Nævnet stadfæstede i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsbor-ger fra Irak og Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning fra Sulaymaniyah, Irak. Ansøgeren har forklaret, at hendes forældre er iranere. Udlændingestyrelsen har i afgørelse [fra vinteren] 2018 lagt til grund, at ansøgeren er statsborger i både Irak og Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af poli-tiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har ikke et selvstændigt asylmotiv i forhold til Irak. Ansøgeren har henvist til, at hun udrejste af Irak, fordi hun frygtede for sin iranske ægtefælles sikkerhed som følge af dennes politiske aktiviteter som peshmerga for KDPI. Ansøgeren har under samtalerne med Udlændingestyrelsen flere gange oplyst, at hun er irakisk statsborger. Ansøgeren har imidlertid til advokaten og under Flygtningenævnets første behandling af sagen forklaret, at hun er iransk statsborger, men har et ID-kort udstedt af det irakiske indenrigsministerium. Hun forklarede, at det var hendes far, der fik udstedt ID-kortet, som hun skulle bruge i forbindelse med skolegang m.v. Hun har aldrig søgt om irakisk statsborgerskab eller om at blive løst fra sit iranske statsborgerskab. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er statsborger i Irak og Iran. Flygtningenævnet har lagt vægt på det fremlagte irakiske nationali-tetsbevis og brevet [dateret i foråret] 2018 fra den irakiske ambassade i København om, at nationali-tetsbeviset er ægte, og at ansøgeren er irakisk statsborger. Dette fremgår tillige af brevet [dateret i starten af] 2019 fra den irakiske ambassade i Stockholm. Flygtningenævnet vurderer på den bag-grund, at ansøgeren er statsborger i Irak. Flygtningenævnet har lagt vægt på Udlændingestyrelsens baggrundsoplysninger, herunder Landinfo, Respons Iran: Statsborgerskab af 9. marts 2017, at det følger af den iranske civilbog 2, at de iranske myndigheder betragter en person som iransk statsbor-ger, hvis vedkommende har en iransk far, ligesom de betragter udenlandske kvinder, der gifter sig med iranske statsborgere som iranske statsborgere. Flygtningenævnet har lagt vægt på Udlændinge-styrelsens baggrundsoplysninger, herunder Landinfo, Respons Iran: Statsborgerskab af 9. marts 2017, at det følger af den iranske civilbog 2, § 976-991, at de iranske myndigheder ikke anerkender dobbelt statsborgerskab, men betragter iranske statsborgere, der tillige har andet statsborgerskab, som værende udelukkende iranske statsborgere. På den baggrund vurderer Flygtningenævnet, at ansøgeren er iransk statsborger. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på Udlændingestyrelsens baggrundsoplysninger, herunder Refworld, Iraqi nationality law, law 26 af 2006 af 7. marts 2006, at det fremgår af den irakiske nationalitetslov art. 10, at Irak anerkender dobbelt statsborgerskab, og at man som irakisk statsborger beholder sit irakiske statsborgerskab, selvom man tillige har statsbor-gerskab i et andet land, medmindre man skriftligt frasiger sig sit irakiske statsborgerskab. På den baggrund vurderer Flygtningenævnet, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil blive betragtet som iransk statsborger, selvom ansøgeren tillige er irakisk statsborger. Flygtningenævnet har endvi-dere lagt vægt på, at ansøgeren ikke har oplevet nogen personlige konflikter med myndigheder, grupperinger eller privatpersoner i Irak. Ansøgeren har selv oplyst, at hun ikke har noget individuelt asylmotiv, og at hun ikke frygter noget ved en eventuel tilbagevenden til Irak. I advokatindlægget er angivet, at ansøgeren står på en peshmerga-liste. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at hun ikke selv har været pershmerga, og at hun står på en peshmerga-liste, som de har internt i KDPI, idet hun kun er opført der som ægtefælle. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgerens ægtefælle har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. det anførte i Ud-lændingestyrelsen afgørelse. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke som konsekvens af sit æg-teskab kan få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, idet ansøgeren som statsborger i Irak ikke opfylder betingelserne for konsekvensstatus på baggrund af hendes ægtefælle, som er statsborger i Iran. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved sin tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/57/HHU
