Nævnet stadfæstede i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia muslim fra [A], Ghazni, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban eller Islamisk Stat. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv, anført, at hans far arbejdede for myndighederne i Afghanistan. For ca. tre år siden blev ansøgerens far kidnappet af Taliban. Ansøgeren befandt sig på sin families bopæl med sin mor og søskende, da deres nabos søn, som er politibetjent, opsøgte dem, og overbragte oplysningerne om ansøgerens far. Derefter flyttede ansøgeren hjem til sin nabo sammen med sin mor og søskende for at søge beskyttelse. Efter omkring en uge opsøgte Taliban deres bopæl. De hørte intet fra ansøgerens far i løbet af denne uge. Ansøgerens mor besluttede derefter, at de skulle udrejse fra Afghanistan. Hun arrangerede deres udrejse med en menneskesmugler, og ansøgeren forlod Afghanistan i sommeren 2015 sammen med sin mor og søskende. Ansøgeren har videre oplyst, at Islamisk Stat truer hazara-befolkningen i Afghanistan. Ansøgeren har endvidere oplyst, at det hovedsageligt er etniske hazaraer, der omkommer under bombeangreb i Afghanistan. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at ansøgeren på baggrund af det oplyste kan anses for at være i risiko for konkret, individuel forfølgelse fra hverken Islamisk Stat eller Taliban ved en tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke på noget tidspunkt har haft kontakt med Islamisk Stat eller Taliban i sit hjemland. Han er aldrig blevet personligt opsøgt, truet direkte eller indirekte, udsat for overgreb eller forsøgt rekrutteret til hverken Taliban eller Islamisk stat. Det forhold, at ansøgerens far har arbejdet for myndighederne og efter det oplyste er blevet tilbageholdt af Taliban for flere år siden på sit arbejde og herefter ikke siden er vendt tilbage, kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har kunnet oplyse noget om faderens arbejde for myndighederne og årsagen til, at ansøgeren alene på grund af faderens arbejde og forsvinden skulle været kommet i et modsætningsforhold til Taliban, som på nuværende tidspunkt kan anses for asylbegrundende. Det er herved taget i betragtning, at ansøgeren var ung, da faderen forsvandt, at episoden ligger nogle år tilbage i tid, og at ansøgeren har psykiske problemer, som gør det vanskeligt for ham at udtrykke sig om de oplevelser, han har haft i Afghanistan og under sin rejse mod Europa. Den omstændighed, at personer fra Taliban efter det oplyste har opsøgt ansøgerens families bopæl efter, at ansøgerens far blev tilbageholdt, kan heller ikke hverken i sig selv eller sammenholdt med sagens andre oplysninger føre til en anden vurdering. Det er således ikke sandsynliggjort, at Taliban opsøgte bopælen netop med henblik på at få fat i ansøgeren, eller at Talibans opdukken på bopælen én gang umiddelbart efter faderens forsvinden udgør en reel risiko for, at ansøgeren ved en tilbagevenden på nuværende tidspunkt vil blive efterstræbt af Taliban. De generelle forhold i Afghanistan, herunder for etniske hazaraer, er ifølge de foreliggende baggrundsoplysninger heller ikke af en sådan karakter, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for at blive udsat for behandling i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Flygtningenævnet finder på den baggrund efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er derfor ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2019/35/snd
