Nævnet stadfæstede i december 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig klager, der havde oplyst at være bidoon (statsløs) fra Kuwait. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Udlændingestyrelsen meddelte [i 2015] klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Det fremgår af den oprindelige sag, at klageren som asylmotiv henviste til, at han og sin bror i [sommeren] 2013 og [i starten af] 2014 deltog i demonstrationer for bidooneres rettigheder. Klageren og hans bror blev [i foråret 2014] anholdt af den kuwaitiske sikkerhedstjeneste og var tilbageholdt til den [efteråret 2014]. Klageren blev under tilbageholdelsen udsat for tortur og blev løsladt under forudsætning af, at han underskrev en erklæring om, at han ikke ville deltage i yderligere protester. Klageren udrejste med sin bror og ældste datter en uge efter. Klageren henviste som asylmotiv endvidere til de generelle forhold for bidoonere i Kuwait. Udlændingestyrelsen afholdt [i foråret] 2018 samtale med klageren, idet Udlændingestyrelsen var blevet bekendt med en række oplysninger, som indikerede, at klageren og hans familie var irakere og således ikke bidoonere fra Kuwait. [I efteråret] 2018 har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1, idet styrelsen finder, at opholdstilladelsen er opnået ved svig. Klageren og hans bror, [B], har under deres oprindelige asylsager forklaret indbyrdes forskelligt om, hvor de skjulte sig efter demonstrationen [i starten af] 2014, i hvilken rækkefølge de opholdt sig hos de forskellige personer, og hvor længe de opholdt sig de forskellige steder, ligesom klageren forklarede, at han og broderen blev anholdt to måneder efter demonstrationen, mens [B] forklarede, at brødrene blev anholdt en måned efter demonstrationen. Klageren har under samtalen med Udlændingestyrelsen den [i foråret 2018] forklaret, at han ikke kunne huske omstændighederne omkring demonstrationen og den senere anholdelse, og klageren har under nævnsmødet til dels forklaret usammenhængende herom. På denne baggrund kan Flygtningenævnet ikke kan lægge klagerens forklaring om sin konflikt med de kuwaitiske myndigheder til grund. På en Facebook profil, der bærer klagerens navn og billede, har brugeren ”liket” billeder af og opslag fra personer, der bor og arbejder i Irak, ligesom flere personer fra Irak har kommenteret klagerens profilbillede. Det forekommer særdeles usandsynligt, at andre end klageren har oprettet og brugt denne profil, eller at profilen skulle være blevet ”hacket”, som forklaret af klageren. [D] og [E] har den [i foråret] 2017 samstemmende forklaret til Udlændingestyrelsen, at deres far hedder [H], og at de har 10 søskende, herunder 4 søstre, [hvoraf en har samme fornavn som F]. Den kvindelige ansøger [F] har til Udlændingestyrelsen forklaret, at 3 af hendes søstre, der har søgt asyl i Danmark, hedder [det samme som E’s søstre], og at hendes far hedder [det samme som D og E’s far]. [F] har ikke omtalt nogen brødre under asylsagen og har først under nævnsmødet omtalt en bror ved navn [I]. [E] har videre forklaret, at hans søster [med samme fornavn som F] er gift med [en person med samme fornavn som B], der også opholder sig i Danmark. [F’s] ægtefælle, [B], fik i 2015 opholdstilladelse i Danmark. Det lægges derfor til grund, at [D] og [E] er den kvindelige ansøger [F’s] brødre. [D] og [E] har samstemmende forklaret, at hele familien alle er irakiske statsborgere, og at alle deres søskende, så vidt de vidste, opholdt sig i Nassiriya i Irak. Hertil kommer, at den kvindelige ansøger [F] ved indrejse i Grækenland er registreret som iraker med [et andet efternavn], og den kvindelige ansøger [G] ved indrejse i Ungarn er registreret som syrer med [et andet navn]. [F] er klagerens svigerinde, og [G] er klagerens ægtefælles søster. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet på den baggrund, at klageren ikke er statsløs bidoon fra Kuwait, at han ved indrejsen i Danmark afgav bevidst urigtige oplysninger om sin identitet og således har opnået opholdstilladelse ved svig. Betingelserne for at inddrage klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1 er herefter opfyldte. Flygtningenævnet har ved vurderingen af, om det må antages at være særligt belastende for klageren at inddrage hans opholdstilladelse, lagt vægt på, at klageren har opholdt sig i Danmark siden [efteråret 2014], at han hverken taler eller skriver dansk, ikke har nogen tilknytning til det danske arbejdsmarked og ikke er under uddannelse. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at det må antages at være særligt belastende at inddrage klagerens opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hjem/2019/47/JEA
