Nævnet stadfæstede i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og angiveligt kristen af religiøs overbevisning fra [by], Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af sine familiemedlemmer, fordi han er konverteret til kristendommen eller har frafaldet islam. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han fik interesse for kristendommen i begyndelsen af 2017, hvor han talte med en kristen ven, som gav ham Det Nye Testamente på arabisk. Ansøgerens mor opdagede bogen på ansøgerens værelse og fortalte ansøge-rens morbror herom. Dagen efter og tre eller fire gange yderligere talte han med familiens overho-ved, ansøgerens magtfulde morbror, der var vred og truede – og ved en enkelt lejlighed slog – ansø-geren. Ansøgeren blev efterfølgende opsøgt af sine fætre på det værksted, hvor han arbejdede, hvor de chikanerede og truede ansøgeren på livet. I [slutningen af] samme år opfordrede ansøgerens mor ansøgeren til at gemme sig, hvorfor han kontaktede en ven, som arbejdede på den lokale politistati-on. Ansøgeren tog ophold på sin vens værelse på politistationen i omkring syv til ti dage, hvorefter han udrejste af Irak. Ansøgeren har efter indrejsen i Danmark tilsluttet sig Jehovas Vidner. Flygt-ningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren under asylsagens behandling har forklaret divergerede eller udbyggende på centrale punkter. Ansøgeren har således hverken i asylansøgningsskemaet eller til oplysnings- og motivsamtalen med Udlændingestyrelsen oplyst om samtalerne med sin morbror. Nævnet bemærker, at samtalerne med og truslerne fra morbroren ifølge ansøgerens forklaring må anses som en central del af trusselsbilledet. Ansøgerens forklaring for nævnet om, at den manglende omtale i skemaet skyldes blandt andet træthed, og at det må bero på en referatfejl, at det ikke er omtalt i oplysnings- og motivsamtalen, kan ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet har forklaret upræcist og afglidende på spørgsmål blandt andet om, dels hvor mange samtaler, han havde med sin morbror, dels hvor mange gange han blev opsøgt på sin arbejdsplads og truet af sine fætre. Nævnet bemærker herudover, at ansøgerens forklaring om baggrunden for sin konvertering og om kristendommen og Jehovas Vidner under asylsagens behandling på ingen måde giver indtryk af, at ansøgeren er konverteret eller har frafaldet islam. Flygtningenævnet finder derfor, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, ikke er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/56/TLNJ
