Nævnet stadfæstede i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk Hazara og shia-muslim fra Jaghatu, Ghazni, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, der havde en konflikt med ansøgerens far. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han som tiårig flygtede med sin mor fra Afghanistan til Iran, og ansøgeren har ikke sidenhen opholdt sig i Afghanistan. Ansøgeren flygtede med sin mor, idet hans far var blevet slået ihjel af Taliban for at have nægtet at transportere varer for dem. Under episoden, hvor ansøgerens far blev slået ihjel, blev ansøgerens bror, [A], såret og udsat for trusler, hvorfor han udrejste umiddelbart herefter. Ansøgeren flyttede få dage efter med sin mor til Kabul, hvor ansøgerens familie begyndte at modtage trusler fra Taliban. Ansøgeren boede i Kabul i et år, hvorefter han flyttede med sin mor til Iran, efter ansøgerens mor i løbet af en dag havde modtaget adskillige trusler fra Taliban. Under sit ophold i Iran blev ansøgeren via telefon kontaktet tre til fire gange af Taliban, der truede ham på livet. Ansøgeren udrejste af Iran, efter han var blevet tilbageholdt af myndighederne for manglende opholdstilladelse. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgerens far er blevet dræbt af Taliban, og at hans ene bror er blevet såret af Taleban samt, at ansøgeren, der i dag er 21 år, var ca. 10 år på tidspunktet for disse hændelser. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge til grund, at ansøgeren er forfulgt af eller profileret over for Taliben eller andre. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring forekommer konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har således forklaret divergerende og upræcist om centrale forhold i forbindelse med sit asylmotiv. Ansøgeren har således forklaret helt forskelligt fra sin bror om, hvor familien tog hen efter drabet på faren. Ansøgeren har i den forbindelse over for Udlændingestyrelsen forklaret, at han og familien tog til Kabul og boede der indtil udrejsen til Iran, da ansøgeren var ca. 10 år. Da ansøgeren af Udlændingestyrelsen under en af samtalerne blev gjort opmærksom på, at hans bror havde forklaret, at familien tog til [byen X] 5 - 6 timer fra Kabul, forklarede han, at han kun kunne fortælle om, hvad han selv havde oplevet. Under nævnsmødet forklarede ansøgeren igen, at han og familien tog til Kabul, hvorefter han blev foreholdt sin brors forklaring og ændrede forklaring til, at familien tog til [byen X] uden at kunne redegøre nærmere for divergensen. Ansøgeren og hans bror har endvidere forklaret helt forskelligt om, hvor familien har boet fra ansøgeren blev født til han blev 10 år. Ansøgeren har selv forklaret, at han er født og opvokset i Afghanistan, indtil han udrejse til Iran som 10 årig, mens hans bror har forklaret, at familien boede i Iran sammen med faren de ca. 10 første år af ansøgerens liv. Ansøgeren ændrede under nævnsmødet sin forklaring til, at familien havde rejst frem og tilbage mellem Iran og Afghanistan alt efter sikkerhedssituationen uden dog at kunne redegøre nærmere for dette. Dertil kommer, at ansøgeren har forklaret udbyggende om sin fars konflikt og divergerende med sin bror om, hvad der skete med farens bil, efter han blev dræbt. Ansøgeren har – selv hvis der tages hensyn til hans unge alder under episoderne i Afghanistan - under nævnsmødet generelt svaret upræcist og afglidende på de stillede spørgsmål, herunder blandt andet om den trussel han angiveligt skulle have modtaget telefonisk fra Taliban, mens han opholdt sig i Iran. Flygtningenævnet tilsidesætter herefter ansøgerens forklaring om denne trussel og om, at han skulle være forfulgt af Taliban og finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han var eller er asylbegrundende forfulgt af Taliban eller på anden måde asylbegrundede profileret over for Taliban eller andre i Afghanistan. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2019/107/JEA
