er ikke asylbegrundende. Det forhold, at ansøgeren ikke tror, at hun i Irak kan forsørge et barn, er ikke asylbegrundende. Ansøgeren har herefter ikke sandsynligt, at hun ved en tilbagevenden til Irak vil være forfulgt efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller i konkret og individuel risiko for overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” irak/2019/59/FAM