Nævnet omgjorde i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan, således at hun fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet udtalte: ”Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2012 klageren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet meddelte herefter [i sommeren] 2013 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Det fremgår af den oprindelige sag, at klageren har oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygtede en talibaner ved navn [X], som ville tvinge hendes søn til at gifte sig med sin datter. Videre oplyste klageren, at hendes søn ikke ville gifte sig med [X’s] datter, [Y]. Flygtningenævnet lagde til grund, at klagerens søn mod sin vilje blev forlovet med [Y], og at han grundet det brudte ægteskabsløfte havde krænket [X’s] ære, hvorfor klageren ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerede at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. [I foråret] 2016 indgav klagerens søns advokat på hans vegne en ansøgning om familiesammenføring med hans ægtefælle. Det fremgik af ansøgningen, at klagerens søns ægtefælle var [Y], som han var blevet forlovet med for 15 år siden. Klagerens søn har oplyst, at [Y] genetablerede kontakten med ham halvandet år før, de blev gift [i vinteren] 2015 i Pakistan. Videre forklarede klagerens søn, at han har elsket [Y] siden barndommen, og at hun er hans livs kærlighed. Hendes far ville tvangsgifte hende med en meget ældre mand. Klageren har oplyst, at hendes søn allerede var forlovet/gift med [Y] før udrejsen af Afghanistan, da hendes ægtefælle stadig var i live. Videre har klageren oplyst, at hendes søn ikke havde en konflikt med [Y], men derimod alene havde en konflikt med [X], der var kommandant i Taliban. Klagerens søn lod sig således oprindeligt forlove med [Y] frivilligt, da han ikke havde noget imod pigen. Klagerens søn ville imidlertid ikke være en del af Taliban. Derfor måtte de flygte. Udlændingestyrelsen inddrog på den baggrund klagerens opholdstilladelse [i foråret] 2018, idet klageren havde opnået opholdstilladelse ved svig, jf. udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan fortsat frygter at blive slået ihjel af [X]. Flygtningenævnets flertal finder ikke, at betingelserne for at inddrage klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 2, nr.1, er opfyldt. Flertallet har herved lagt vægt på, at klagerens søn ganske vist har forklaret divergerende om sine følelser for [Y], idet han under asylsagen i 2012 flere gange forklarede, at han ikke kunne lide hende, mens han under behandlingen af inddragelsessagen har forklaret, at han elskede hende og altid havde gjort det. Flertallet har imidlertid lagt vægt på, at klagerens søn under asylsagens behandling ved asylsamtalen [i vinteren] 2012 forklarede, at han ikke ville giftes med [Y], idet hendes far var talibaner. Til asylsamtalen [i foråret] 2012 forklarede klagerens søn, at han udelukkende forlovede sig med [Y], fordi hans far havde indgået en aftale med [Y’s] far. Klagerens søn forklarede endvidere, at årsagen til, at han ikke var glad for [Y] skyldtes, at hendes far var tilknyttet Taliban og havde foretaget mange forfærdelige ting. Under Flygtningenævnets behandling af sagen [i sommeren] 2013 forklarede klagerens søn blandt andet, at han ikke ville giftes med [Y], idet han ønskede selv at kunne vælge, hvem han ville være lykkelig med. Yderligere forklarede klagerens søn, at [Y’s] far var meget kendt, fordi han var en stor Taliban-kommandant. Klagerens søn kunne ikke lide ham, idet han var meget ubehagelig. Han var endnu mere sur og temperamentsfuld end klagerens ægtefælle. [Y’s] far var ond overfor klagerens søn og overfor alle andre. Klagerens søn kunne heller ikke lide [Y]. Klagerens søn havde ikke noget imod [Y] som person, men ønskede ikke at blive en del af hendes familie. Klageren har under Flygtningenævnets behandling af sagen [i sommeren] 2013 blandt andet forklaret, at hendes søn ikke ville giftes med pigen, da pigens far var blevet et dårligt menneske. Han havde tidligere været et godt menneske, men han var begyndt at begå forbrydelser i området. Han lavede mange ulovlige ting. Det var alvorlige forbrydelser han begik. Klageren har yderligere forklaret, at hendes søn og [Y] blev forlovet, men han sagde til hende, at han ønskede at være fri til at vælge sin egen ægtefælle. Yderligere har klageren forklaret, at da [X] kom tilbage til Afghanistan opsøgte han klageren og hendes søn. [X] sagde, at han ikke længere ville bære krænkelsen over sin datter, idet datteren ikke kunne gifte sig med andre. Herefter måtte de flygte. Flygtningenævnets flertal finder på denne baggrund ikke, at Flygtningenævnets afgørelse af [en dato i sommeren] 2013 ville have fået et andet udfald, såfremt de oplysninger, som klagerens søn nu er fremkommet med om, at han altid har elsket [Y], var fremkommet dengang. Flygtningenævnets flertal har herved lagt vægt på, at det, som Flygtningenævnet lagde vægt på, var, at klagerens søn mod sin vilje var blevet forlovet med [Y], og at han på grund af det brudte ægteskabsløfte havde krænket [X’s] ære. Flygtningenævnets flertal finder, at dette ville have været tilfældet, uanset om det brudte ægteskabsløfte skyldtes manglende kærlighed til [Y] eller det forhold, at klagerens søn ikke ønskede at blive en del af Taliban. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsen afgørelse af [en dato i foråret] 2018, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” afgh/2019/106/JAH
