Nævnet stadfæstede i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Chile. Indrejst i 2016.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk spansk og kristen fra Vina Del Mar, Chile. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Han har dog arbejdet for LGBT-foreninger i Chile, ligesom han har deltaget i demonstrationer for homoseksuelles rettigheder. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Chile frygter, at han vil blive udsat for vold fra politiet, vold fra sin tidligere lærer og vejleder, [D], ligesom han også frygter, at han vil blive udsat for vold fra sine medstuderende. Han har videre henvist til, at han frygter myn-dighederne i Chile, da de ikke beskytter hans menneskerettigheder, fordi han er homoseksuel. Han frygter ligeledes for sit mentale helbred. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han flere gange er blevet udsat for chikane af politiet og private personer på grund af hans seksuelle orientering. Han har hertil oplyst, at han i 2010 blev stukket ned foran et diskotek for homoseksuel-le af en tilfældig gruppe personer, som var ude på ballade. Ansøgeren har til støtte for sin frygt for hans tidligere lærer og vejleder, [D], oplyst, at han i [foråret] 2016 startede i praktik som sygeple-jerske, hvor han fik [D] som vejleder. Ansøgeren fik af vejlederen sat begrænsninger på hans ar-bejdsgang, således at han ikke måtte arbejde på børneafdelingen på grund af hans seksuelle oriente-ring, ligesom han ikke måtte give patienter indsprøjtninger. Vejlederen dumpede derudover ansøge-rens praktikforløb, hvor han forsøgte at få ansøgeren til at skrive under på, at ansøgeren ikke havde den fornødne viden til at kunne bestå, hvilket ansøgeren afviste. Vejlederen dumpede alligevel an-søgeren, og truede i den forbindelse ansøgeren på grund af hans seksuelle orientering. Ansøgeren valgte at klage over vejlederen, hvorefter han to dage efter blev opsøgt af ham, hvor han truede an-søgeren med at slå ansøgeren ihjel næste gang han så ham. Ansøgeren har videre oplyst, at [D] er leder af en bande. Ansøgeren har til støtte for hans frygt for vold fra politiet henvist til, at han i 2014 var til Pride for homoseksuelle, som var en fredelig demonstration. Til demonstrationen blev ansøgeren anholdt af politiet. Han blev verbalt ydmyget af politiet. Ansøgeren har til støtte for hans asylmotiv vedrørende hans mentale helbred henvist til, at han som følge af konflikten med [D] har udviklet svær depression og angst, som han modtager medicin for i dag. Han henviser videre til, at de sundhedsmæssige institutioner i Chile ikke er gode. Flygtningenævnet kan som Udlændingesty-relsen lægge dele af ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet kan således lægge til grund, at ansøgeren på grund af sin seksualitet som forklaret af ham har været udsat for chikane, senest af medstuderende og sin lærer. Flygtningenævnet kan som Udlændingestyrelsen ikke lægge til grund, at ansøgeren er blevet truet på livet af sin lærer, og henviser herved til det, der herom er anført af Udlændingestyrelsen. Ansøgerens lokale privatretlige konflikt med sin lærer er på den baggrund ikke af en sådan intensitet, at den i sig selv er asylbegrundende, og den samlede chikane, som ansø-geren har været udsat for, er heller ikke, uanset ansøgerens psykiske påvirkning heraf, i sig selv asylbegrundende. På den baggrund og efter de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder at det ikke er ulovligt at være homoseksuel i Chile, og at den chilenske kongres senest i september 2018 har vedtaget, at det skal være tilladt for transseksuelle at skifte køn, finder Flygtningenævnet heller ikke, at det forhold, at ansøgeren er homoseksuel – og muligvis også transseksuel – i sig selv er asylbegrundende. Sammenfattende finder Flygtningenævnet således ikke, at ansøgeren har sandsyn-liggjort, at han ved en tilbagevenden til Chile vil være i risiko for overgreb eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Chil/2019/1/CRT
