Nævnet stadfæstede i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtuner og sunnimuslim fra [by], Afghanistan. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at hans far vil udlevere ham til Taliban, som vil have, at han skal være selvmordsbomber. Han har til støtte herfor oplyst, at han tre til fire måneder inden sin udrejse overhørte sine forældre tale om Taliban på gårdspladsen. Hans far sagde efterfølgende til ansøgeren, at han ville have, at ansøgeren skulle tage med ham, mens hans mor sagde, at hun ikke ville have, at ansøgeren tog med, fordi det var for farligt. Ansøgerens foræl-dre kom op og skændes, og hans far forlod huset. Ansøgerens mor fortalte ansøgeren, at hans far ønskede at give ansøgeren til Taliban som selvmordsbomber. Ansøgeren så ikke sin far efterfølgen-de. På et ukendt tidspunkt kort derefter kom ukendte personer med tildækkede ansigter og økser til ansøgerens bopæl. Ansøgeren befandt sig på sit værelse, da de kom, og han gik kortvarigt ud på gårdspladsen til dem. Ansøgerens mor kom løbende og sagde, at ansøgeren skulle gå tilbage til sit værelse. Ansøgerens mor talte med personerne, og ansøgeren hørte, at de spurgte, hvor ansøgerens far var. Da ansøgerens mor kom tilbage til ansøgeren, havde hun en skade på sin hånd. Personerne forlod bopælen igen. En ukendt mand kom derefter til bopælen, og ansøgerens mor sagde, at han ville hjælpe ansøgeren med at udrejse af landet. Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgeren – der un-der mødet i Flygtningenævnet har svaret relevant på de stillede spørgsmål – er tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling. Det tiltrædes endvidere, at ansøgerens forklaring om bag-grunden for hans udrejse af Afghanistan kan lægges til grund. Ansøgerens oplysninger om sin bag-grund for at udrejse af Afghanistan kan imidlertid ikke føre til, at han meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Nævnet har som Udlændingestyrelsen vedrørende episoden med fade-ren lagt vægt på, at ansøgerens mor ikke tillod faderen at tage ansøgeren med, og at ansøgerens far tilsyneladende accepterede dette, idet faderen efterfølgende forlod bopælen uden ansøgeren og ikke vendte tilbage igen i den periode på 3-4 måneder, som gik, inden ansøgeren udrejste. Der er således ikke holdepunkter i sagen for at antage, at faderen skulle udlevere ansøgeren til Taliban. Også med hensyn til episoden vedrørende de ukendte personer, der kom på ansøgerens bopæl, tiltræder nævnet, at det alene beror på ansøgerens formodning, at han skulle være efterstræbt af disse personer. Ifølge ansøgerens forklaring ankom personerne én gang til bopælen, hvor de alene efterspurgte ansøgerens far. Personerne spurgte ikke efter ansøgeren og ransagede heller ikke huset for at lede efter ansøgeren, der kortvarigt kom ud på gårdspladsen, mens personerne var til stede. Det kan efter ansøgerens forklaring endvidere lægges til grund, at personerne ikke kom tilbage, og at ansøgeren derfor i en ukendt kortere periode opholdt sig på bopælen uden at opleve nogen problemer i anledning heraf. De generelle forhold i Afghanistan er heller ikke af en karakter, at de i sig selv kan begrunde, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det kan herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller asylbegrundende overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2019/98/DH
