Nævnet stadfæstede i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia muslim fra [A], [B], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af den samme gruppe ukendte personer, som dræbte hans far. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far var ejer af et transportfirma, som arbejdede for de amerikanske styrker. Ansøgerens far modtog telefoniske trusler fra en gruppe ukendte personer i perioden fra [efteråret] 2015 og frem til hans død den [i vinteren] 2015. Efter ansøgerens fars død modtog ansøgeren fire telefoniske trusler fra gruppen af ukendte mænd som forlangte, at han betalte 300.000 US dollars, hvis han ikke ville lide samme skæbne som sin far. Inden udrejsen fra Afghanistan blev ansøgeren forsøgt kidnappet af en for ham ukendt mand, som truede ansøgeren med en pistol. Det lykkedes ansøgeren at undslippe, hvorefter han udrejste. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, idet forklaringen på centrale punkter fremstår usandsynlig og divergerende. Flygtningenævnet finder således, at det forekommer usandsynligt, at ansøgeren angiveligt flere gange telefonisk er blevet truet med at blive slået ihjel, hvis der ikke blev betalt 300.000 US dollars, selvom han aldrig modtog nærmere oplysning om, til hvem pengene skulle betales. Ansøgeren har under nævnsmødet udbyggende forklaret, at han formoder, at hans fars farbror var involveret i truslerne mod ansøgeren. Nævnet finder det i øvrigt usandsynligt, at ansøgeren uden problemer har kunnet undgå at blive kidnappet ved at skubbe til en pistolbevæbnet person, som derved faldt, da de var på vej hen mod en bil, hvor der stod en anden person. Det forekommer endvidere usandsynligt, at et attentat er blevet forsøgt mod ansøgerens far ved montering af en bombe på siden af farens bil. Bomben var synlig og kunne derfor uden videre opdages af en vagt. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 har forklaret, at han efter sin fars død modtog tre telefoniske op-kald på sin fars telefon med trusler om at blive slået ihjel. Ansøgeren smadrede farens telefon efter det sidste opkald og udrejste fire til fem dage herefter. Under asylsamtalerne [i efteråret] 2017 og [i foråret] 2018 og overfor nævnet har ansøgeren derimod forklaret, at han modtog fire telefoniske opkald, hvoraf de tre første opkald blev modtaget på farens telefon, som ansøgeren smadrede. Han modtog herefter det sidste opkald på sin egen telefon. Ansøgeren har videre forklaret, at han udrej-ste cirka halvanden måned efter det tredje opkald. Nævnet henviser i øvrigt til, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han efter sin udrejse ikke har hørt, hvorvidt ansøge-rens mor eller andre familiemedlemmer har modtaget trusler. Ansøgeren har derimod under senere samtaler med Udlændingestyrelsen forklaret, at hans farbror flere gange er blevet truet efter ansøge-rens udrejse, og at ansøgeren var bekendt hermed inden han indrejste i Danmark. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændinge-lovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2019/100/snd
