afgh201912

Nævnet meddelte i juni 2019 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Sambehandlet med Afgh/2019/101/DHFlygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er født sunnimuslim, men er i Danmark konverteret til kristendommen. Hun er født og opvokset i Teheran, Iran, og hendes forældre kommer fra Kabul og Kandahar, Afghanistan. Hendes far er etnisk pashtuner og hendes mor etnisk tadsjiker. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter Taliban. Hun har til støtte herfor oplyst, at hendes far har arbejdet for myndighederne og besad en høj stilling. Taliban efterstræbte ham på grund af dette arbejde. Ansøgerens familie udrejste derfor til Iran. Efter nogle år sendte de iranske myndigheder ansøgerens far tilbage til Afghanistan, og hendes familie har ikke haft kontakt med ham siden. Hun har derudover som asylmotiv henvist til, at hun frygter sine mostre. Hun har til støtte herfor oplyst, at hendes mostre var imod hendes forældres ægteskab på grund af ansøgerens fars arbejde, politiske engagement, og fordi han er etnisk pashtuner. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun frygter sin stedfars familiemedlemmer. Hun har til støtte herfor oplyst, at stedfaren ville tvangsgifte hende. Hun har til støtte herfor oplyst, at hendes mor giftede sig igen, nogle år efter at hendes far forsvandt. Hendes stedfar udsatte ansøgeren og hendes søskende for voldelige overgreb og truede ansøgeren på livet. Han har tvangsgiftet ansøgerens søster og ønsker at tvangsgifte ansøgeren med hans bror. Han ville modtage penge for ægteskabet. Hverken ansøgeren eller hendes mor ville acceptere ægteskabet. Hun frygter, at han vil ringe til sine familiemedlemmer i Afghanistan og bede dem om at slå hende ihjel. Endelig har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive dræbt, fordi hun er konverteret til kristendommen. Hun har til støtte herfor oplyst, at hun blev døbt den [dato ultimo] 2017 i [navn på kirke 2] i København. Flygtningenævnet lægger i det væsentlige ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgerens mor og far har haft en konflikt med ansøgerens mors familie som følge af morens ægteskab med ansøgerens far. Flygtningenævnet lægger imidlertid til grund, at ansøgeren ikke selv på noget tidspunkt har haft en konflikt med mostrene. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun har et sådant modsætningsforhold til mostrene, at hun risikerer asylbegrundende overgreb fra dem. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgerens far var en højtstående person, der arbejdede for myndighederne, og at han som følge heraf kom i Talibans søgelys og, mens ansøgeren var helt lille, måtte flygte til Iran. Flygtningenævnet lægger imidlertid til grund, at ansøgeren ikke selv har nogen konflikt med Taliban, og Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge til grund, at der er konkrete holdepunkter for at antage, at hun på nuværende tidspunkt er profileret i forhold til Taliban, og at Taliban vil have interesse for hende eller være i stand til at finde frem til hende i Afghanistan. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det er mange år siden, at ansøgerens far havde en konflikt med Taliban og måtte flygte, og Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at Taliban ved ansøgerens tilbagevenden til Afghanistan vil udsætte hende for asylbegrundende overgreb. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren har en konflikt med sin stedfar, [A], der bor i Iran sammen med ansøgerens mor, idet ansøgeren har modsat sig [A]s krav om, at hun skal gifte sig med [A]s storebror, der er væsentligt ældre end ansøgeren. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at [A] har udsat ansøgeren, ansøgerens bror, søster og mor for voldelige overgreb for at presse ansøgeren til at indgå ægteskab med [A]s bror. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke at kunne lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer asylbegrundende overgreb fra [A] eller hans familiemedlemmer. Flygtningenævnet lægger i den forbindelse vægt på, at [A], der oprindeligt er afghaner, opholder sig lovligt i Iran, og at ansøgeren ikke har nærmere kendskab til hans familiemedlemmer i Afghanistan, samt at hun ikke har modtaget nogen form for trusler fra disse familiemedlemmer. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer asylbegrundende overgreb fra [A] eller hans familie. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring om, at hun er konverteret til kristendommen, til grund. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens konversion er reel og er udtryk for en sand indre overbevisning om, at hun vil blive frelst gennem sin kristne tro. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på ansøgerens forklaring i Flygtningenævnet sammenholdt med de øvrige oplysninger om hendes konversion, herunder at hun er døbt den [dato ultimo] 2017 i [navn på kirke 2], og at hun allerede, mens hun var i Norge, begyndte at interessere sig for kristendommen, samt at hun fra påsken 2017 fast begyndte at gå i kirke i [navn på kirke 2], hvor hun også modtog undervisning i kristendommen. Samtidig har ansøgeren forklaret, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan vil fortsætte med at udbrede den kristne tro. Ansøgeren må derfor betragtes som frafalden fra islam, og på baggrund af de foreliggende baggrundsoplysninger om frafaldne muslimer, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Afgh/2019/12/DH