Nævnet stadfæstede i december 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig klager, der havde oplyst at være bidoon (statsløs) fra Kuwait. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren har oplyst, at hun er bidoon (statsløs), etnisk araber og shia-muslim fra Sulaibiya, Al-Jahra, Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait frygter de kuwaitiske myndigheder, idet hendes ægtefælle har deltaget i demonstrationer for bidooneres rettigheder. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes ægtefælle i starten af 2014 deltog i en demonstration sammen med sin bror. Ansøgerens ægtefælle skjulte sig efterfølgende i to måneder for myndighederne, idet flere demonstranter var blevet anholdt. Sent samme aften, som ansøgerens ægtefælle vendte tilbage på bopælen, blev han arresteret af politiet. Ansøgerens ægtefælle blev løsladt fem til seks måneder senere, hvorefter han udrejste af Kuwait. Ansøgeren udrejste med sin svigerinde [i efteråret 2014], omkring en uge efter sin ægtefælle. De opholdt sig i Iran i omkring et år forud for rejsen til Danmark. Flygtningenævnet har ikke kunnet lægge ansøgerens ægtefælle, [B’s], ansøgerens svoger, [A’s], og ansøgerens svigerinde, [C’s], forklaringer om deres konflikt med de kuwaitiske myndigheder til grund. Hertil kommer, at ansøgeren og hendes svigerinde, [C], til deres asylsamtaler har forklaret indbyrdes divergerende om, hvorvidt [C] var fængslet, mens ægtefællen og svogeren var fængslet, eller om det skete efter mændenes udrejse. Ansøgeren og ansøgerens svigerinde har videre forklaret indbyrdes divergerende om omstændighederne ved deres udrejse fra Kuwait. Ansøgerens svoger, [A], har en Facebook profil, der bærer hans navn og billede. Det fremgår af denne profil, at brugeren har ”liket” billeder af og opslag fra personer, der bor og arbejder i Irak, ligesom flere personer fra Irak har kommenteret ægtefællens profilbillede. Ansøgerens ægtefælle, [B] har ligeledes en Facebook profil, der indeholder hans billede, og hvorpå der er aktiviteter i forhold til Irak. Flygtningenævnet finder det utroværdigt, at det ikke er ægtefællen selv, der har oprettet denne profil. [D] og [E] har [i sommeren 2017] samstemmende forklaret til Udlændingestyrelsen, at deres far hedder [H], og at de har 10 søskende, herunder 4 søstre, [hvoraf en har samme fornavn som F]. Den kvindelige ansøger [F] har til Udlændingestyrelsen forklaret, at 3 af hendes søstre, der har søgt asyl i Danmark, hedder [det samme som E’s søstre], og at hendes far hedder [det samme som D og E’s far]. [F] har ikke omtalt nogen brødre under asylsagen og har først under nævnsmødet omtalt en bror ved navn [I]. [E] har videre forklaret, at hans søster [med samme navn som F] er gift med [en person med samme fornavn som B], der også opholder sig i Danmark. [F’s] ægtefælle, [B], fik i 2015 opholdstilladelse i Danmark. Det lægges derfor til grund, at [D] og [E] er den kvindelige ansøger [F’s] brødre. [E] og [F] har samstemmende forklaret, at hele familien alle er irakiske statsborgere, og at alle deres søskende, så vidt de vidste, opholdt sig i Nassiriya i Irak. Hertil kommer, at den kvindelige ansøger [F] ved indrejse i Grækenland er registreret som iraker med [et andet efternavn], og den kvindelige ansøger [G] ved indrejse i Ungarn er registreret som syrer med [et andet navn]. [G] er søster til ansøgerens svigerinde,[C]. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun er statsløs bidoon fra Kuwait og dermed hverken har sandsynliggjort sin identitet eller sit asylmotiv. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hjem/2019/46/JEA
