Nævnet stadfæstede i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig ansøger, der oplyste at være bidoon (statsløs) fra Kuwait. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber, shia-muslim og bidoon (statsløs) fra [byen X], Kuwait. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at blive fængslet eller henrettet af de kuwaitiske myndigheder, idet han har deltaget i to demonstrationer for bidooneres rettigheder, og idet han er udrejst illegalt af Kuwait. Ansøgeren har endvidere henvist til de generelle forhold for bidoonere i Kuwait. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han [i starten af] 2011 og den følgende dag deltog i en demonstration i Taima, Al Jahra, for bidooneres rettigheder. Den sidste dag blev ansøgeren og hans bror anholdt af myndighederne, og ansøgeren var herefter fængslet i seks måneder. Under fængslingen blev ansøgeren udsat for totur, og fire til fem gange blev han afhørt om demonstrationen. Ansøgeren og hans bror blev løsladt mod at underskrive erklæringer om, om de ikke ville deltage i yderligere demonstrationer. Ansøgeren deltog for anden gang i en demonstration i Taima på en for ansøgeren ukendt dato i 2014. Ansøgeren blev under demonstrationen sammen med sin bror og andre demonstranter anholdt og var efterfølgende fængslet i et år og to måneder. Ansøgeren blev under fængslingen udsat for tortur, og to gange blev han afhørt om demonstrationen. Ansøgeren blev igen løsladt, efter han havde underskrevet en erklæring om, at han ikke ville deltage i yderligere demonstrationer. Otte dage efter løsladelsen udrejste ansøgeren illegalt af Kuwait. Det følger af udlændingelovens § 40, at en udlænding skal meddele de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om den pågældende er omfattet af udlændingelovens § 7. Det følger heraf, at en udlænding, der søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, må sandsynliggøre den identitet og det asylgrundlag, udlændingen påberåber sig. Efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring og de i sagen i øvrigt foreliggende oplysninger finder Flygtningenævnet, at nævnet ikke kan lægge ansøgerens forklaring om hans identitet eller asylmotiv til grund. I relation til identiteten bemærkes, at ansøgeren over for de tyske myndigheder har oplyst, at han er irakisk statsborger fra en bestemt navngiven by i Irak, ligesom han har oplyst et andet efternavn og en anden fødselsdato end opgivet til de danske myndigheder. Ansøgerens bror og dennes familie har tillige oplyst at være irakiske statsborgere over for de tyske myndigheder. Ansøgerens forklaring om at han angav et falsk navn, fødselsdato og statsborgerskab i Tyskland, fordi han havde fået at vide, at det var den eneste måde, han kunne få lov at rejse videre på, tilsidesættes på baggrund af hans forklaring i øvrigt som utroværdig. Flygtningenævnet har derudover lagt vægt på, at ansøgeren har et meget begrænset kendskab til det område, hvor ansøgeren påstår at have boet, herunder har ansøgeren ikke kunnet opgive vejnavne eller forklare om kvarterer, blokke og forretninger eller om sin egen adresse på en troværdig og overbevisende måde. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om, at han ikke gik meget ud og husker dårligt og har en psykisk tilstand, der påvirker hans hukommelse, ikke kan føre til et andet resultat. Flygtningenævnet har derudover lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om blandt andet det tidsrum han var tilbageholdt efter første demonstration og om, hvor han gik i skole, og hvordan han kom dertil. Han har således først over for Udlændingestyrelsen forklaret, at han var tilbageholdt i 6 måneder i 2011, mens han under nævnsmødet forklarede, at han var tilbageholdt i 2 måneder. Han har tillige først forklaret til Udlændingestyrelsen, at hans skole lå et stykke væk, og at han derfor blev fragtet til og fra skole i taxa, mens han under nævnsmødet forklarede, at skolen lå tæt på, og at han altid gik derhen på ca. 5 min. Dertil kommer, at ansøgeren ikke har været i stand til at afgive en nærmere forklaring om de demonstrationer, som han angiveligt deltog i. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har givet en rimelig forklaring på de fremhævede divergenser. Flygtningenævnet finder tillige, at ansøgeren ikke har været i stand til at forklare nærmere om sine forhold eller uddybe sit asylmotiv. Flygtningenævnet tilsidesætter på denne baggrund ansøgerens forklaring om hans identitet og asylmotivet som konstrueret og utroværdig. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sin identitet eller asylmotiv, og ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hjem/2019/32/JEA
