Nævnet omgjorde i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan, således at han fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet udtalte: ”Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2012 klageren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet meddelte herefter [i sommeren] 2013 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Det fremgår af den oprindelige sag, at klageren har oplyst, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygtede en talibaner ved navn [X], som ville tvinge klageren til at gifte sig med sin datter, [Y]. Klageren ønskede ikke at gifte sig med [X’s] datter, da han ikke ønskede at efterkomme [X’s] ønske om at flytte hjem til denne sammen med datteren og blive en del af Taliban, som [X] var kommandant for. Klageren udtalte dengang, at han ikke kunne lide [Y], men han forklarede også, at det havde sammenhæng med, at han ikke kunne lide hendes far. Flygtningenævnet lagde til grund, at klageren mod sin vilje blev forlovet med [Y], og at han grundet det brudte ægteskabsløfte havde krænket [X’s] ære, hvorfor klageren ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerede at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. [I foråret] 2016 indgav klagerens advokat på hans vegne en ansøgning om familiesammenføring med sin ægtefælle. Det fremgik af ansøgningen, at klagerens ægtefælle var [Y], som han var blevet forlovet med for 15 år siden. Klageren har oplyst, at [Y] genetablerede kontakten med ham halvandet år forinden, og at de blev gift i [vinteren] 2015 i Pakistan. Videre forklarede klageren, at han har elsket [Y] siden barndommen, og at hun er hans livs kærlighed. Hendes far ville tvangsgifte hende med en meget ældre mand. Udlændingestyrelsen inddrog på den baggrund klagerens opholdstilladelse [i sommeren] 2018, idet klageren havde opnået opholdstilladelse ved svig, jf. udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at han og [Y] vil blive slået ihjel af [X] og den mand, som har friet til [Y], fordi manden har betalt medgift. Flygtningenævnets flertal finder ikke, at betingelserne for at inddrage klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 2, nr.1, er opfyldt. Flertallet har herved lagt vægt på, at klageren ganske vist har forklaret divergerende om sine følelser for [Y], idet han under asylsagen i 2012 flere gange forklarede, at han ikke kunne lide hende, mens han under behandlingen af inddragelsessagen har forklaret, at han elskede hende og altid havde gjort det. Flertallet har imidlertid lagt vægt på, at klageren under asylsagens behandling ved asylsamtalen [i vinteren] 2012 forklarede, at han ikke ville giftes med [Y], idet hendes far var talibaner. Til asylsamtalen [i foråret] 2012 forklarede klageren, at han udelukkende forlovede sig med [Y], fordi hans far havde indgået en aftale med [Y’s] far. Klageren forklarede endvidere, at årsagen til, at han ikke var glad for [Y] skyldtes, at hendes far var tilknyttet Taliban og havde foretaget mange forfærdelige ting. Under Flygtningenævnets behandling af sagen [i sommeren] 2013 forklarede klageren blandt andet, at han ikke ville giftes med [Y], idet han ønskede selv at kunne vælge, hvem han ville være lykkelig med. Yderligere forklarede klageren, at [Y’s] far var meget kendt, fordi han var en stor Taliban-kommandant. Klageren kunne ikke lide ham, idet han var meget ubehagelig. Han var endnu mere sur og temperamentsfuld end klagerens far. [Y’s] far var ond overfor klageren og overfor alle andre. Klageren kunne heller ikke lide [Y]. Klageren havde ikke noget imod [Y] som person, men ønskede ikke at blive en del af hendes familie. Flygtningenævnets flertal finder på denne baggrund ikke, at Flygtningenævnets afgørelse af [en dato i sommeren] 2013 ville have fået et andet udfald, såfremt de oplysninger, som klageren nu er fremkommet med om, at han altid har elsket [Y], var fremkommet dengang. Flygtningenævnets flertal har herved lagt vægt på, at det, som Flygtningenævnet lagde vægt på, var, at klageren mod sin vilje var blevet forlovet med [Y], og at han på grund af det brudte ægteskabsløfte havde krænket [X’s] ære. Flygtningenævnets flertal finder, at dette ville have været tilfældet, uanset om det brudte ægteskabsløfte skyldtes manglende kærlighed til [Y] eller det forhold, at klageren ikke ønskede at blive en del af Taliban. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsen afgørelse af [en dato i sommeren] 2018, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” afgh/2019/105/JAH
