Nævnet stadfæstede i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Aserbajdsjan. Indrejst i 2008. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 2, jf. 7, stk. 2, og der skal her-efter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er etnisk Azeri fra [mindre by], Aserbajdsjan. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter, at blive henrettet af myndighederne, fordi de anser ham for at være landsforræder. Han frygter videre at vende tilbage, fordi han er konverteret fra islam til kristendommen. Det fremgår af udlændingelovens § 49 a, at forud for en udsendelse af en udlænding, der har haft opholdstilladelse efter § 7 eller 8, og som er udvist ved dom, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. § 31, medmindre udlændingen samtykker. Flygtningenævnet finder i lighed med Udlændingestyrelsen, at klageren ikke kan udsendes med tvang til Aserbajdsjan i med-før af udlændingelovens § 31, stk. 2, jf. stk. 1. Da klageren er udvist med indrejseforbud, kan han ikke meddeles opholdstilladelse, medmindre særlige grunde taler derfor, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3. Det fremgår af forarbejderne til udlændingelovens § 10, stk. 3, at en udlænding, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, men som har indrejseforbud, kun kan udelukkes fra asyl efter § 10, stk. 3, 1. pkt., hvis den pågældende må anses for en fare for landets sikkerhed eller er dømt for en særlig farlig forbrydelse og således må betragtes som en fare for samfundet, jf. flygt-ningekonventionens artikel 33, stk. 2. Ved afgørelsen heraf skal der foretages en proportionalitets-afvejning mellem grovheden af den begåede forbrydelse i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at meddele klageren opholdstilladelse. Proporti-onalitetsafvejningen skal foretages i overensstemmelse med flygtningekonventionen. Klageren er siden 2012 dømt flere gange for at have besiddet narkotika, herunder ved Retten i Holbæks dom [fra sommeren] 2016 som stadfæstet af Østre Landsret [i begyndelsen af] 2017 med fængsel i tre år seks måneder for blandt andet besiddelse med henblik på videresalg af næsten et kilo amfetamin, for at have besiddet en skarpladt tromlerevolver på bopælen og for forud herfor at have affyret våb-net på offentligt tilgængeligt sted. Han er efterfølgende igen dømt flere gange blandt andet for be-siddelse af euforiserende stoffer, senest ved Københavns Byrets dom [fra foråret] 2019 med fængsel i fire måneder for som led i den organiserede hashhandel på Christiania at have været i besiddelse af 88,5 gram skunk, 106,9 gram pot, 30 almindelige joints og 15 store joints alt med henblik på videreoverdragelse. Klageren indrejste i Danmark i 2008, da han var 20 år gammel. Han taler dansk og har de seneste tre år har haft en dansk kæreste, som han har mødt under afsoning, men han har ikke derudover familiemæssig eller anden væsentlig tilknytning til Danmark. På trods af klagerens oplysning om, at han har varetaget flere arbejdsforhold blandt andet i landbruget, har han efter det oplyste i perioden efter sin ankomst alene betalt skat i meget begrænset omfang. På denne baggrund finder nævnet, at klageren må betragtes som en fare for samfundet, og nævnet tiltræder herefter, at der ikke foreligger sådanne særlige grunde, at klageren kan meddeles opholdstilladelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Aser/2019/1/CHA
