Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig irakisk statsborger.. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder fra Kirkuk, Irak, og sunni-muslim af trosretning. Han har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer og har ikke i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive dræbt af repræsentanter for Islamisk Stat (IS) eller andre terrorgrupper, som følge af sit virke ved politiet i Kirkuk. Ansøgeren frygter endvidere at blive strafforfulgt, idet han er deserteret fra sin tjeneste ved politiet. Endelig har ansøgeren henvist til den generelle sikkerhedssituation i Irak. Ansøgeren har til sagen oplyst, at han i 2007 blev ansat ved politiet i Kirkuk, hvor han blev en del af oberst Kawa Abdulkadir Abdullahs personlige vagtkorps. Obersten var vicepolitikommisær i Kirkuk. Ansøgeren udførte arbejde både som vagt og chauffør for obersten, herunder også almindelige politiopgaver i Kirkuk, herunder anholdelsen af mistænkte terrorister. I 2014 modtog ansøgeren et trusselsbrev fra en ukendt organisation, som krævede, at ansøgeren ophørte med sit arbejde. [I sommeren] 2015 blev ansøgerens far dræbt foran familiens bopæl, mens ansøgeren var på arbejde. Som følge af drabet på faren forlod ansøgeren og hans familie bopælen. To dage senere vendte ansøgeren tilbage til familiens bopæl, hvor han opdagede et nyt trusselsbrev. Det fremgik af brevet, at ISIL påtog sig ansvaret for drabet på ansøgerens far, og at de ville dræbe ansøgeren. Ansøgeren anmeldte drabet til politiet. Da politiet ikke kunne yde ansøgeren beskyttelse, udrejste han af Irak [Nogle uger efter farens død] udrejste ansøgeren sammen med sin mor og bror, som han er blevet adskilt fra under rejsen til Danmark. Flygtningenævnet kan ligesom Udlændingestyrelsen lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, men nævnet finder dog, at ansøgerens meget generelle subjektive frygt, der efter det oplyste vedrører alle grupperinger med tilknytning til Islam, ikke fremstår ganske objektivt begrundet i de faktiske forhold i området. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger har Kirkuk by siden oktober 2017 været under politisk og militær kontrol af Iraks regering, og styrker fra den irakiske hær er udstationeret i området. Der henvises blandt andet til Landinfo, Respons: ”Irak: Kirkuk by og provins – kontroll, sikkerhet og internt fordrevne ved årsskiftet 2017/18”, 25. januar 2018. Uanset dette kan det imidlertid ikke afvises, at ISIL fortsat er til stede i området, ligesom det heller ikke med sikkerhed kan fastslås, at ansøgeren med sin baggrund som kurder og tidligere mangeårig ansat ved politiet som chauffør og livvagt for brigadegeneralen mv. med sikkerhed vil kunne opnå den fornødne beskyttelse i Kirkuk ved en tilbagevenden til dette område. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren i forhold til sit hjemområde må anses som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det er med baggrund i de foreliggende baggrundsoplysninger imidlertid nævnets vurdering, at ansøgeren vil have mulighed for at tage ophold andetsteds i Irak end Kirkuk, herunder KRI, uden risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, af repræsentanter fra ISIL eller andre terrorgrupperinger, der måtte være hjemmehørende i ansøgerens hjemområde. Det er herunder indgået i vurderingen, at der efter oplysningerne om ansøgerens forhold under tjenesten ved politiet ikke er grundlag for at fastslå, at han skulle være særligt profileret i forhold til ISIL, og der er derfor ikke grundlag for en antagelse om, at ISIL vil bruge ressourcer på at efterstræbe ansøgeren uden for Kirkuk-området. Der er efter baggrundsoplysningerne, således som disse også er gengivet i Udlændingestyrelsens afgørelse, ikke grundlag for at fastslå, at ansøgeren vil blive mødt med risici eller restriktioner ved indrejse til Irak/KRI. Efter oplysningerne om ansøgerens personlige forhold finder nævnet endvidere, at det vil være rimeligt at henvise ansøgeren til at tage ophold i f.eks. Dohuk, og der er heller ikke grundlag for at antage, at han ikke der vil kunne etablere sig på et efter irakiske forhold rimeligt niveau. Det tilføjes, at det efter oplysningerne om hospitalsforholdene i Dohuk-området vil være muligt dér at behandle ansøgerens psykiske problemer. Den omstændighed, at ansøgeren uden tilladelse har forladt tjenesten i politikorpset, kan efter oplysningerne i baggrundsmaterialet om den forventede straf herfor, ikke anses for et forhold, der kan danne grundlag for international beskyttelse efter udlændingelovens § 7. På den anførte baggrund stadfæster Flygtningenævnet herefter Udlændingestyrelsens afgørelse. ”Irak/2018/127
